-
Tilhørsforhold mellem Danmark og Tyskland
Sønderjyderne der var bosat i Slesvig, Holsten og Lauenberg havde nationale tilhørsforholdsproblemer. De følte sig danske, men hvis man skulle tale med myndighederne eller skulle i retten, så foregik dette på tysk. Romantikken opstod i denne periode, og havde derfor en indflydelse på den opblomstrende nationalfølelse. -
Juli-demonstrationen
Optøjer i Paris, hvor liberale kræfter ønskede at vælte kongen og få demokrati. Dette havde ikke direkte effekt på Danmark, men vor konge Frederik VI reagerede på det, og kom uroen i forkøbet ved at oprette fire rådgivende stænderforsamlinger. -
10.000 underskrifter
Politisk bevidste bønder i Sønderjylland og liberale kredse i Danmark reagerede skart i mod den tyske bevægelse og indsamlede 10.000 underskrifter for at indført almindelig værnepligt, lige beskatning af jord og om støtte til overgang fra fæste til selveje. Kongen nægtede, og bønderne lavede en alliance med de nationale liberale for at gå imod enevælden. -
Slesvig-Holsten’s krav om en samlet demokratisk forfatning
a. Kong Frederik VII modtager et brev fra en Slesvig-Holstens deputation der ønsker en samlet demokratisk forfatning for de tyske hertugdømmer og dermed en løsere tilknytning til den danske Helstat
i. Ophidset stemning i KBH – krav om ny regering – hvilket der bliver skabt
1. De nationalliberale bliver en del af denne og afviser Slesvig-Holstens krav!
a. 1. Slesvigske krig begynder -
Ånden 1848
Udtryk for nynational bevidsthed. Man havde set et glimt af samme ånd, ved Slaget på Rheden 1801. Samtidig med at Danmark havde fået 'blod på tanden', havde Tyskland det på samme måde. -
Novemberforfatningen
Helstaten (Slesvig, Holsten, Lauenberg) kunne ikke fungere, og novemberforfatningen dannes.
Denne skulle fungere for både kongeriget og Slesvig. Bismarck blev utilfreds, og forlangte den ophævet. Dette skete ikke, og Preussen rykkede ind i Januar 1864 - hvilket blev starten på Den Anden Slesvigske Krig
