-
Nationalkonflikten optrappes
Stænderforsamlingerne i Slesvig insisterede på at kirkesprog, skolesprog og forhandlingssprog skulle være dansk i stedet for tysk. -
Period: to
År
-
Den dansk-tyske borgerkrig
De danske tropper kæmper mod de tyske soldater og bliver besejret i slaget ved Slesvig. -
Den dansk-tyske borgerkrig nr. 2
Den danske Konge vælger at afvise en deling af Slesvig i en tysk og en dansk del. Krigen opblusser igen og efter flere nederlag vinder Danmark slaget ved Fredericia. -
Fredsaftale mellem Danmark og Preussen
Der blev indgået en ny våbenstilstandsaftale imellem Danmark og Preussen, som blev afløst af Fredsaftalen. -
Slaget på Isted Hede
Den danske hær vinder slaget på Isted Hede og en følelses af sejr blander sig i Danmark og folket føler at man havde besejret tyskerne. -
England forlanger selvstændige stater
Da Englang har støttet Danmark i krigen, forlanger de at Slesvig, Holsten og Lauenborg bliver selvstændige stater. -
November-forfatningen
Efter mange års bøvl og problemer med diskussioner frem og tilbage vælger man at gøre et nyt forsøg på at realisere målet om den ejderdanske løsning (grænsen mellem Slesvig og Holsten, Ejderen) ved at vedtage en fællesforfatning. -
Slaget ved Dybbølmølle
Danmark havde en sikker tabersag i slaget om Slesvig, dog var befolkningen uvidende om dette. Derfor starter krigen med et nationalt chok. Den danske hær kæmper alene mod den presussisk-østrigsk hær, da lande som Rusland, Sveringe og England nægter at støtte Danmark. Den danske hær trækker sig tilbage til Dybbøl skanser, og nægter samtidig igen den engelsk forslag om at dele Slesvig. Krigen ender med at Danmark mister Slesvig til Kongeåen. -
Fredsaftale om folkeafstemning i Slesvig
Der indgåes en fredsaftale efter Preussen havde besejret Østrig. Fredsaftalen lovede nordslesvigerne en folkeafstemning om deres fremtidige tilhørsforhold. -
Optrapning til krig mellem Preussen-Tyskland og Frankrig
Krigen mellem Preussen-Tyskland og Frankrig optrappes og Danmark bliver opfordret til at slutte sig til Frankrig. Det siger de dog nej til, hvilket viser sig at være klogt eftersom Preussen-Tyskland besejrer Frankrig. -
Blomstring af nationalfølelsen
Historikere begynder at skrive om at nederlaget til Preussen har haft positive virkninger på den økonomiske vækst og samfundsforandringerne i perioden efter 1864. På højskolerne og i det almindelige skolesystem begyndte nationalfølelsen og nationalismen at blomstre frem. Aldrig havde fædrelandets historie kunne fortælles så dramatisk og opleves så følelsesfuldt.