-
Period: to
Englendskrigene
-
Dansk neutralitet
Danmark var neutralt fra år 1720 -
Frankrigs krav
Danmark og Rusland var allierede. Det samme med med Rusland og Frankrig, Frankrig var derfor tæt på at være allierede med Danmark. Så England frygtede Danmark. England sejler mod Danmark med deres flåde og krav. Danmark lader hovedflåden stå og tager nogle brugte skibe. De mødes med England på Øresund Kampen tog 4 timer, før Englands admiral tilbyder våbenhvile. Mest for at spare danske og engelske liv, for England var jo allerede overlegne. -
Danmarks dillema
Hvis Danmark afslår England bliver der krig mellem dem. Men hvis Dk siger ja til dem kan de få bedre adgang til Rusland, Dks allierede. -
Briterne kommer
Briternes flåde og tilhørende hær, med kurs mod København, var enorm. En del af denne flåde afskærer Sjælland fra resten ad Danmark, og den anden del ender ud for Københavns havn. Den danske hær i København var næsten ikke-eksisterende. Størstedelen af hæren stod ved Holsten, sammen med kronprinsen, i tilfælde af at Frankrig ville angribe. -
Diplomatien fejler
Engelsk forhandler SIr Francis Jackson, var diplomaten, som fremlagde de engelske krav for Danmark. Han var ikke en særlig god diplomat, og i hans hovede stod det fast, at DAnmark kunne vælge mellem alliance eller krig. Efter en ophedet diskussion med Udenrigsministeren, og lidt efter også kronprinsen, stod det klart at Danmark ikke ville gå med på Englands krav. Der blev aldrig egentlige forhandlinger, da diskussionen hurtigt blev et skænderi, og der kom derfor ikke noget ud af det. -
Kronprinsen til undsætning
Da kronprins Frederik hører om Englands intentioner skynder han sig til København, for at lede forsvaret. Det danske folk bliver opløftet da kronsprinsen kommer til København. Da han ankommer ser han dog størrelsen på Englands hær og flåde. Herefter bestemmer han at han ikke vil "dø i sin rede", og derfor flygter han tilbage til hæren, som står ved Holsten. Dette skuffer rigtig mange danskere. Han kommer gennem Englands blokade, ved at udgive sig som en syg svensk baron. Nu står "Peymann", en 7 -
Kronprinsen til undsætning - 2
*72 årig general, for at styre det danske forsvar. -
Briterne går i land
30.000 Englændere går i land ved Vedbæk på Sjælland. I København har Danmark omkring 14.000 mand, hvor kun 5.500 af dem er uddannet soldater. Derudover var danskernes udrustning og kanoner samt krudt, af væsentligt lavere kvalitet end englændernes. I spidsen stod 72 årige general Peymann. Samme dag erklærer kronprins Frederik England krig. -
Engelsk besættelse
Englænderne har besat flere områder på Sjælland, og omringet København. Mange danskere flygtede fra de besatte provinser og til København. Inde i København var stemningen stadig god pga. Slaget på reden. Kronprins Frederik var øverstbefalende, og derfor skulle general Peymann have ordre af ham. Da kronprinsen er i Holsten og gerneralen er i København, bliver de nødt til at sende breve til hinanden, og disse har risiko for at blive snuppet af England. -
Københavns bombardement
Med byen omringet overvejede englænderne nu hvordan de skulle få Danmark til at gå med til deres krav. De valgte at bombardere København. I 3 nætter i træk faldt der granater og brandraketter ned over byen. -
Overgivelse
Da Englændernes bombardement nåede til trejde nat i træk blev det for meget. Mange bad General Peymann om at man skulle overgive sig, og han modtog endvidere en underskriftsamling, som bad om kapitulation. England ville kun acceptere en våbenhvile hvis der blev forhandlinger om overgivelse. De ville endvidere ikke acceptere at den danske flåde skulle ødelægges. Forhandlingerne finder sted den 6 sep. Danmark overgiver sig den 7 sep. -
1807
Frankrig besatte centrale dele af Europa (Napoleon var kejser).
For at svække Englands internationale handel, fik Napoleon mange lande til at lukke deres havne for engelske skibe.
England bad derefter de resterende lande om ikke at benytte de havne som var blevet lukket. Rusland var meget presset pga. Nepoleons fremgang i Europa. -
Danmark og Frankrig
Danmarks had til England er enorm. Danmark danner en alliance med Frankrig. Danmark lukker havne for Engelske skibe. -
Alliance
Rusland indgår allience med Frankrig. Danmark havde derfor officielt mistet evnen til at have støtte fra Rusland og samtidig holde sig neutrale. -
Danmarks andet dillema
Kort tid efter henvender Frankrig sig til Danmark med deres krav: Danmark skal tilslutte dig nedlukning af havne, for engelske skibe, og gå officielt i krig mod England. England havde regnet Frankrigs plan ud, og sendte derfor et bud, med deres krav, til Danmark, inden man kunne sige ja til Frankrig. Englands krav: ENten kunne Danmark erklære krig mod Frankrig og overleve kontrol af flåden til England. ELLERS kunne man holde på sin neutralitet, men stadig give England kontrol over flåden, mod en -
Danmarks andet dillema - 2
sikring af dansk neutralitet. -
Alliancer
I 1809 overtager Rusland, Finland, som før var ejet af sverige. Efter dette får Sverige en ny konge, og nu vælger de at støtte Rusland hvorimod Rusland støtter Sverige i deres krav om Norge som støtte for Finland. England var allierede med Sverige, og da de havde hårdt brug for svenske ressourcer gik England med til kravet. -
Frankrig mod Rusland
Da Rusland bryder Frankrigs regel om ikke at handle med England, så går Frankrig nu i krig mod dem. Selvom Frankrig nu bliver bekæmpet på 2 fronter, og selv da Frankrig lider store nederlag, så fastholder Danmark alliancen med dem. -
Wienerkongressen
Da det var tydeligt at Napoleon ville tabe krigen, blev Frederik d 6 rådet til at bryde alliancen, men han fastholdte den stadig. I september, da krigen var afsluttet, mødtes stormagterne for at sætte Europas nye landsgrænser. Dette møde blev afholdt i Wien. Da Danmark var på tabersiden havde man ikke ret til noget. Tværtimod blev det besluttet, at Norge skulle gå til Sverige.