-
Slaget på reden
Slaget på Reden var en konsekvens af en lang række af mislykkede diplomatiske bestræbelser i den sidste del af det 18. århundrede. Det væbnede neutralitetsforbund bestående af Danmark-Norge, Sverige, Preussen og Rusland sammenholdt med Napoleons næsten totale dominans over det europæiske kontinent, blev af Storbritannien opfattet som en alvorlig trussel mod den engelske flåde -
Krigen i Portugal og Spanien
August 1807 havde Napoleon foreslået denne magt at slutte sig til Frankrig og erklære England krig. Da han fik et afslående svar, dekreterede han 13. oktober, at huset Braganza var afsat, og sluttede 27. samme måned i Fontainebleau en overenskomst med Spanien om Portugals deling. ean-Andoche Junot rykkede så ind i Portugal med 27.000 mand, og 30. november nåede han efter betydelige tab Lissabon. Da det ikke var Napoleons hensigt at opfylde Fontainebleau-overenskomsten, besluttede han nu at under -
Statsbankerotten skyldtes finanskrisen i Den danske stat efter Napoleonskrigene.
Det førte i januar 1813 til en ny pengereform, hvor der blandt andet blev oprettet en ny seddeludstedende bank, Rigsbanken. Den fik tillagt bankhæftelsen, dvs. dækningen for de nye sedler. Bankhæftelsen var en 1. prioritetshæftelse i alle landets ejendomme på 6 pct. af værdien, som enten skulle indbetales til banken på én gang eller afbetales. -
Overmagt mod Napoleon
Januar 1814 stod Bernadotte i Nederlandene med cirka 100.000 mand; han blev opholdt dels af de franske tropper, dels af fæstninger, der måtte belejres, hvorfor Napoleon kun havde at gøre med Schwarzenberg og Blücher. Schwarzenberg gik med 200.000 mand gennem Schweiz mod Langres, som han nåede 18. januar; Blücher nåede samtidig Nancy med 50.000 mand. Napoleon ankom den 26. til Châlons. Ved Vitry havde han 44.000 mand, 17.000 mand under Édouard Adolphe Casimir Joseph Mortier stod ved Troyes, og Ma
