Langfredag c2

Vigtige begivenheder i den danske folkekirkes historie

  • Oct 8, 1536

    Reformationen

    Reformationen
    Kong Christian d. 3 udførte den afgørende ændring af den danske kirke. Han ændrede kirkens kieraki og magtfordeling til istedet for at være baseret på biskopper, at have Luther som fundament for kirken.
    Derved var overtog kongen rollen som kirkens nye
    overhoved. Det var også kongen, der udnævnte de nye biskopper. Gudstjenesten blev indrettet efter luthersk forbillede med salmesang, prædiken. Dåb og nadver blev til kendte sakrementer.
  • Salmebogen indføres

    Salmebogen indføres
    I den lutherske gudstjeneste blev der lagt vægt på, at menigheden var aktiv med salmesang. Digteren Hans Christensen Sthen (1540 -1611) var den først betydelige salmedigter. Men salmedigtningen nåede et højdepunkt med Thomas Kingo (1634-1703), som udgav en salmebog til kirkebrug. Den bruges stadig den dag idag.
  • Pietismen

    Pietismen
    Der opstod omkring 1700-tallet et opgør med kirkens tidligere premisser. Det startede som et opgør, men var egentlig mest til for at gøre kristendommen mere personlig.
    Der blev derved inført konfirmationog skoler blev oprettet på kongens befaling. Endelig begyndte man missionsarbejde i Grønland og i de danske tropekolonier.
    Hans Adolf Brorson (1694-1764) er pietismens største salmedigter.
  • Grundtvigianismen

    Grundtvigianismen
    Nicolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) er nok den person, der har haft den mest afgørende indflydelse på den danske kirke. I 1825 fremsatte Grundtvig den opfattelse, at kirken ikke bygger på Bibelen eller på embedet. Hans teori gik på kirken ikke er en institution men af levende mennesker, Kirken som en statskirke skal kun være en ramme omkring menigheden. Grundtvigs mange salmer har siden haft en central plads i gudstjenesten.
  • Grundloven

    Grundloven
    Med vedtagelsen af en ny Grundlov blev forholdet mellem stat og kirke ændret. Vi fik en folkekirke, der skulle være evangelisk-luthersk, og denne kirke skulle så understøttes af staten, fordi langt det overvejende flertal af landets indbyggere tilhørte denne kirke. Hertil kom, at der nu blev indført religionsfrihed.
  • Menighedsråd

    Menighedsråd
    Præstevalg og kirkens økonomi skulle sættes ind under et råd som skulle styre det. Derved bestemte de hvilke midler der skulle bruges indenfor, ritualer, bøger og konfirmationsundervisning.
  • Kirken markerer sig i det offentlige rum for første gang

    Kirken markerer sig i det offentlige rum for første gang
    Under besættelsen af Danmark 1940-45 blev folkekirken ikke inddraget i modstandskampen. Imidlertid udløste tyskernes aktion mod de danske jøder 1943 en åben protest fra biskoppernes side. Den ledende biskop i København H: Fuglsang-Damgaard afleverede på biskoppernes vegne en protestskrivelse til de tyske myndigheder og lod samtidig en protestskrivelsen oplæse i kirkerne landet over. Det var første gang siden reformationen, at folkekirken markerede sig i det offentlige rum.
  • Jellingestenen

    Jellingestenen
    Harald Blåtand indskrift på Jellingestenen bevidnes som kirkens fødsel i Danmark. Inden ham var der flere missionsvirksomheder, som gav deres forsøg på at indføre kristendommen i Danmark. Eksempelvis var der munken Angars forsøg i 820'erne.
  • Period: to

    Vigtige begindenheder for den danske folkekirke.