-
Period: 1700 BCE to 500
Bronzealder i Danmark
-
Period: 750 BCE to 529
Antikken
Både kronologisk og geografisk er antikken en underinddeling af oldtiden og en betegnelse for de højkulturer, der kommer før middelalderen inden for den europæiske verdenshistorie og indbefatter den "klassiske" eller "græsk-romerske" oldtid. I sin oprindelse er begrebet mere litterært end historisk, og der er stort set enighed om at lade antikken begynde ca. 750 f.v.t. -
Period: 750 BCE to 338 BCE
Den klassiske tid
Hellas bestod af en række forskellige bystater, hvor Athen og Sparta var to af de vigtigste. Athen og Sparta lå ofte i krig med hinanden og havde vidt forskellige styreformer: Athen var demokratisk. Sparta var militaristisk oligarki -
Period: 509 BCE to 88 BCE
Den romerske republik
-
Period: 509 BCE to 476
Romerriget
Rom startede som republik, hvor magten var fordelt. I 88 fvt. bryder republikken sammen og erstattes af et kejserdømme fra ca. 31 fvt -
Period: 500 BCE to 750
Dansk jernalder
-
Period: 500 BCE to 1536
Tema 2: Middelalderens magisk-religøse verdenssyn
Mennesket i middelalderen havde hvad man kan kalde et magisk-religiøst verdenssyn, der betød, at Gud, djævlen og helgener blev brugt som forklaringsmodel. F.eks. blev Pesten forklaret som Guds straf, korstogene blev opfattet som en mulighed for at få syndforladelse og at helgener og der relikvier mentes at kunne fudføre mirakler.
Kirken store økonomiske og mentale magt i middelalderen kan konkret ses ved, at der i Viborg var ca. 18 kirker til ca. 3000 indbyggere. -
476 BCE
Rom erobres af barbarer
Der er en del forklaringer om, hvorfor dette skete; at riget var blevet for stort, at folkevandringernes pres udefra var blevet for voldsomt, at Romerrigets politiske system var meget personafhængigt (og en kejser uden det fornødne overblik kunne værre en katastrofe), at riget økonomisk var svækket af nedgang i landbruget, og at der var gigantiske udgifter til en kolosal, stående hær -
Period: 338 BCE to 31 BCE
Den hellenistiske tid
Den græske kultur bliver spredt fra Hellas til hele den østlige del af Middelhavsområdet -
Period: 275 BCE to 476
Det romerske imperium
Imperium = centralmagt, der besidder herredømmet over et meget stort område.
Ifølge en romersk legende blev Rom grundlagt i 753 f.v.t. af Romulus, der sammen med sin tvilingebror Remus var blevet opfostret af en hunulv. Den første tid levede romerne under etruskernes herredømme og overtog mange af deres varer og meget af deres teknik - for eksempel alfabetet. -
88 BCE
Den romerske republik bryder sammen
Den Romerske republik var forløberen for Romerriget, der var organiseret som en slags protorepublik, hvis statsform voksede frem som en gradvis løsning på de problemer, der opstod på grund af den ekspansion, der var sat i gang -
Period: 88 BCE to 31 BCE
Borgerkrige i romerriget
-
31 BCE
Augustus besejrer Antinius og klopatra og den hellenistiske periode opfører
-
Period: 31 BCE to 476
Det romerske kejserdømme
-
Period: 200 to 700
Folkevandringer
I perioden fra ca. år 200 til ca. 700 blev Europa destabiliseret af folkeslag, der vandrede fra øst og mod Romerrigets civilisation og overskud i vest. Denne periode kaldes folkevandringstiden, og det var folkeslag som fx hunere, vandaler, gotere og longobarder, der vandrede ud fra deres hjemegn og drog mod vest. -
500
Den katolske kirkes magt 1
DKK spillede under pavens ledelse med i det politiske spil om magten i E. Karl den store blevkronet til kejser af paven, men han var blot en kejser ud af en lang række verslige fyrster, derhavde interesse i at knytte sig til DKK. Det gjorde de fordi troen på en gud harmonerede med organiseringen med én fyrste som via paven fik sin magt fra gud. DKKs interesser var de samme: hvis paven kunne garentere FRs hersker, kunne FR også garentere DKK og det samspil kunne de få magten på hver deres område -
Period: 500 to 1050
Tidlig middelalder
Middelalderen falder i 3 perioder
Den tidlige middelalder var præget af uro efter folkevandringerne, men i tilden frem til 1050 ekspanderede den romerske kristenhed østpå og nordpå. Kristendommen spredes til de nye lande som Polen, Ungarn, Norge, Danmark osv, hvilket gjorde missionsiver kombineret med at disse landes bondesamfund efterhånden var så veludviklet at de udgjorde samlede eller næsten samlede riger under én ledelese, som den katolske kirke kunne samarbejde med -
Period: 500 to 1450
Europæisk middelalder
I middelalderen spillede kristendommen og den katolske kirke en helt central rolle - både økonomisk, politisk og ikke mindst mentalt. Kirken var afgørende for om det enkelte menneske kunne blive frelst og komme i himlen -
600
Islam
Den arabiske halvø havde frem til islams udbredelse i årene efter Muhammeds død båret præg af indbyrdes strid og modsætninger, men disse splittelsestendenser formåede islams udbredelse at overvinde og derved skabe en fælles arabisk identitet. Der gik ikke mange år før islam havde vundet stor udbredelse og Middelhavet kom i store træk til at udgøre skellet mellem den kristne og den muslimske verden. -
Period: 622 to 750
Islams ekspansion
I årene efter islams opståen spredte islam og muslimerne sig over store områder i mellemøsten, nordafrika og det sydvestlige Europa -
Period: 750 to
Tema 3: DK bliver til DK
-
Period: 750 to 1050
Vikingetid i DK
I vikingetiden udnyttede vikingerne fra Norden deres overlegne skibsteknologi til at handle og hærge i hele Europa. Vikingetogterne udviklede sig i slutningen af perioden til erobringstogter og etableringen af egentlige kolonier i resten af Europa -
980
Jellingestenen (Danmarks dådsattest)
På Jellingestenen påstår Harald Blåtand at have samlet Danmark (og Norge) under sig og indført kristendommen i Danmark -
Period: 1050 to 1300
Høj middelalder
I denne tid undergik V EU en kolosal udvikling og forvandling. Mange italianske byer oparbejdede mange midler så de kunne få stor magt og indflydelse i store dele af middelhavsområdet. I FR tegnede konturerne af feudalsystemet sig (kendetegnet ved mid.al og som satte samfundet i system). I Rom var den katolske kirke verdslige magtapparat ved at være stærkt. Kirken havde en stor magt over mid.al.folk samt eneret på uddanelse og det fælles sprog i EU: Latin
Grundlaget for det moderne EU opstod her -
Period: 1050 to 1300
Høj middelalder - feudalsystemet
En måde at organisere samfundet på og holde sammen på et rige, hvor der ikke fandtes en egentlig statsmagt, og hvor der ikke fandtes insitutioner eller en central administration. Øverst sad kongen, næst sad vasaller, der under sig havde bønder. Forbindelsen mellem disse 3 bestod af personlige bånd. Den stærke beskyttede den svage og til gengæld udførte den svage arbejde, betalte skat eller stillede sig til rådighed for krigsførelse -
Period: 1076 to 1300
Investiturstriden
Samarbejdet mellem Frankerriget og DKK endte konfliktfyldt.
Det var en strid om hvem der havde ret til at udnævne biskopper - var det kongemagten eller pavemagten? Pavens våben var at lyse kongen i band, så kongen ikke kunne deltage i kirkelige handlinger og modtage sakramenterne (hellige handlinger instiftet af Jesus bla. dåb, ægteskab). En udelukkelse fra kirken ville betyde for de troende folk, at de ikke kunne komme i himlen. det endte med at kirken fik lov til at udnævne bisper -
1095
Pave Urban II's tale starter korstogsbevægelsen
-
Period: 1096 to 1254
Korstogene
Som en reaktion på islams ekspansion især i det hellige land indledte paven i Rom en periode med 7 korstog fra Europa til Mellemøsten. Alle korstog havde det formål at befri Jerusalem fra muslimerne, men de varrige resultater af korstogene var begrænsede -
Period: 1300 to 1453
Senmiddelalderen
pga. at der kom flere og flere mennesker, havde man taget mere, men ringere jord under plov, hvilket betød at mange flyttede til byerne, da de ikke kunne tjene penge på landbrug. pga. dårligt vejr (for meget regn, for lidt regn) var der mange som døde af sult -
Period: 1348 to 1350
Den sorte død
Pesten kom til Europa. Selvfølgelig var det en dårlig ting, men dog gjorde det også noget godt, da Europa ellers ville blive overfyldt og de kunne alligevel ikke fremstille nok fødevarer til alle. De overlevende var de livskraftige og de yngste og efter pesten steg ægteskabsfrekvensen og børnefødslerne. Dertil kom at manglen på arbejdskraft gav bønderne muglighed for at forhandle sig til bedre vilkår -
Period: 1400 to 1529
De store opdagelsesrejser
-
Period: 1400 to
Renæssancen
Betegnelse inden for historie og kunst. I de italianske bystater begyndte overklassen at investere dele af økonomiske overskud i pragtbyggerier og udsmykninger der havde antikkens kunst og verdenssyn som forbillede. Og derved opstod begrebet renæssancen som betyder genfødsel, fordi at man i kunsten og videnssynet tiltræbte at genskae eller genføde antikken. Kunstnere og stat dyrkede det stærke og strående individ og idealiserede det aktive, succesrigejordigske liv og menneskets skabende evne -
Period: 1400 to
AT3: Renæssancen
I renæssancen stødte den katolske kirke sammen med den nye naturvidenskab. F.eks. truede kirken med at dømme Galilei Gallilo som kætter, hvis han ikke tilbagetrak sin videnskabelige teori om, at solen (og ikke jorden) var centrum i universet. Den katolske kirke mente, at en sådan teori stred mod, hvad der stod i biblen - og kirken opfattede biblens ord som den eneste korrekte beskrivelse af verdens sammenhænge -
1453
Konstantinopls fald
De muslimske tyrkere erobrer konstantinopel og sætter dermed et punktum for den sidste rest af det kristne østromerske rige
Med Konstantinoples fald faldt den sidste (kristne) rest af Romerriget sammen og blev erobret af de muslimske tyrkere -
Period: 1462 to 1521
De store europæriske opdagelser
I en række ekspeditioner "opdagede" europæerne resten af verden. årsagerne til opdagelserne var mange, men især handelsmuligheder, territorial ekspansion og muligheden for at sprede kristendommen spillede vigtige roller. De europæiske opdagelser gav anledning til mange kulturmøder og -konflikter. -
1492
Columbus
Columbus sejlede ud fra Spanien med retning mod vest og i stedet fandt han Amerika og fandt peberen og tog den med hjem til Europa
Konsekvenserne ved denne opdagelsesrejse, var at europæerne etableredede handelsstationer langs Afrikas kyster og i Asien i løbet af 1500-tallet. Med Columbus' ekspedition til Amerika igangsættes en proces, der ender med at gøre de amerikanske kontinenter til europæiske kolonier. Især europæernes sygdomme svækker den oprindelige befolkning i Amerika -
1517
Martin Luther starter reformationen
Ved at slå sin kritik af den katolske kirke (blandt andet kritik af afladshandlen) igangsætter ML reformationen -
1530
Reformationen i DK
Med reformationen i Danmark overtager den dasnke konge kirkens jordbesiddelser og styrker sin mangt -
Period: to
Oplysningstiden
-
Period: to
Oplysningstiden og enevælde
I oplysningstiden bevægede man sig endegyldigt væk fra det menneskesyn, der havde sit udspring i religionen og menneskets rolle som underordnet led i den universelle kristne kirke. Videnskabsmændene udviklede i oplysningstiden den moderne videnskabelige metode -
Period: to
30 årskrigen
Med reformationen blev Europa delt i 2 konkurrerende kriker: Den katolske kirke og den protestantiske. Denne konflikt resulterede i 100-årig periode med en lang række krige - herunder 30 årskrigen 1618-1648. Med slutningen på 30 årskrigen blev de religiøse grænser i Europa lagt fast: Protestantisme i nordvest Europa og katolicisme i central- og syd Europa -
Galielei bliver dømt for kætteri af den katolske kirke
Kætteri er en afvigelse fra en officiel religions læresætninger. Mange er gennem tiden blevet anklaget og straffet for kætteri. -
Vedtagelsen af Kongeloven og enevælden indføres i DK
-
Den store Encyklopædi udgives i Frankring
Encyklopædien var et projekt i oplysningstide, der kombinerede fornuft og viden. Målet var at samle al kendt viden i et værk -
Den amerikanske uafhængighedserklæring
Udover at erklære USA uafhængigt af England indeholdte den amerikanske uafhængighedserklæring også nogle af oplysningstidens tanker om menneskets umistelige rettigheder -
Period: to
Den amerikanske revolution del 1
Både frihed og rejndomsret spillede en central rolle i den første af de store revolutioner, som skulle ryste den bestående verdensorden: den amerikanske uafhængelighed. Siden de første europære slog sig ned i Nordamerika i begyndelsen af 1600tallet havde de 13 engelske kolonier langs østkysten udviklet sig til små, velfungerende samfund. Efter at englænderne og kolonisterne i fællesskab havde erobret Canada og fordrevet franskmændene i 1763, var England stort set enerådende i Nordamerika. -
Period: to
Den amerikanske revolution del 2
Da truslen fra franskmændene var væk, følte nogle kolonister intet behov for at være underlagt en konge og et parlament i England flere tusinde kilometer væk. Amerikanerne havde egne politiske forsamlinger i kolonierne, men havde ikke valgret til det parlament i London, som nu begyndte at opkræve skatter. Da det var små beløb, det drejede sig om, blev diskussionen et spørgsmål om englændernes principielle ret til lovgivning og skatteopkrævning i kolonierne -
Period: to
Den amerikanse revolution del 3
Pga. den uforsonlige holdning på begge sider af Atlanten udviklede uenighederne sig til et spørgsmål om uafhængelighed. Striden endte med en uafhængighedskrig, hvor amerikanerne godt hjulpet af Frankrig til sidst gik af med sejren. Kampen mod englænderne havde fået kolonierne til at stå sammen om en fælles sag, som blev offentliggjort i den amerikanske uafhængighedserklæring d. 4 juli 1776 -
Den amerikanske uafhængighedserklæring
-
Period: to
Industraliseringen del 2
Den industielle revolution bredte sig i løbet af 1800tallet fra England til en række andre lande. I førsten omgang var det Belgien, Frankrig og Tyskland, der efter engelsk forbillede gennemløb en industrialering, og ved midten af århundredet var også USA kommet godt med. Senere i slutningen ag 1800tallet lykkedes det også Japan. Efter at USA i 1853 havde tvunget japanerne til at åbne for handelssamkvem med omverdenen, at få igangsat en industriel udvikling. Til sidst kom Skandinavien også igang -
Period: to
Industrialisering del 1
Økonomisk var det industrialiseringens udbredelse, der prægede den historiske udvikling i perioden. Industrialiseringen vendte op og ned på magtbalancen mellem landene og det blev i løbet af 1800-tallet tydeligt at det var de instru. lande der kom til at præge udviklingen og nationalismens ide om at mennekser ikke først og fremmest var en konges eller kejsers undersåtter, men snarere tilhørte en nation defineret af entydelige grænser, fælles sprog, religion og kultur udmøtede sig i løbet af 1800 -
Stavnsbåndet ophæves i DK, men skulle afvikles til 1800
Stavnsbåndet blev i 1733 indført i Danmark under Christian 6. enevældige regering efter ønske fra godsejere og militær. Det bandt mænd mellem 14 og 36 år til at blive boende på det gods eller herregård, hvor de var født. Bopælspligten havde eksisteret siden begyndelsen af 1700 -tallet, men da der var mulighed for at købe fripas, gjorde det i praksis næppe særligt indtryk på de bedrestillede, det vil sige bønderne og deres sønner. -
Stormen på Bastillien starter den franske revolution
Udover at være et oprør mod den enevældige franske konge, indeholdte den fransk revolution også nogle af oplysningstidens tanker om menneskets umistelige rettigheder -
Den franske revolution
-
Napoleon overtager magten i Frankrig
Napoléon Bonaparte (født 15. august 1769, død 5. maj 1821) var Frankrigs førstekonsul fra 1799 og de franskes kejser under navnet Napoléon I fra den 18. maj 1804 – 11. april 1814 og igen 20. marts – 22. juni 1815. Han erobrede, og regerede det meste af det vestlige og centrale Europa. -
Skolegang for alle i DK
Indførelsen af skolegnag til alle i DK var i overensstemmelse med oplysningtidens tanker -
Napoleon leder det afgørende nederlag ved Waterloo
-
Monroe-doktrinen
Med Monroe-doktrinen indfører USA det princip, at USA ikke blander sig i europæiske forhold mod, at de europæriske magter ikke blander sig i forholdene på den vestlige halvkugle -
Enevælden afskaffes i DK
I årene fra 1660-1849 var styreformen i Danmark enevælde, hvor al magt og myndighed formelt lå hos den absolutistiske monark. Med indførslen af enevælde blev Danmark et arvekongedømme, det eneste lovfæstede i Europa. Ifølge den enevældige forfatning, Kongeloven fra 1665, havde kongen den samlede statsmagt som både lovgiver, regent og øverste dommer.
Link text -
Marx udgiver 'det kommunistiske manifest'
Med denne udgivelse er det opstået en ny ideologi: Socialismen. Denne ideologi skal først og fremmest ses som en reaktion på industrialiseringen og forholdene for arbejderne i de nye fabrikker i industribyerne -
Demokratiet indføres i DK med vedtagelsen af grundloven af 1849
Det var kun ca. 14% af befolkningen som kunne stemme. fruentimmere, fallenter, fattige fjolser, fremmede og folkehold fik ikke stemmeret -
Period: to
Tema 6: Dansk demokrati
Vejen frem mod egentlig demokrati i Danmark har været lang og der har også været tilbageskridt i processen. I 1849 får ca. 14% af befolkningen stemmeret. I 1866 overtager kongen og de rige kontrollen med Landstinget og kan dermed bremse lovforslag fra Folketinget. I 1901 indføres efter en lang og opslidende kamp det parlamentariske princip i Danmar, der slår fast, at det ikke er kongen, men et flertal i Folketinget, der udpeger statsministeren.I 1915 får kvinder og Folkehold stemmeret -
Period: to
Den amerikanske borgerkrig
I forbindelse med borgerkrigen frigiver Lincoln 1/1 1865 slaverne i USA -
DK taber krigen til Preussen og må afgive Slesvig-Holsten til det tyske rig
-
Revision af Grundloven
Ved revisionen af grundloven fik kongen og de velstillede mere magt over det folkevalgte Folketing - kongen og de velstillede kontrollerede landstinget og kunne derfor stoppe lovgivningen fra Folketinget -
Period: to
Imperialismen
I denne periode lykkes det for europæerne, amerikanerne og japanerne at underlægge sig stort set hele Asien, Afrika og Latinamerika.
De imperialistiske magter var både ude efter råvarer og afsætningsmarkeder for deres industriprodukter. Kampen om kolonier var desuden et led i magtkampen mellem de imperialistiske magter -
Tyskland bliver samlet til ét rige
-
Systemskiftet
Efter en lang forfatningskamp mellem Højre og Venstre blev det paralamentariske princip indført i 1901 og Venstre fik for første gang regeringsmagten -
Første verdenskrig
Tyskalnd og Østrig-Ungarn går i krig med Frankrig, Ruslang og England -
Kvinder får stemmeret
-
Kommunistisk revolution i Rusland
Lenin (Vladimir Ilitj Lenin var den sovjetiske statsleder i perioden 6. november 1917 – 21. januar 1924 og en vigtig marxistisk revolutionær teoretiker, hvis bidrag til den marxistiske teori betegnes Leninisme.) erobrer magten i Rusland, hvorved det kommunistiske parti får kontollen. Partiet beholder magten helt frem til 1989 -
USA træder ind i første verdenskrig
USA holder sig ud af kriden de første par år (iforhold til Monroe-doktrienen og tendensen til isolationstisk udenrigspolitk), men træder alligevel ind i krigen i 1917 - bla fordi Tyskland har planer om at alliere sig med Mexico for at anbribe USA fra syd -
Første verdenskrig slutter
Tyskland overgiver sig i november 1918 og dermed slutter den meget blodige krig. Fredsslutningen betød store ændringer af de politiske Europakort -
Versailles-traktaten
Fredstraktaten efter WW1 pålægger Tyskland store krigsskadeerstatninger, teritoriale afståelser samt begrængsninger på militæret - primært fordi Frankrig ville forhindre at Tyskland nogensinde ville blive en trussel igen. Versailles-trataten har i eftertiden fået en del af skylden for, at Hitler kom til magten i Tyskland, fordi traktaten bidrog til en alvorlig økonomisk og sociale krise i Tyskalnd -
Folkeforbundet
Forforbundet var et forsøg på at skabe en fredsbevarende organisation efter WW1 med alle verdens lande som medlemmer. Folkeforbundet kommer dog aldrig til at funfere - bla fordi den amerikanske kongre forhindrer, at USA kan blive medlem. Kongressen ønskede fortsat at føre isolationistisk udenrigspolitik -
Genforeingen
Efter Tysklands nederlag fik DK mulighed for at få en del af Slesvig tilbage. Slesvig blev delt i en dansk og tysk del som følge af en national folkeafstemning i området -
Påskekrisen
I 1920 afskediger kongen i strid med det parlamentariske princip den danske statsminister. Efter store folkelige protester opgiver kongen -
Børskrakket på Wall street
Et fald af værdien af de amerikanske aktier starter en verdensomspændende økonomisk krise, der ramte alle kapitalistiske lande (men ikke det planøkonomiske USSR) i form af negativ økonomisk vækst, stigende arbejdsløshed og der affølgende sociale problemer. I tyskland reagerede vælgerne ved at stemme på Hitlers nazistparti i 1933 -
Hitler overtager magten
Efter et demokratisk valg i Tyskland bliver nazistpartiet det største parti og Hitler bliver bedt om at danne regering -
Steickes Socialreform
For at hjælpe på den sociale nød som følge af den økonomiske krise (og for at undgå, at vælgerne stemmer på ekstremistiske partier som i Tyskland) indgår de ledende danske partier et kompromis i statsminister Staunings hjem på Kanslergade. Kompromisset går bl.a. ud på at bekæmpe den sociale nød som følge af den høje arbejdsløshed. -
Tyskland angriber Polen
Ved Tysklands angreb mod Polen starter anden verdenskrig fordi England og Frankrig har lovet at komme Polen til hjælp i tillfælde af tysk angreb -
Tyskland angriber USSR
På trods af en ikke-angrebspagt mellem Tyskland og USSR gennemfører Tyskland et overraskelsesangreb mod USSR og indleder dermed en to-frontskrig, da Tyskland ikke havde lykkedes med at nedkæmpe England mod vest -
USA træder ind i anden verdenskrig
Pga. USA's isolationistiske udenrigspolitik holder USA sig ude af WW2 indtil Japan (som var allieret med Tyskland) gennemfører et overraskelsesangreb på den amerikanske stillehavsflåde i Pearl Harbour. USA indtræden i krigen bliver afgørende for krigens udfald i både Europa og Asien/Stillehavet -
Anden verdenskrig slutter
Tyskland overgiver sig til de allierede i foråret 1945. Japan overgiver sig til USA efter USA kaster 2 atombomber over Japan i august 1945 -
Indien bliver selvstændig
Indens selvstændighed for UK bliver første skridt i en proces, hvor stort set alle tidligere kolonier løsriver sig fra de europæiske kolonimagter -
FNs verdenserklæring om menneskerettigheder
I lyset af den netop overståede verdenskrig - og især i lyset af nazisterne jødeforfølgelser - vedtager FN verdenserklæringen om menneskerettigheder -
Warszawa-pagten oprettes
Som et modsvar til NATO oprettes USSR Warszawa-pagten, hvis grundlæggende princip er, at USSR vil hjælpe det kommnistiske Østeuropa i tilfælde af krig med Vesten. Pagten bliver dog også USSRs redskab til at forhindre, at de kommunsitiske partier i Østeuropa mister magten -
Kina bliver kommunistisk
Mao vinder borgerkrigen i Kina og indleder dermed det kommuisktisk herredømme i Kina. Med kommunismens magtovertagelse starter det moderne Kina, hvor landet ryster sig fri af de sidste ca. 100 år vestlig indflydelse i Kina -
USSR udvikler atomvåben
USSR udvikler som det andet land i verden atomvåben. USA har dermed ikke længere monopol på atomvåben. Atomvåben kommer til at spille en helt central rolle i den kolde krig som afskrækkesmiddel i forhold til MAD-tankegangen -
NATO oprettes
USA samler den vestlige, kapitalistiske verden i et forsvarsforbund, hvor det centrale princip er, at USA vil komme de andre NATO-lande til undsætning, hvis de skulle blive angrebet. NATO er rettet mod USSR/kommunismen. USA afviger dermed fra den isolationistiske udenrigspolitik -
Ny grundlov
Med grundlovsrevisionen blev det parlamentariske princip skrevet ind i den danske grundlov -
EF oprettes
For at forebygge fremtidige krige i Europa beslutter Tyskland, Frankrig, Italien, Luxemborg, Belgien og Holland sig at skab et økonomisk samarbejde -
Berlinmuren opføres
For at forhindre yderligere flugt fra det kommunistiske Østberlin til det kapitalistiske Vestberlin opfører Østtyskland med støtte fra USSR Berlinmuren -
Cuba-krisen
Da USA opdager, at USSR er ved at opstille atommissiler på Cuba, der kan nå USA på ganske få minutter, indleder USA omfattende overvejelser om, hvordan denne kraftige forrykning af magtbalancen kan forhindres. I 13 nervepirrende døgn balancerer verden på randen af en atomkrig. Det lykkes at få USSR til at trække sine missiler tilbage fra Cuba mod at USA fjerne deres missiler i Tyrkiet -
Danmark optages i EU
Danmark optages i EU sammen med UK. Dermed deltager DK i et frihandelsområde sammen med Tyskland og Englang -
Oliekrisen
Volsomt stigende oliepriser sætter gang i en periode med økonomisk lavkonjunktur i dele den kapitalistiske verden -
Vietnamkrigen slutter
Efter mere end 20 års kamp mod kommunismen i Veirnam trækker USA sig ud og Vietnam samles under kommunisktisk ledelse -
Berlinmurens fald
Imodsætning til tidligere briger USSR ikke ind, da et folkeligt oprør i Østeuropa krover et opgør med kommunismen. Det lykkes or østtyskerne at gennemføre et opfør, der ender med regiets fald -
EF bliver til EU
De Europæiske Fællesskaber (EF) omdannes til Den Europæiske Union -
Terrorangreb i USA (9/11)
For kun anden gang i USA's historie angribes amerikanerne på eget territorium. USA reagerer ved at indlede krigen i Afghanistan og senere krigen i Irak for at fange og straffe de skyldige. USA afviger dermed endnu en gang fra den isolationistiske udenrigspolitik -
USA angriver Irak
USA indleder en krig mod Irak uden FN-mandat -
EU udvides med 10 lande
EU optager en række tidligere kommunistiske stater i Øst-og Centraleuropa. Udvidelsen blev set som en symbolsk samling af Europa efter den kolde krigs opdeling.