-
Bismarck udnæves til ny ministerpræsident i Preussen
Bismarck var en konservativ godsejer.
Han ville millitæriserer Preussen sammen med kongen.
Det er kong Wilhelm som udnævner Bismarck. -
Kong Karl d. 15
Kong Karl d. 15. Svensk-norsk konge.
Tilhænger af Ejder-politikken lige som Frederik d. 7 -
Hertugen af Augustenborg
Han levede i eksil, og stillede sig i spidsen for den Slesvig-holstenske sag, men blev fejet til side af Bismarck. -
Fælles forfatning for DK og Slesvig
Blev vedtaget af det danske rigsråd.
Man regnede med, at det ville gå, fordi at der var store indre problemer i Preussen og Rusland. -
Frederik d. 7 dør
Han døde uventet mens han opholdte sig på sit slot ved Flensborg.
Nåede ikke at underskrive Novemberforfatningen.
I hele sin regeringstid var han prodansk.
"Frederik folkekær" -
Christian d. 9 udnæves til kongen (1863-1906)
Han var vokset op i en lille tysk fyrsterfamilie.
Hans brødre kæmpede for Tyskland.
Han kunne godt lide DK, men folk var mistroske over for ham.
Han håbede på, at bevare helstaten.
Han efterfulgt Frederik d. 7
Ville ikke underskrive novemberforfatningen, fordi at han var bange for, at det ville starte en krig. -
Christian d. 9 underskriver Novemberforfatningen.
Han gav udtryk for sine bekymringer, men underskrev dog alligevel. -
Hall fyres og Monrad bliver ny konseilspræsident (statsminister)
C. C Hall og hans ministerium bliver afskediget, fordi at kongen vil finde et mere krigsfjendtligt ministerium.
Monrad er uberegnelig, og han havde ikke nogen plan for, hvordan han skulle gøre DK ud af den kritiske situation. -
Preussen og Østrig stiller DK ultimatum
Preussen og Østrig forlanger at Novemberfatningen skal ophæves inden 48 timer.
Det siger Monrad, at der ikke kommer til at ske. Men han åbner mulighederne for forhandlinger, men dette gider Preussen ikke.
Dermed får Bismarck sin krig. -
Preusisk-Østrisk hær rykker ind i Slesvig
De rykker med 60.000 mod de danske 40.000 mand.
På grund af frosne vådområder, bliver det nemt for dem, at komme ind i Slesvig. de Meza er general for de danske styrker. Han var 72 år, og havde sit klaver med ved fronten.
Bismarch fik dermed den krig han gerne ville have, fordi at DK afviste ultimatum. -
Monrad og kongen besøger Dannevirke
De vil opmuntre tropperne.
De er rystede over forholdene. -
de Meza beslutter sammen med sine officerer at rønne Dannevirke
Bliver bestemt ved et krigsråd.
Kun én stemte for, at de skulle blive.
De vil op til Dybbøl, fordi at forsvarsmulighederne var bedre. -
Ministermøde i København
De gjorde rede for sitatuionen ved Slesvig.
C. C Lundby protosterede og han var sur over, at han ikke var blevet underrettet om beslutningen. Han forlangte, at de Meza skulle afskideiges og hjemkaldes for at afgive forklaring. Eller ville han selv gå af.
C. C Lundby = krisminister -
Østrigske tropper besætter Jylland, og preusserne belejrer Dybbøl.
De besætter Jylland til Limfjorden.
De belejrer Dybbøl for at forhindre de danske styrker, i at afskærer forbindelsen til de østriske tropper i Jylland. -
Stormen ved Dybbøl
Preussen ville også have stærkere forhandlinger, og de erobrede derfor Dybbøl med 37.000 preussiske soldater, som løb de 11.000 danskere over ende. -
Fredskonferrencen i London
To måneder lang.
Den danske regeringen ønskede at stå stærkere i forhandlingerne, om at bevare kontrollen i Dybbøl.
Preussen ville af samme grund erobrer Dybbøl.
Englænderne ville have en "voldgiftsafgørelse" = en uvillig part fastlægger en grænse. De indvolverede parter skal bare anderkende dette.
DK afslår, og krigen bliver genoptaget. -
Overgangen til Als
3 dage efter Londonkonferrancens afslutning fik preussiske tropper ind og erobrede Als. De gik inder over Alssund.
Den danske kampvilje var brudt, og regeringen gav op. -
Preussen besejrer Østrig i kort krig
Preussen indlæmmer Slesvig, Holsten og Lauenburg som preussiske provinser. -
Folkeafstemning "genforener" Nordslesvig (Sønderjylland) med DK
Tyskland tabte første verdenskrig, og derfor vil Nordslesvig gerne være dansk.