-
Fyrsternes Europa
I 1815->: kalder man Europa for fyrsternes Europa.
Fyrsterne er en betegnelse for den øvre del af adelrækken.Det bliver især kaldt for fyrsternes Europa i denne periode fordi en revolution igennem middelklassen
Helstaten: er en samlet betegnelse for det danske monarki, altså Slesvig Holstein og Lauenburg. Desuden var der ikke monarki i disse tre områder, den danske konge var blot hertug disse steder.
Holstein og Leuenburg, var en del af det tyske fobund. Selvom de var underlagt den danske konge. -
National-liberal bevægelse
Det var de to nationalliberale bevægelser der førte til tre-årskrigen. Det var følelserne der spillede ind. Spørgsmålet var om man føllte sig dansk eller tysk, dette startede borgerkrigen. -
Treårskigen
Borgerkrigen fra 1848-1851, var et oprør mellem de tysktalende slesvigere og de dansktalende. Ved denne krig var de preusiske oprørere opbakket af tyskere, som gjorde det til en ny situation. Danskerne fik hjælp af russerer og svenskere, dermed var hærene på 30000 (danskere) vs. 10000 (preussere). Altså var der overvældende sandsynlighed for dansk sejr. I grove træk gik krigen ud på at delstaterne skulle være en del af helstaten, altså at Slesvig osv var under dansk kongedømme og grundlov. -
Casinomødet
Mødets formål var at vinde støtte til en adresse (skriftlig henvendelse) til kongen, der krævede indsættelsen af et ministerium med yngre handlekraftige ministre, der kunne give landet en fri forfatning og knytte Slesvig nærmere til kongeriget. Orla Lehmann havde formuleret adressen, som samme dag var blevet vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation. Lehmans tale fik stor jubel og dette førte til at kong Frederik 7. (1808-1863) nedlagde enevældet. Hertugdømmerne var nu også uden regering. -
Grundloven
Det var et brændende ønske om en grundlov, der samlede staten om fællesværdier herunder: Ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og foreningsfrihed.Den Grundlovgivende Forsamling, var det de nationalliberale ledere D.G. Monrad og Orla Lehmann, der skrev det forfatningsudkast, som senere blev vedtaget.
Den 5. juni 1849 underskrev Frederik 7. Danmarks første grundlov. Grundloven afløste Kongeloven af 1665 og markerede overgangen fra enevælde til konstitutionelt monarki og en mere demokratisk styreform. -
Novemberforfatningen
Novemberforfatningen, var en forfatning der skulle gøre hertugdømmerne til en del af den danske helstat. Denne forfatning var grundet slaget ved Slesvig, hvor danskerne vandt. Preussen stilte et ultimatum om, at enten skulle Danmark trække Novemberforfatningen tilbage ellers så ville preussen gå i krig. Hvilet var årsagen til 1864. -
Tysk: sejrsmarch
Den preussiske hær går sejrsmarch efter slaget ved Dybbøl d. 21.april 1864. De havde egeløv på hattene. -
Slaget ved Dybbøl
Krigen var på forhånd en tabt kamp. Men dette vidste befolkningen ikke, krigen kom som et nationalt chok.
Krigen var mellem danskerne, med lidt hjælp fra svenskere og norske tropper mod preussen og Østrig.
Hærledelsen besluttede i hemmelighed at rømme det dårligt vedligholdt Dannevirke, hurtigt træk man sig tilbage til det endnu værre Dybbøl-skanser. Det endte med at DK mistede Slesvig op til kongeåen og 150000 dansksindede kom under preussisk herredømme. Nu var hadet til preussen STORT. -
Nationalstaten: Tyskland
Tysklands samling 1871 var den formelle samling af en række større og mindre stater, primært tysktalende, til én nationalstat, som fandt sted den 18. januar 1871 ved udråbelsen af det Tyske kejserrige i Versailles, under ledelse af den preussiske kong Wilhelm 1.
I løbet af 1800-tallet, med fremkomsten af nationalismen i hele Europa, opstod ønsket om en egentlig tysk statsdannelse med eller uden det i starten dominerende Østrig, der både før og efter krigene stod i skarp konkurrence med Preussen.