-
Frederik d. 3 regeringsperiode
Konge da enevælden blev indført -
Enevælden indføres
Den danske adel havde vist sig ikke at magte deres opgaver i svenskekrigene hvorfor Danmark var på falittens rand. Dette ville borgerne og de gejstlige lave om på og tilbød derfor kong Frederik d. 3 den enevældige magt til gengæld for selv at få flere privilegier. -
De tre stænder gives deres privilegier
Adelen:
Beholdt myndighed over bønder, alle godsherligheder og skattefrihed Borgerskabet:
Skattelighed med adelen Gejstlige:
Direkte kontakt med kongen og ikke længere nogen embedsmand -
kongeloven
Kongeloven var en detaljeret redegørelse for arvefølgen. Dvs. en opskrift til haordan kongen skulle reagere.
"Kongeloven var forfatningsloven for den danske enevælde, og den er i europæisk sammenhæng den eneste nedskrevne grundlov for et enevældigt styre. Den blev underskrevet af Frederik 3. den 14. november 1665. Bortset fra bestemmelserne om arvefølgen, regentens kirkelige tilhørsforhold og rigets udelelighed indeholdt kongeloven ingen reel indskrænkning af den enevældige magt." -
Christian d. 5 regeringsperiode
Var ikke så interesseret i magten men var mere en systematiker.
Samfundet blev systematiseret med flere range alt efter hvor meget man ejede (superrange: Greve eller Baron).
Udarbejdede også den danske lov. -
Danske lov
En dansk lovbog vedtaget af Christian d. 5 som var den eneste lov under hele enevælden dog men en lang række tilføjelser for at holde den ajour -
Frederik d. 4 regeringsperiode
Frederik 4. (konge 1699-1730) traf igen selv alle beslutninger om stort og småt og meget småt. Hans eftermæle er, at han var en overbebyrdet enevældig kontorchef. Han indførte landmilitsen i 1701 for at forberede en revanchekrig mod Sverige på billigere vilkår. 20.000 lejesoldater skulle erstattes af lige så mange bondesønner. Denne stående hær udlejede han foreløbigt for gode penge til den tyske kejser. Fra 1709 deltog Danmark med skiftende held i Den Store Nordiske Krig. -
Christian d. 6
Christian 6. (konge 1730-46) var meget religiøs og tilsluttede sig pietismen, som var en protestantisk asketisk bevægelse. Christian 6 omgav sig med rådgivere af samme sindelag, og hans lovgivning var tydeligt inspireret herfra. -
Frederik d. 5
Frederik d. 5 var helt modsat af sin fromme far. Han blev alkoholiker og lavede ikke noget egentlig bidrag til regeringen som bestod af hans embedsmænd ud over at være et glansbillede for den økonomiske opgangstid -
Christian d. 7
Han var sindsyg. Han havde Johann Frederick Struense som rådgiver. Struense var oplysningsmand og fik gennemført en lang række love til gode for folket, men blev dog henrettet til sidst pga. en affære med Caroline Mathilde.
I 1784 gennemførte oppositionen sammen med kronprinsen et statskup, og Høegh-Guldberg gik af -
Frederik d. 6
Kronprinsen gennemførte landboreformerne og holdt jævnligt statsrådsmøder. Da kronprinsen blev lidt ældre, gjorde han sig mere og mere uafhængig af sine rådgivere, især fra og med den bevægede tid under Napoleonskrigene.
I sine sidste 12 år havde han sin konservative kancellipræsident P.Chr. Stemann tæt ved sin side. Meget mod deres vilje blev de presset til at give en forfatning i 1831/34, der indførte rådgivende stænderforsamlinger.