-
Mar 5, 1536
Reformationen
Reformationen angiver overgangen fra katolicisme til protestantisme. I tiden op til reformationen stod Paven og den katolske kirke med en enorm magt, men nu blev Kongen kirkens øverste myndighed. I dette år overgik kirken til at være "evangelsk-luthersk" hvilket betyder at kirkens fundament er evangelierne samt Martin Luthers' teologiske skrifter. -
Period: Mar 5, 1536 to
Kristen fundamentalisme
-
Enevælden
Kongeloven fra 1665 gav Kongen uindskrænket myndighed over alt, herunder kirken. Dvs. at Kongen kun stod til ansvar overfor Gud. Dette politiske skifte fik stor betydning for kirken - denne havde ikke længere indflydelse på valg af præster og biskopper, derved kunne Kongen suverænt styre kirken. -
Pietisme
I første halvdel af 1700-tallet gjorde en ny religiøs strømning sig gældende i det danske samfund. Den fik navnet "pietisme" efter et latinsk ord som betyder fromhed. I denne form for kristendom lægges der vægt på den personlige omvendelse, altså en form for åndelig genfødsel. Disse grupper var omvendte lægfolk, der udviklede et kritisk modsætningsforhold til de andre kristne og til statskirken. De omvendte betegnede sig selv som sande kristne og alle andre som usande kristne. -
Deisme
I den sidste halvdel af 1700-tallet dominerede en strømning der adskilte sig radikalt fra pietismen. Det var en radikalt fra pietismen. Det var en rationalistisk præget kristendom, der var inspireret af datidens oplysningsfilosofi. De var generelt ikke kirkefjendske, men deres holdninger blev betragtet som en markant udfordring til kirkens lære. -
Lægmandsbevægelser
I begyndelsen af 1800-tallet opstod lægmandsbevægelser, der som en reaktion på rationalismens teologi og kirkens autoritet samlede sig om et pietistisk kristendomssyn, der lagde vægt på personlig omvendelse og fromhed, og som byggede på en umiddelbar og bogstavelig tro på Biblens ordlyd. -
Oprettelse af Bibelkredse
Pastoralseminariet (1809), det Danske Bibelselskab (1814) og det Danske Missionsselskab (1821) er eksempler på at mange præster bevægede sig i nye retninger i 1800-tallet. De bevægede sig hen mod en mere bibeltro kristendom og oprettede derfor lokale Bibelkredse. Ovennævnte er eksempler på at ledende kræfter inden for kirken bevægede sig i nye baner, både teologisk og kirkeligt. -
Grundlovsskabt folkekirke
Med Grundloven 1849 blev kirken formelt adskildt fra staten, og religionsfrihed for borgerne indført i Danmark.