-
900
Tolerance middelalder
Tolerance i middelalderen betød, at man kunne "tåle" andre menneskers tilstedeværelse. Det vil man i dag kalde "tålt ophold". -
1486
Frihed i renæssancen
Pico Della Mirandola skrev i 1486 "Tale om menneskets værdighed." Han mente, at menneskets frihed også indebærer friheden til at bestemme, hvem man vil være og hvornår/hvordan man vil være. Mennesket kan vælge, om det vil være som Gud eller om det vil synke til de dyriske stadier. -
1536
Frihed ifølge Luther
Luther mente, at mennesket er bundet af sin egoisme og derfor ikke kan være frit. -
Tolerance som dyd
Tolerance får en ny betydning - det er en vigtig dyd. Det er noget, man skal stile efter for at blive en dannet menneske. Dette hænger sammen med kampen om magten i Europa mellem protestanter og katolikker.
Den engelske filosof John Locke foreslår i "Brev om Tolerance" (1690), at man gennemstænker, hvilke af borgernes handlinger og meninger staten behøver at blande sig i.
Der skal være nogle rammer for, hvad fællesskabet kan tolerere. -
Lighed i oplysningstiden
Tanken om lighed begynder at udforme sig:
Rousseau mente som udgangspunkt, at mennesket i naturen var frit, men som samfundet udviklede sig, blev friheden indskrænket. En af grundene til dette var ejendomsretten. Rousseau mente, at det var vigtigt, at staten blandede sig for et mere lige samfund. -
Frihed i oplysningstiden
De borgerrettigheder, der blev udviklet i oplysningstiden blev til for at sikre individets frihed mod statens indgriben.
Kant, Rousseau og Locke.
Rousseau: "Menneskets er frit, men dog over alt i lænker"
Oplysningstænkerne ønskede en mere konkret form for frihed - nemlig den politiske frihed. Dette er bl.a. udtrykt i parolen fra den franske revolution "Frihed, lighed og broderskab" -
Lighed i 1700-tallet
I den amerikanske uafhængighedserklæring (1776) står der skrevet, at alle mennesker er skabt lige, og at Gud har givet mennesket rettigheder, der ikke kan tages fra dem.
I det franske manifest fra 1789 er lighed også vigtigt, men de mente ikke, at det var en gud, der havde givet dem rettigheder. Dette skal også ses i lyset af, at man mange steder i Frankrig har været undertrykt af den katolske kirke. -
Oplysningstiden syn på myndighed
Man ser ikke længere mennesket bundet af love sat på forhånd af Gud eller naturen, som man gjorde i antikken og middelalderen. Hermed bliver det autonome menneske synonymt med det myndige menneske.
Jean-Jaques Rousseau skriver i sin bog "Emilie" (1762):
"Vi skal ikke tro på kirkefædrenes og præsternes myndighed, men vi skal i lyset af vor samvittighed og vor fornuft undersøge alt, hvad de har lært os lige fra vor barndom." -
Kant myndighed
Kant skrev i en artikel i 1784, at umyndighed er mangelen på evne til at betjene sig af sin egen forstand uden en andens ledelse.
Kant har udtalt sig:
1. Mennesket besidder potentielt autonomi, som bør realiseres
2. Autonomien har mennesket i kraft af sin bevidsthed, der, skønt den har sæde i enkeltpersoners bevidsthed, altid rummer almene træt. -
Ophævelsen af stavnsbåndet
Landarbejdere må rejse frit og tage arbejde, hvor de vil. De er ikke længere bundet til et bestemt område. -
Solidaritet som broderskab
Den franske parole lyder Frihed, lighed og broderskab. Det er ens forpligtelse at behandle et andet menneske, som din bror. -
Determinisme (Frihed)
Har mennesket overhovedet en fri vilje?
Freud og Marx mente, at de kunne påvise at mennesket var styret af ydre faktorer. Freud mente, at det var ubevidste tidligere oplevelser. Marx mente, at det var samfundets påvirkninger, der styrrede mennesket. -
Grundtvig og åndsfrihed
"Frihed for Loke
saavel som for Thor
Frihed, men ikke som Ulv eller Bjørn
ikkun som vone Menneskebørn" Grundtvig var imod demokratiet til at starte med, da han ikke mente, at alle var oplyste nok til at deltage i demokratiet. Bl.a. derfor oprettede han højskolen.
Det var vigtigt for Grundtvig, at alle kunne sige og mene, det de gjorde. Det brugte han begrebet "åndsfrihed" til at forklare. -
Grundloven blev indført
Indførelse af personlige friheds rettigheder, undtagen for de fem f'er:
- Fruentimmere (Kvinder)
- Folkehold (folk, der tog arbejde på en gård)
- Forbrydere
- Fjolser
- Fattige -
Skadesprincippet (Frihed)
John Stuart Mill skrev bogen "On Liberty", hvori han beskriver skadesprincippet, der lægger op til mest mulig frihed for den enkelte uden at skade andre.
Et eksempel på dette kan være, at man ikke må råbe "bombe" i en lufthavn, da du her kan være til skade for andre. Dette er en indskrænkelse af ytringsfriheden i bestemte kontekster. -
Lighed til flere
Lighed for kvinder bliver første gang nævnt i John Stuart Mills bog "Kvinders Underkuelse" i 1869.
I Danmark fik kvinder stemmeret i 1915, på trods af at vi fik Grundloven i 1849. -
Hal Koch tolerance
Hal Kock mener, at fuldkommen tolerance = åndsfrihed.
Han mener, at et forbud mod nazist partier = mangel på tanke og ytringsfrihed, som er en svækkelse af demokratiet.
Hal Koch var påvirket a teologiske forgængere såsom Grundtvig. Han var funderet i kristendommen. -
Lighed i 20.århundrede
I det 20. århundrede bliver det statens ansvar, at alle er materielt lige.
I 1948 opretter FN Verdenserklæring om menneskerettigheder. Alle mennesker får tildelt en række rettigheder. Herunder ytringsfrihed og religionsfrihed. Dem der underskriver er forpligtet til at de bliver fulgt.
I 1950 oprettes Europarådets Menneskerettighedskonventionen. Herunder blev Europakommissionen og Menneskerettighedsdomstolen oprettet.
Med overstående var lighed ikke længere et nationalt projekt. -
Karl Popper tolerance
"Ubegrænset tolerance fører til tolerancens forsvinden" - Karl Popper.
Han viser her, at tolerance-begrebet i grunden er paradoksalt og selvmodsigende.
Der kan henvises til, at der i Italiens konstitution fra 1948, forbydes genetablering af det fascistiske parti. -
Fem muligheder for tolerance
Den amerikanske filosof Michael Walzer har i sin bog "On Toleration" (1997) opstillet fem forskellige muligheder for tolerance.
1. Resignation
2. Ligegyldighed
3. Stoicisme
4. Nysgerrighed
5. Entusiastisk støtte til forskellighed https://prezi.com/p/edit/lzthrnxvn3aw/ -
Solidaritet i dag
Individualismen har vundet mere og mere frem på bekostning af solidariteten.
Solidaritet har haft en stor betydning for Danmark, både for vores velfærdssamfund og på det at vi har fagforeninger.
Et eksempel på et usolidarisk samfund er USA, hvor hver mand er sin egen lykkes smed. -
Lighed som dannelsesideal i skolen i dag
I skolen handler det om at skabe læringsbetingelser for alle elever, der understøtter deres muligheder, så alle børn får lige betingelser for at kunne begå sig i samfundet.
I folkeskolen må ligeværd være den "vigtigste" værdi, man må forhindre forskelsbehandling og diskrimination.
Løgstrup mener, at undervisningssituationer er præget af ulighed grundet lærerens magtposition. Eleven må anerkende uligheden ml. lærer/elev og læreren skal gøre eleven til sin ligeperson. -
Frihed som dannelsesideal i skolen i dag
I folkeskolen ser vi frihed kontra disciplin, og ifølge Kant hænger disse tæt sammen med opdragelsen.
Frihed er en grundværdi i skolen, da det hænger sammen med selvstændighed -
Solidaritet som dannelsesideal i skolen i dag
Hører solidariteten aldrig op? Ifølge Løgstrup, så gør den ikke, så længe, der er mennesker, der må antages at være lige så værdifulde som en selv.
Børn kan have svært ved at rumme alle mennesker. Derfor er det vigtigt at de lærer at være solidariske med de mennesker, de møder i deres liv. Solidaritet er en vigtig faktor i skolen, især nu hvor inklusion er en stor del af folkeskolen. -
Tolerance som dannelsesideal i skole i dag
Det er vigtigt, at når man arbejder med tolerance hos eleverne, skal man ikke moralisere. Det er også vigtigt ikke at lægge ordene i munden på eleverne og fortælle dem, hvordan de skal være tolerante - så er man ikke selv tolerant.
I folkeskolen mødes børn med forskellige sociale, kulturelle mm. baggrunde, og derfor påhviler der læreren et ansvar ift. at arbejde målbevidst med elevernes tolerance.
Det øgede fokus på inklusion i folkeskolen har også øget behovet for tolerance for eleverne. -
Myndighed som dannelsesideal i skolen i dag
I modsætning til Kant stiller man i dag spørgsmålstegn ved, om menneskets fornuft rummer almene træk. Det enkelte individ har fået flere valgmuligheder (uendelige valgmuligheder), hvilket kan vække frustrationer.
Lærerens opgave er at støtte eleven til at kunne handle ud fra sine egne værdier.
Barnet må lære at bruge sin frihed uden tvang. Og da det ikke er naturligt for mennesket, må barnet lære det gennem tvang.
Den myndige lærer = ikke give eleverne viden, men give eleverne viden om læring