-
Thomas Kingo
Thomas Kingo, 1634-1703. Han var dansk biskop og digter. Thomas Kingo blev sognepræst i 1668,
Kingo skrev hyldestdigt til kongen, det siger meget om oplysningstiden, da man så kongen som det øverste i samfundet. -
Period: to
Barokken
Barokkens livssyn er ikke særlig optimistisk. Det er en tid hvor det smukke er det overpyntede og kunstige. Alt naturligt bliver først smukt, når det bliver iscenesat. Livssynet bygger på en kristen opfattelse af et modsætningsforhold mellem livet på jorden og livet i himlen/paradis. Man ser livet på jorden som et kortvarigt og ubetydeligt, hvorimod livet i himlen er det mest betydningsfulde. Derfor for er livssynet meget negativt og levevilkårene for menneskene er generelt dårlige. -
Billede fra barokkens tid
Barokken er en tid hvor alt skal være kunstigt og opstillet før det bliver set som smukt. Det viser dette billede meget godt, hvor alt ser meget gyldent og guddommeligt ud. Samtidig er det en tid hvor kongen har stor betydning, det kan man bl.a. se ved at alle "vejene" fører ind mod midten ind mod kongen. Lyset skinner ned opefra, som et tegn på at gud har valgt kongen. -
Period: to
Enevælden
I enevælde perioden, er det kongen der har hele magten. Det er kongen der sætter lovene og han får folket til at arbejde for sig.
Samtidig bliver uddannelse mere organiseret og vi får fælles skatter i landet. -
Ludvig Holberg
Ludvig Holberg 1684-1754 var tillige historiker og romanforfatter. Han var en stor del af den europæiske oplysningstids. Han tog spørgsmålet om kvinders ligestilling i samfundet op, drog meget selvstændige konklusioner. -
Francois de Voltaire
François de Voltaire 1694-1778 fransk forfatter; fra den europæiske oplysningstid. Han var en af de oplysningsfilosoffer, som mente at alle skulle have mulighed for at blive oplyst. -
Period: to
Oplysningstiden
Oplysningstiden er den tid hvor fornuften kom ind i billedet. Kongen blev der mindre opmærksomhed om, imens folket ligesom kom mere i fokus i samfundet. Man havde stadig den tro at gud var menneskeskaber, men ikke at det lige præcis var ham der havde alt hans tro til kongen, men mere til folket. -
Billede fra oplysningstiden
Dette billede siger meget om oplysningstiden, lyset falder direkte på hans hoved, som et symbol på fornuften og logikken. Et billede af en oplysningsmand, som oplyser andre mennesker med hans viden. Fokus i billedet er mandens hoved, alt andet omkring ham er mørkt, det viser lidt om hvordan de så på verden. -
Rytterskoler
Frederik 4. oprettede i 1721 de såkaldte rytterskoler. Der blev oprettet mellem 10 og 25 rytterskoler i hvert distrikt. Skolerne fungerede for børn der ikke havde nok penge til at komme i skole, men stadig skulle have mulighed for at blive oplyst. -
Frederik d. 5
Frederik 5. 1723-1766, han var konge af Danmark og Norge fra 1746.
Han var søn af Christian 6. og dronning Sophie.
Frederik 5. giftede sig i 1743 med prinsesse Louise af England. -
Period: to
Stavnsbåndet (1733-1788)
Stavsbåndet blevet lavet da folk begyndte at flytte ind til byerne. Det ville kongen ikke have derfor lavede han loven med at mænd fra 14-40 år skulle blive boende på deres gård for at sikre sig at der var arbejdskraft på landet. -
Christian d. 7
Christian 7. 1749-1808, konge af Danmark fra 1766, søn af Frederik 5. og Louise. Han var gift med Caroline Mathilde som kom fra England. Han var uskikket, da han som 16-årig i 1766 besteg tronen. -
Adam Oehlenschläger
Adam Gottlob Oehlenschläger 1779-1850,
Han var dansk forfatter, der introducerede romantikken i Danmark. -
Period: to
Industrialiseringen
Industrialiseringen foregik fra omkring midten af 1800-tallet til midten af 1900-tallet. Kendetegnet ved industrialiseringen er øget produktion da landbruget bliver mere mekaniseret. Det betød at mange flyttede til byerne og byerne voksede meget. Det var en tid med stor vækst i Danmark. -
Period: to
Nationalidentitet
I Danmark begyndte tankerne om national identitet og nationalstat at opstå. Man identificerede sig med sproget og kulturen. -
Period: to
Nationalromantikken
Nationalromantikken beskæftiger sig med folk og folkekultur.
De litterære værker har alle en masse fællestræk, som bygger på idealismen og livsforståelsen. Tidsperioden er lidt en reaktion på oplysningstidens fokus på fornuft og logik. I romantikken dyrker man kærligheden, kunsten, musikken og intuitionen. Naturen spiller også en stor rolle i romantikken. -
Nationalromantikken
Dette billede er fra nationalromantikken. Naturen fylder meget på det tidspunkt, og man ser meget lyst på verden. Som man kan se er himlen meget blå og alt er meget idyllisk. -
Slaget på reden
Efter A.P. Bernstorffs død i 1797 bragte det Danmark i problemer i mod England. England ville ikke have at Danmark gik i et neutralitetsforbund med Rusland, Sverige og Preussen, så derfor måtte England angribe Danmark. Det var ikke så svært for englænderne, da de let kunne besejre det danske forsvar.
Slaget på reden var et søslag mellem Danmark og England. Slaget varede 4 timer. -
folkeskolelovene
- Der blev opført rytterskoler på kronens godser, hvor landets børn kunne blive undervist også fattige. Uddannelsesniveauet var dog meget ujævnt indtil folkeskolelovene kom i 1806. Der blev indført undervisningspligt indtil konfirmationen.
-
England bombarderer KBH
England frygtede, at Danmark kunne blive tvunget til at stille deres flåde til rådighed for Frankrig, da der var krige mellem England og Frankrig som havde Napoleon som fører. England udsatte københavn for historiens første terrorbombardement med helt nyudviklede brandraketter. Danmark overgav sig 4 dage senere og England sejlede væk med størstedelen af den danske flåde. -
Charles Darwin
Charles Darwin 1809-1882.
Darwin var naturforsker og har nok været den person der har haft størst betydning for den biologiske udvikling.
Han var den mand som startede med sin teori omkring mennesket kom fra aberne. -
Louis Pio
Louis Pio 1841-1894.
Han var dansk socialist, grundlægger af den socialistiske arbejderbevægelse i Danmark. -
Landbruget omlagt
Man omlagde produktionen fra korn til animalske produkter som bacon og smør, som var forarbejdet i fællesejede mejerier og slagterier.
Grunden til dette skyldes at kornsalgsperioden og priserne på korn faldt en del. -
Slaget på fælleden - Socialdemokratiet
Socialdemokratiet blev dannet ved slaget på Fælleden søndag d. 5 maj 1872, som markerede for alvor socialismens tilsynekomst i Danmark. Grundlæggeren bag dette var Louis Pio, som i 1872 blev arresteret og senere idømt en langvarig fængselsstraf. Arbejderne gjorde oprør og det førte sig til slagsmål mellem arbejderne, politiet og husejer. Slaget på Fælleden markerede for alvor socialismens tilsynekomst i Danmark. -
Arbejdsalderen blev hævet til 14 år.
I starten af den nye industri var der meget ringe arbejdsforhold, og mindre børn
arbejdede meget da det var billig arbejdskraft. Senere blev der dog en regel om
at man skulle være mindst 10 år for at arbejde, og der blev indført barsel for
kvinderne. I 1913 blev arbejdsalderen hævet til 14 år.
