-
Christian 8. dør og Frederik 7. overtager
Christian 8. og andre politikere var meget nervøse for hvad der skulle ske når den ustabile og middelmådige udannede tronfølger Frederik 7. skulle overtage magten. Man valgte at lave en ny forfatning, hvor man nu udover at have stænderforsamlinger, nu skulle have én som besluttede for hele riget. Halvdelen af medlemmerne skulle vælges af hertugdømmerne. -
Voldsomme gadekampe i Berlin
-
info om mødet i Rendsborg når til KBH
d. 20 marts 1848 nåede oplysningerne om mødet i Rendsborg til København, lederne kaldte sammen til møde og der kom om aftenen 3000 mennesker.
Orla Lehmann holdte en tale, hvor han rådede folket til at kæmpe for ministre der var valgt af folket, da han mente at den uerfarne konge og de gamle ministre ikke ville stå stand for et angreb. -
Folketog i København
“Den 21. marts gik Københavns borgeffepfæsentation i spidsen for et folketog på I2-I5.OOO mennesker fra Nytorv ad Strøget til Christiansborg slot for at aflevere kravene til kongen. Kravene omhandlede Danmark og Slesvig-Holsten
Allerede om formiddagen havde kongen tilkaldt sine gamle ministre og bedt dem gå af. -
Afskaffelsen af enevælden
d. 22 marts kom der et brev fra prinsen af Nør, hvor han forklarede at han ville være i spidsen for oprøret, kongen så dette som et ultimatum og valgte at danne en regering bestående af bl.a. Orla Lehmann og D.G. Monrad og kongen selv. Kongen mente nu at han og ministerrådet førte landets politik, altså enevælden var afskaffet. -
den slesvig-holstenske deputation kommer i audiens hos kongen.
Den 23 marts kommer den slesvig-holstenske deputation i audiens hos kongen.
Kongen henviste da til den nye regering, regeringen kunne dog ikke komme frem til en overenstemmelse, da ministeren for hertugdømmerne var mere imødekommende over for den slesvig-holstenske deputations krav. Ministeren for hertugdømmerne ender dog med at trække sig tilbage, dette betød, at Orla Lehmann og regeringen kunne formulere et svar som hele regeringen og kongen skrev under på.
De bliver smuglet ud d. 24/3 -
Treårskrigen
Denne krig slutter d. 25 Juli 1850 -
Frankfurt sender tropper for at støtte Slesvig-Holsten
Den tyske forbundsdag i Frankfurt besluttede den 4, april at sende forbundstropper for at støtte, hvad de opfattede som det tyske Slesvig-Holsten.”
På trods af at Frederik Wilhelm den 4 af Preussen ellers ikke støttede liberale oprørs bevægelser, valgte han at give hertugdømmerne militær hjælp, på grund af presset fra den revolutionære stemning der hærgede i Berlin -
Første slag i treårskrigen
Dette skete ved Bov lidt nord for Flensborg -
Danskerne trækker sig tilbage
Preusserne sendte forstærkninger og da det den 23. april kom til kamp mellem en slesvig-holstensk hær på 20.00 mand og en dansk hær på 10.00 mand, måtte den danske hær efter en hård kamp trække sig tilbage til Als.
Dette resulterede i at Slesvig blev besat af slesvig-holstenerne og deres tyske allierede. -
Forfatning for tyskland
Samme år i maj (1848) mødtes den nyvalgte nationalforsamling i Frankfurt for, at udarbejde den nye demokratiske forfatning for et samlet Tyskland. -
Rigsrådet vedtager en fællesforfatning for slesvig og danmark
-
Rigsrådet vedtager en fællesforfatning for slesvig og danmark
-
Frederik 7. død
Frederik 7. dør uventet inden han får underskrevet den nye forfatning. -
Den dansk-tyske krig
Otto Bismarck ønskede at fremprovokere en krig mod Danmark, og sagde derfor, at Novemberforfatningen skulle trækkes tilbage, ellers ville der blive krig, dog stod kongen ved. Midt i Januar blev Danmark stillet for et ultimatum af Preussen og Rusland: Novemberforfatningen skal trækkes tilbage indenfor 48 timer. Bismarck var ikke tilfreds med, at loven sagde, at en sådan tilbagetrækning ikke kunne finde sted, og krævede derfor krig.