-
Period: to
Treårskrigen
Borgerkrigen i Slesvig Holsten, også kendt som Treårskrigen eller Første Slesvigske Krig, var den første vigtige "begivenhed" inden for den givne periode.
Med hjælp fra norske og svenske styrker nedkæmpede Danmark tysksindede oprørere.
Danmark så dette som en kæmpe sejr og hyllede de hjemvendte tropper som nationalhelte. Den brede befolkning samt regeringen fik det fejlagtige indtryk, at Danmark var Tyskland militært overlegen, hvilket førte til overmod senere i perioden. -
Period: to
Våbenstilstand
Efter et russisk pres på Preussen om at trække tropper ud af Jylland, blev der en 7 månedernes våbenhvile. I denne tidsperiode forsøgte England at dele Slesvig Holsten efter nationalitetsprincipper.
Den danske konge afviste dog forslaget, og krigen fortsatte igen i februar 1849. -
Slaget ved Slesvig
De tysksindede oprøre fik hjælp fra tyske frivillige og preusserne, så de stillede op med en hær på 30.000 mand over for danskernes 10.000. Tyskerne vandt og mobiliserede tropper i Jylland, imens Danmark trak sig tilbage. -
Grundloven
Danmark fik sin første grundlov også kaldet Junigrundloven, der er base for al andet lovgivning. På dette tidspunkt var der dog tvivl om loven også skulle omfatte Slesvig Holsten. -
Period: to
Londonkonferencen
På Londonkonferencen krævede Rusland og England, der ellers hidtil havde støttet Danmark politisk, besluttede at Slesvig og Holsten blev delt mellem Tyskland og Danmark.
Dette var egentlig en god handel for Danmark, men hovmodet fra sejren i '51 blændede Danmark, og de nægtede at gå på kompromis. -
Novemberforfatningen
Danmark vedtog en fælles forfatning, der inkluderede Slesvig og Holsten, i et mål på at realisere målet om et dansk Slesvig Holsten. -
Slaget ved Dybbøl
Den danske hærledelse besluttede at forlade forsvarsværket Dannevirke og trække tilbage nord på til skanserne ved Dybbøl. Danskerne led igen et stort nederlag. -
Period: to
Krigen i 1864
Da Danmark havde brudt kravet fra Londonkonferencen, mistede de den internationale støtte. Samtidig havde Otto von Bismarck, Preussens daværende regeringschef, god grund til at gå ind i Danmark.
Danmark led massivt nederlag grundet de talstærke og veludrustede tyske/preussiske/østriske styrker.
Tabet af krigen kom som et chok for Danmark, der ellers havde illusionen om en militær overlegenhed.