-
Nationalfølelse
Overalt i Europa blev befolkningerne klar over, at det blev væsentligt for dem at tilhøre et bestemt folk, med fælles sprog, kultur og historie. Det bragte større sandsynlighed for konflikt, fordi landenes forskelligheder blev mere tydelige. -
Julirevolutionen
Der var optøjer og domonstrationer i Paris, som tvag kongen til at gå af. Dette var startskuddet på afskaffelsen af enevælden. Julirevolutionen inspirerede andre lande, men ikke Danmark. -
Uro i Paris
Liberalister tvinger kongen til at gå af.
National bevidsthed, national følelse, nationalisme.
Med til at skabe Dansk><Tysk modsætningsforhold i den danske helstat. -
Forslag om Slesvig-Holsten
Uwe Jens Lornsen kom med et forslag på folkets vegne, om at Slesvig-Holsten skulle forblive en smalet tyskstat, uafhængig af Danmark med en demokratisk forfatning. Man besluttede, at Slesvig blev dansk og Holsten blev tysk, uden tilknytning til hinanden. Dette skabte uroen op til krigen i 1864. -
Bønderne ønsker rettigheder - Kongen afslår dette
Konsekvensen blev at de ellers kongeloyale bønder blev drevet i amene på de københavnske borgere (de nationalliberale). -
Ånden fra 48
DK vinder 1. Slesvigske krig (pga. stormagternes indblanding).
Blomstring af national bevidsthed og troen egne evner styrkes.
DK får dog ikke lov til at løsrive hertugdømmer Slesvig af stormagterne, hvilket besluttes med Londontraktaten fra 1852, som bevarer DK som en helstat. -
Slesvig-Holstens krav om en samlet demokratisk forfatning
Kong Frederik VII modtager et brev fra en Slesvig-Holstens deputation der ønsker en samlet demokratisk forfatning for de tyske hertugdømmer og dermed en løsere tilknytning til den danske helstat.
1. Slesvigske krig begynder. -
Slut med enevældigt Danmark
Efter at Christian den 8. døde, forberedte hans efterfølger Frederik den 7. sig på at afgive enevælden.
I 1848 blev den gamle regering afskediget, og Frederik den 7. afgav enevælden. Dette førte til den demokratiske grundlov, og det konstitutionelle monarki. -
Den første grundlov
Frederik den 7. underskrev Danmarks første grundlov, efter et halvt års diskussion = konstitutionelt monarki. Det var her, at det for alvor trådte i kraft, at kongen var underlagt grundloven. -
Novemberforfatningen
De nationalliberale gennemfører en forfatning der løsriver Slesvig fra hertugdømmerne og skaber den nationalstat som man drømte om.
Brud på Londontraktaten og Preussen med rigskansler Bismarck i spidsen. DK taber krigen og mister 1/3 del af sit rige og ca. 45 % af sin befolkning. -
Slaget ved Dybbøl
Tyskland indvaderede og erobrede Dybbøl skanser, fordi de ville løsrive sig fra Danmark.
Tyskland vandt, og Danmark måtte opgive Slesvig-Holsten og Lauenburg. -
Revideret grundlov
Det demokrati vi har i dag, blev fastslået på det tidspunkt, fordi borgerne fik indflydelse. Det viser befolkningens indflydelse på love og samfund. Og at enevælden for alvor er afsluttet.
