-
Dec 24, 1397
Fælles union
Danmark, Norge og Sverige sluttede sig sammen i en union med en fælles konge -
Dec 24, 1500
Sverige brød ud af Unionen
-
Period: to
Enevældige konger
Danmark havde enevældig konger fr -
Period: to
Christian 7.
Konge fra 1766-1808 -
Period: to
Enevældig kong Christian 7.
Enevældig kong Christian 7. dog regerede hans søn Frederik siden 1784 -
Period: to
Frederik 6.
Konge fra 1808-1839 -
Period: to
Struensee havde reelt magten
-
Period: to
Christian 8.
konge fra 1839-1848 -
Period: to
Den franske revolution
-
Napoleonskrigene
Krigene mellem europæiske stater fra 1792-1815 blev kaldt for Napoleons krigene. Napoleonskrigene havde siden 1790'erne hærget europa -
Ludvig 16. erklære Østrig og Preussen krig
1792 den franske konge Ludvig 16. erklærede Østrig og Preussen krig -
Frihedsstøtten
Frihedsstøtten står på Vesterbro i København. Den er 20 m og blev rejst i 1792 til minde om stavnsbåndtes ophævelse i 1788 -
Der laves en alliance mod Frankrig
1793 Storbritannien, Spanien og flere andre lande lavede en alliance mod Frankrig. Men franskmændene klarede sig -
General Napoleon Bonaparte fik ledelsen af den franske hær
1794 general Napoleon Bonaparte fik ledelsen af den franske hær, der vandt flere og flere sejre -
Preussen sluttede fred med Frankrig
1795 Preussen sluttede fred med Frankrig -
Østrig sluttede fred med Frankrig
1796 Østrig sluttede fred med Frankrig -
Den russiske zar melder sig ud af den antifranske alliance
I 1799 havde den russiske zar meldt sig ud af den antifranske alliance -
Danmark havde uheld med at holde sig ude af krige
-
Stærk nationalitets følelse
I den sidste del af 1800 tallet udvikledde der sig en stærk nationalitets følelse -
Britisk flåde angreb danske skibe
I 1801 sejlede en stor britisk flåde under ledelse af Parker og Nelson ned gennem Øresund og angreb danske skibe, der lå for anker ved København. -
Fred mellem Frankrig og Storbritannien
-
Nye sammenstød mellem Frankrig og Storbritannien
-
Napoleon lod sig krone som kejser
-
En fransk-spansk flåde led nederlag til den britiske flåde
Den tredje antifranske alliance mellem Storbritannien, Østrig, Rusland og Sverige. En forenet fransk-spansk flåde led nederlag til den britiske i slaget ved Trafalgar -
Østrig gav op
I et kæmpemæssigt slag ved Austerlitz led den forenede østrigske og russiske hær et nederlag til den franske. Østrig gav op. Indtil 1812 herskede Napoleon over det meste af Europa. Napoleon indførte en fastlandsspærring, dvs. ingen europæiske lande måtte handle med Storbritannien -
Kronprins Fredrik modtog et krav fra briterne angående den danske flåde
I 1807 modtog modtog kronprins Frederik og hans regering et krav fra briterne: enten indgik kronprinsen en alliance med Storbritannien og stillede den danske flåde under britisk kommando eller også udleverede danskerne flåden til briterne som sikkerhed for landet neutralisation -
Den russiske zar slutter fred med Napoleon
Efter et par alvorlige nederlag sluttede den russiske zar fred med Napoleon -
Sangen ¨kom hid, i små piger¨ blev skrevet
N.F.S. Grundtvig skrev sangen ¨kom hid, i små piger¨som en hyldest til Willemoes -
Fredrik 6. bliver enevældig konge og slutter sig til Napoleon
Kronprinsen der efter faderen, Christian 7. død i 1808, blev enevældig konge som Frederik 6., var så rasende på Storbritannien, at han sluttede sig til Napoleon. -
Franske tropper nedkæmper antifransk oprør
Franske tropper tog til Spanien for at nedkæmpe et antifransk oprør -
Period: to
Frederik 7.
Konge fra 1848-1863. med ham døde den oldenburgske kongeslægt der havde siddet på den danske siden Christian 1. -
Period: to
Napoleon anbragte familiemedlemmer som ledere i besatte lande
Forholdsvis rolige år. Napoleon sørgede for at få familiemedlemmer anbragt som ledere i en række besatte lande -
Period: to
Orla Lehmann
Talsmand for de nationalliberale. -
Napoleons felttog mod Rusland
Napoleons felttog mod Rusland. Den hårde vinter, sult og russernes guerilla-angreb betød, at hovedparten af de franske soldater omkom -
Mislykket felttog mod Rusland.
Efter et mislykket felttog mod Rusland i 1812-1813 var det klart for de fleste at Napoleon ville tabe krigen.
Det førte til at den danske stat gik fallit i 1813. I efteråret 1813 blev de franske tropper jaget ud af Nordtyskland. -
Slaget ved Leipzig
Storbritannien, Rusland, Østrig, Preussen og Sverige oprettede en antifransk alliance. I slaget ved Leipzig led den franske hær et knusende nederlag. Alliancens tropper trængte ind over Frankrigs grænser -
Frederik 6. slutter fred med Sverige og Storbritannien
I 1814 gav Frederik 6. op og sluttede fred med Sverige og Storbritannien. -
Napoleons tvunget til at gå af
Napoleon blev tvunget til at gå af. Han blev forvist til øen Elba i Middelhavet -
Forhandling om fred i Europa
I 1814-1815 mødtes de europæiske stormagter Østrig, Storbritannien, Rusland, Preussen og Frankrig i Wien for at aftale en fred for Europa efter Napoleonskrigene. de var enige om, at grænserne skulle trækkes så stormagterne var tilfredse for i fremtiden at forhindre krig -
Slaget ved Waterloo
Napoleon vendte tilbage til Paris. det lykkedes ham at samle en større hær. En hær af britiske, østrigske, russiske og preussiske tropper nedkæmpede Napoleon styrker i slaget ved Waterloo. Napoleon blev nu sendt til den lille ø St. Helena ca. 2000 km fra Afrikas kyst. her døde han i 1812 -
Period: to
Christian 9.
konge fra 1863-1906. den første konge af den glücksburgske slægt -
1830
I 1830 var der cirka 1,2 millioner mennesker der boede i Danmark, hvor 1 million af dem boede på landet. lidt over 100.000 mennesker boede i København og lige så mange i mindre byer -
Konge i Frankrig tvunget til at gå af
De liberale og de nationale strømninger kunne ikke undertrykkes. I 1830 førte et oprør i Frankrig til, at kongen måtte gå af. Den nye konge måtte skrive under på en fri forfatning og kaldet grundlov der gjorde at det var folket der havde den største magt. -
Period: to
Dårligere levevilkår for husmænd og landarbejder
Da priserne steg på mad, tøj og andre nødvendige ting, mens lønnen lå fast, blev levevilkårene for husmænd og landarbejdere dårligere i 1830'erne og 1840'erne -
Der bliver indført råd i kommuner og amter
Stænderforsamlingerne bannede vej for at der i 1840 blev indført et råd i kommuner og amter. Det var disse råd der skulle tage sig af skoleundervisning, vejvæsenet og de fattige. -
Folket ville gerne have mere medbestemmelse
Man åbnede op for at borgerne fik mere indflydelse, selvom der var en enevældig konge. For de nationalliberale var det dog ikke nok. I deres avis ¨Fædreland¨ skrev de artikler om ønsket om at afskaffe enevælden helt og indføre fri forfatning/grundloven. dette ville kong frederik 6. ikke med til. Derfor udsente han en kongelig beslutning hvor han gjorde klart at han vidste hvad der var bedst for landet. -
Nationalliberale
De nationalliberale ville gerne have fri forfatning, dvs. en styreform hvor man valgte en forsamling som skulle bestemme landets love. Det skulle dog kun være de begavede, de dannede og de rige skulle være med til at styre riget -
Period: to
Nationalliberale
Nationalliberale var en gruppe af overklassen som sluttede sig sammen i gruppering, der blev kendt som de Nationalliberale. De nationalliberale ville opløse helstaten. De mente at Holsten og Lauenburg af sproglige og historiske grunde var tyske. -
Period: to
Kristian Zahrtmann
-
Christian 8.'s død
Efter Christian 8's død i 1848 overtog hans Frederik 7. tronen. Han var på det tidspunkt 40 år og dybt alkoholiseret. Hans druk og udsvævende liv havde ført til to skilsmisser og var formentlig grunden til at han aldrig fik børn. -
Slesvig Holsten som Stater med egen forfatning
De lavede et møde hvor alle interesserede kunne komme med. De to forsamlinger blev enige om at Slesvig og Holsten skulle sluttes sammen til en stat, med sin egen forfatning. De skulle undgå en union og skulle stadig have Frederik 7., som konge. De skulle også være medlem af Det Tyske Forbund. D 21. Marts tog repræsentanter til København for give kongen slesvig-helstenernes krav. -
Orla Lehmann hører rygter om folkemøde
Orla Lehmann hører hvad de to stænderforsamlinger har sat af krav og hvis kongen accepterede dette ville Slesvig være tabt. Orla havde en plan om at indlemme Slesvig i kongeriget, så da han hører de krav beslutter han at der skal handles hurtigt. d. 20. marts sammenkaldte de nationalliberale til et stormøde i København. til mødet blev der sunget fædrelandssange og de 2-3000 der var mødt op lyttede begejstret til Orla Lehmann. Orla talte om friforfatning og at Slesvig skulle sluttes sammen med DK -
Fortsættelse til Orla Lehmann hører rygter om folkemøde
Hvis Slesvig blev en del af Danmark ville grænsen Ejderen. Dog kunne dette kun ske hvis den gamle regering gik af. Den gamle regering var tilhænger af helstaten og var modstander af de nationalliberale. Ved mødets slutning gav man en opfordring om at møde op foran Christiansborg, som dengang var kongens slot -
Nationalliberale demonstration
Dagen efter deres møde, var op mod 15.000 mennesker med til demonstration til Christiansborg. Christian 7. havde hørt om deres møde og drøftet med hans rådgivere. Hans rådgivere havde anbefalet ham at lytte til folket og afskedige den gamle regering. Så da demonstrationen nåede til Christian 7. og man overrakte ham brevet fra Orla, sagde han ¨det gamle ministerium er opløst og eksistere ej mere. Hvad Slesvigs uadskillighed med DK angår da har jeg truffet de fornødne foranstaltninger¨ -
Slesvig-Holstens krav afvises
Da repræsentanterne fra Slesvig og Holsten kom til København, blev de mødt af Orla, der sagde til dem de afviste deres krav. Borgerne i Slesvig og Holsten var vrede og uroen bredte. Nogle troede at kongen var bleevet tvunget til at afskedige den gamle regering. Nogle var også bange for hvad den nye regering ville gøre, som f.eks. at sætte tropper ind for at få dem til at opgive deres krav. Derfor blev alle udstyret med geværer så de kunne forsvare sig, hvis den danske hær blev sat ind. -
Oprør i den danske helstat
Slesvig/Holsten bad det tyske forbund om hjælp, så de i alt havde en hær på ca 7000 mand. Den danske hær blev mobiliseret, dens opgave var at knuse oprøret hurtigst muligt, før andre kom Slesvig og Holsten til undsætning. Det første større slag fandt sted Bov nord for Slesvig. Den danske hær slog dem tilbage. Et par uger senere nåede 22.000 tyske soldater frem og var klar til at hjælpe. Efter et nederlag ved Slesvig trak man sig tilbage til Nørrejylland og Als. -
Slaget ved Dybøl
Den russiske zar truede med at angribe Preussen, hvis tyskerne ikke straks trak sig ud af Nørrejylland, så det gjorde tyskerne. Det sidste større slag fandt sted i 1848 ved Dybøl. Her sejrede den danske hær. -
Den lille pige med svovlstikkerne
i 1848 skrev H.C. Andersen eventyret om Den lille pige med svovlstikkerne, som beskriver de fattiges forfærdelige forhold. I historien ¨Kun en spillemand¨ fortæller H.C.Andersen om sit eget møde med fattigdommen da han kommer til København omkring 1820. -
Fælles stænderforsamling
Frederik 7. fulgte sin fars råd og lavede udstedte en lov om en fælles Stænderforsamling. den fælles Stænderforsamling skulle have 52 medlemmer, som kongeriget valgte den ene halvdel af og hertugdømmerne den anden. valgretten sikrede fortsat at det var overklassen der havde magten. Sammen med kongen skulle forsamlingen vedtage love Dvs. helstaten skulle bevares. selvom de sammen skulle vedtage lovene var det stadig Kongen der havde det sidste ord. -
Grundloven udarbejdes
i 1848 blev der valgt 152 medlemmer der skulle udarbejde forfatningen, grundloven, da Frederik 7. bgavde lovet en fri forfatning.Den skulle fastlægge principper for hvordan kongeriget. I grundloven skulle der stå hvilke rettigheder og pligter borgerne havde. -
Fredsforhandlinger i London
Storbritannien og Rusland tog initiativ til forhandlinger om våbenhvile. Den engelske forhandler foreslog at Slesvig blev delt og den nordlige del blev indlemmet i kongeriget. Det ville Frederik 7. under ingen omstændigheder gå med til. han insisterede på at der kun blev fred hvis Danmark og Slesvig blev samlet. Fredsforhandlingerne førte ikke til en fredsaftale. -
Slesvig og Holsten ud af den danske helstat???
I 1848 skete der noget i Europa, nærmere betegnet Frankrig. I februar udbrød der revolution i Frankrig, altså en forandring i Frankrig. Kongen blev afsat og landet blev igen en republik. Uroen bredte sig til store dele af Europa. Nyheden nåede også til Danmark. I hertugdømmerne ønskede folk at udnytte situationen til at få Slesvig og Holsten ud af den danske helstat. Dette mente bl.a. Wilhelm Beseler som var initativtager til at indkalde de to stænderforsamlinger til et fælles møde i Rendsborg -
Krigen begynder igen
I foråret 1849 krigen igen. i Danmark var der indført almindelig værnepligt , dvs at alle unge mænd skulle være soldater.Det betød at den danske styrke blev bragt op på 41.000 mand. Slesvig-holstenerne rådede over 19.000 mand og så fik de hjælp af 50.000 tyske soldater. Selvom den danske hær var i undertal var det dem der herskede på vandet . Igen trængte tyske tropper op i Jylland. -
Færdig Grundlov
Grundloven trådte i kraft d 5. juni 1849 -
Helstat igen?
Natten mellem den 5. og 6. juli stormede de danske soldater ud fra Fredericia. De tyske tropper der belejrede byen, blev slået. Kort efter krigen pressede den russiske zar Preussen til at slutte fred med Danmark. Få uger efter udbrød der krig igen. Slesvig-holstenerne var nu alene og de led nederlag i flere blodige slag. I januar 1851 gav slesvig-holstenerne op og det blev bestemt at den danske helstat skulle bevares. den danske konge regerede over kongeriget og hertug i Slesvig, Holsten -
Danmark fik fri forfatning
Danmark fik fri forfatning, men kongerne havde stadig stor magt. -
Period: to
Fremgangs-tid
1850'erne og 1860'erne var en fremgangstid for Danmark. Jernbanebyggeri, indførelsen af telegrafen og udbygning af postvæsenet betød at forbindelsen mellem landsdelene blev forbedret -
Lille Guds barn
I Grundtvigs salme ¨Lille Guds barn¨ stod der ¨dog hvor bønder af hunger dø, finder den lille fugl et frø¨. Dette var faktisk en beskrivelse af hvordan det var dengang -
Maleri af Slaget på reden
1901- 100 år efter slaget på reden malede Christian Mølsted et maleri af begivenheden