-
Stændermøde i København
Kongen indkaldte til stændermøde med 130 adelige, 70 borgere og 30 gejstlige. Målet var at få styr på landet igen efter tabet af store landområder i Sverige. -
Frederik 3. bliver arvekonge
Frederik 3. bliver Danmarks første enevældige konge, og herefter går tronen i arv til kongens efterfølgere. Kongen ejede på dette tidspunkt halvdelen af al dansk jord. -
Svenskekrigene
Danmark tabte Skåne, Halland og Blekinge til Sverige. -
Period: to
Enevælden
Danmark var et enevældigt monarki i mange år, hvor landet blev styret af en monark og en arvetrone, som gik igen fra generation til generation. -
Period: to
Barokken (Litteratur)
Nøgleord:
- Lejlighedsdigtning
- Vanitas
- Kirken
- Kongen i centrum
- En ordnet verden
- Det pyntede og overlæssede udtryk
- Et midlertidigt liv på Jorden
- Ortodoksien -
Kongeloven indføres i Danmark
Enevældens officielle lov om styreformen indføres, og denne slog fast, at befolkningen af egen frie vilje havde overdraget magten til kongen. -
Den skånske krig
Krigen strakte sig fra 1775-1779, og resulterede i, at man vendte tilbage til fredsaftalen fra 1660, og dermed lykkedes det ikke for Danmark at vinde Skånelandene tilbage. Slaget -
60.000 indbyggere i København
Fra 1661 - 1690 blev indbyggertallet i hovedstaden fordoblet til 60.000 indbyggere. -
Ny dansk-norsk salmebog
En ny dansk-norsk salmebog bliver udsendt til de danske kirker, og det betød, at danskere og nordmænd kunne sidde i kirken hver søndag og synge de samme salmer. Præsterne fortalte om Guds og Kongens storhed. -
Pest i København
Den største pestepidemi i Danmarks historie slår mere end 22.000 mennesker ihjel i Københavns gader. Sygdommen blev bragt ind i byen gennem havnen på skibe, som bragte rotter med fra hele Verden. -
Den store nordiske krig
Krigen foregik fra 1709 - 1720, og Danmark forsøgte at forhindre, at Sverige skulle blive en stormagt. Danmark fik hjælp fra Rusland, Preussen og Polen, mens Sverige fik hjælp fra England, Holland og Osmanneriget (Tyrkiet). Danmark vandt krigen, og resultatet blev, at Danmark fik frie hænder i Gottorp, og Sverige's toldfrihed i Øresund blev ophævet. -
Period: to
Oplysningstiden (Litteraturen)
Oplysningstiden fik sit navn, fordi tiden var præget af et mere optimistisk syn på fremtiden, og fordi vi fik større viden og oplysning indenfor især naturvidenskaben, hvilket kom til at præge befolkningens hverdag igennem deisme. Deismen gik ud på, at man gik væk fra det overnaturlige i bibelen, men man fastholdte, at Gud var Jordens skaber. Man forsøgte i højere grad at kombinere religion og videnskab. -
Period: to
Oplysningstiden (Historie)
Nøgleord:
- Enevælde
- Struense
- Ytringsfrihed
- Trykkefrihed
- Tortur
- Borgerskabet
- Bøndernes rettigheder -
Ludvig Holberg
Ludvig Holberg var en af de mest kendte forfattere og instruktører fra Oplysningstiden, og han blev kendt, fordi han satte mange af samfundets problemer til debat igennem sine sjove komedier og skuespil, som iscenesatte problemerne i befolkningens hverdag. Han døde i 1754. -
USA's uafhængighedserklæring
Den amerikanske uafhængighedserklæring blev underskrevet af i alt 56 mennesker i Liberty Hall i Philadelphia -
Immanuel Kant
Immanuel Kant skriver sit essay: "Hvad er oplysning?" hvori han forklarer vigtigheden i, at mennesket bruger sin egen fornuft. Immanuel Kant var en meget dominerende og fremtrædende figur i Oplysningstiden. -
Den franske revolution
Den franske revolution fik stor betydning for FN's menneskerrettigheder i 1949, som havde rødder i de tanker, som dominerede perioden omkring revolutionen. Revolutionen opstod på grund af store forskelle mellem rige og fattige, og da der var økonomisk krise i landet efter den amerikanske uafhængighedskrig, kunne befolkningen ikke længere leve med overklassens store forbrug. -
Napoleon gennemfører et militærkup i Frankrig
Den 9. november udførte Napoleon Bonaparte et militærkup, som gjorde en ende på Den Franske Revolution og gjorde ham til enehersker og senere kejser. -
Period: to
Romantikken
Denne periode er præget af et positivt syn på fædrelandet, og der blev sat mere fokus på det smukke og overnaturlige udtryk. Dette kom som et modsvar på oplysningstidens realisme, og som er reaktion på vores massive tab af landområder, og derfor måtte vi se positivt på det, som vi havde tilbage. -
Ændring i tankegang
Man begyndte at kritisere oplysningstiden, pga den franske revolution og gennembruddet af den romantiske filosofi og litteratur. -
Fornyelse af kristendommen
Grundtvig og Kierkegaard prøver på hver sin måde at skabe en fornyelse af kristendommen.
Kierkegaard grundlægger eksistensfilosofien. -
Borgerlig enhedskultur
Handelsborgerskabet blev ramt af nedgangsperiode. Den dominerende gruppe blev embedsborgerskabet, som kom til at danne udviklingen af en borgerlig enhedskultur. -
Centrale værdier
De centrale værdier var familien og fædrelandet, også den nationale fortid. Videnskab, kunst og kultur blev også en vigtig ting. Den nationale bevidsthed udviklede sig. -
Nedskrivning af fortællinger
Man begyndte at indsamle og nedskrive den mundtlige litteratur, fx brødrene Grimms eventyr. Der kom en øget interesse for nationalsproget og litteraturens oprindelse og udvikling. -
"Der er et yndigt land"
Adam Oehlenschläger skriver ”der er et yndigt land”, som i 1920 bliver Danmarks nationalsang.
Sangen viser den stigende nationalfølelse, der kommer til udtryk i periodens mange fædrelandssange. De var præget af kærlighed til det danske land. -
Enevælden afskaffes
Enevælden blev afskaffet og nationen fik en helt ny betydning. -
Danmarks Riges Grundlov
I 1849 vedtages Danmarks første demokratiske lovgivning, og den anses som den øverste lov i hele riget. Grundloven var inspireret af tankegangen, som prægede resten af Europa på dette tidspunkt. Denne lovgivning omfattede dog ikke de nordtyske hertugdømmer. -
Charles Darwin (Arternes oprindelse)
Charles Darwin var en engelsk videnskabsmand og udgav i 1859 bogen: "Artens oprindelse".
Bogens omdrejningspunkt var, at han ikke mente, at mennesket var skabt af gud. Han mente at vi gennem mange millioner års evolution har udviklet til det menneske vi er i dag. Denne tænkning var banebrydende og nyskabende, og menneskesynet kom til at præge hele perioden og tiden, der fulgte efter. -
Period: to
Det moderne gennembrud (Historie)
Det moderne gennembrud, også kaldet industrialiseringen strækker sig fra 1870 til 1914.
På denne tid sker der en stor forandring i samfundet. Mange nye fabrikker opstår og mange maskiner tages i brug. Det krævede mange arbejdere. Det gjorde at der skete en stor urbanisering. Mange flyttede fra deres arbejde og hus på landet og til et nyt hus inde i byen og fik et arbejde på en fabrik. -
Period: to
Det moderne gennembrud (Litteratur)
Eftersom vi fik demokrati og grundloven i 1849 havde folket nu ytringsfrihed. De kunne nu brokke sig hvis noget ikke var i orden. Og i takt med at Sekundalisering blev større, gjorde det at tekster og malerier blev realistiske. Forfattere og kunstnere beskrev nu hvor dårlig nogen havde det, eller at de var utilfredse. Som Georg Brandes sagde: "at sætte problemer under debat". -
Georg Brandes
Det som mange har kaldt startskuddet til det moderne gennembrud skete i 1871.I1871 holdte litteraturforskeren en forelæsning om hans tekster han har skrevet om Danmark.
Under denne forelæsning siger han følgende: "Det at en litteratur i vore dage lever, viser sig i, at den sætter problemer under debat. At en litteratur intet sætter under debat er det samme, som at den er i færd med at tabe al betydning". Han gjorde det klart for folk at alt ikke er som det er skrevet i tekster fra romantikken. -
Slaget ved Fælleden
I 1871 i et socialistisk blad, brokkede Louis Pio sig om flere af de
danske regeringsmåder og regler. Han blev meget kendt og endte med at få 8000 følgere (tilhængere). Politiet blev hurtig opmærksom på denne uro. D 5 maj 1872 havde Louis Pio arrangeret et møde i fælleden, hvor han tilhængere skulle komme og lytte til ham. Politiet gjorde det "ulovligt" for tilhængere at komme, men de kom alligevel. Der udviklede sig et sort slagsmål mellem demonstranter, politi og soldater. -
Københavns befæstning 1886
Efter bombardementet i 1807 og krigene i 1864, blev der i København bygget et nyt fort. Dette for skulle beskytte København mod fremtidige angreb. Det skulle sikre at det indre København ikke blev befæstet. Så hvis resten af landet var besat kunne København stadig holde stand.
