Englandskrigene

By Eafucha1
  • Period: to

    Englandskrigene

    Forløb om englandskrigene

  • Dansk neutralitet

    Danmark var neutrale fra år 1720

  • Englands krav

    England besætter nogle af de danske kolonier og sejler mod Danmark i deres flåde, med deres krav

  • Slaget på reden

    Den engelske og danske flåde mødtes på Øresund. Danskerne stod for den lukrative handel. Man tog istedet nogle ældre og brugte skibe ud, for at møde englænderne.
    Kampen tog 4 timer og England andmoder om våbenhvile for ikke at spille skibe og liv. Men Danmark følte at de vandt sejren.

  • Forhandlingerne

    Den russiske zar døde under forhandlingerne. Den næste zar var ikke villig til at gå imod England, så nu var Danmark ikke sikker på den russiske støtte. Danmark trådte ud af neutralitetsforbundet og gik tilbage på tidligere 'defensive' neutralitetspolitik. Forholdet mellem Danmark og England forblev godt et år efter.

  • Danmarks dilemma

    England kræver at Danmark træder ud af neutralitetsforbundet. Rusland kræver også at Danmark lukker Østersøen af, for den kommende englandsflåde.

  • Briterne kommer

    Da Danmark afslog Englands krav gik England i krig med Danmark. Den Danske hær i KBH er ikke så stor fordi den største del stod nede i Slesvig-Holsten, hvis Frankrig skulle angribe.

  • Diplomatien fejler

    Den engelske forhandler Sir Francis Jackson, var diplomaten, som fremlagde de engelske krav for Danmark d. 8 august 1807. Hav var ikke en særlig god diplomat og i hans hovede stod det fast at Danmark kunne vælge mellem krig eller alliance. Danmark ville ikke gå med til englands krav. Der blev aldrig egendtlige forhandlinger fordi de kom hurtigt ind i et skænderi.

  • Kronprinsen til undsætning

    Da Kronprins Frederik hører om Englands indentioner skynder han sig til København for at lede forsvaret. Danmark bliver glade da kronprinsen kommer til København. Da han ankommer ser han størrelsen på Englands hær, og flåde flygter han tilbage til hæren, som står ved Holsten. Dette skuffer mange danskere. Han kommer gennem Engelsk blokade, ved at udgive sig for en syg svensk baron. Nu står Peymann, en 72 årig general for at styre det danske forsvar.

  • Briterne går i land

    30.000 Englændere går i land ved Vedbæk på Sjælland og i København har Danmark omkring 14.000 mand, hvor kun 5.500 af dem var uddannet soldater. Danskernes udrustning og kanoner samt krudt, er væsentlig lavere kvalitet end englændernes. Den 72 årige general Peymann stod i spidsen. Samme dag erklære kronprins Frederik, England krig.

  • Engelsk besættelse

    Englænderne har besat flere områder på sjælland, og omringet København. Mange Danskere flygtede fra de besatte provinser og til København. Kronprins Frederik var øverstbefalende, og derfor skulle general Peymann have odre af ham.

  • Overgivelse

    Da englændernes bombardement nåede til tredje nat i træk, blev det for meget. Mange bad General Peymann om at man skulle overgive sig. England ville lun acceptere en våbenhvile hvis der blev forhandlinger om overgivelse

  • Danmark og Frankrig

    Danmark danner en alliance med Frankrig. Så Danmark lukker de danske havne for engelske skibe

  • alliance

    Rusland indgår en alliance med Frankrig. Nu havde Danmark officielt mistet evnen til at have støtte fra Rusland og samtidig holde sig neutrale.

  • Danmarks andet dilemma

    Kort tid efter, henvender Frankrig sit til Danmark med deres krav:
    Danmark skal tilslutte sig nedlukningen af havne, for engelske skibe, og gå officielt i krig mod England.
    England har regnet det ud og giver et nyt krav: Danmark kan enten erklære krig mod Frankrig, eller holde sig neutrale men give England krontol over flåden.

  • Konsekvenserne

    Hvis man gik med England ville konsekvensen være: Frankrigs hær ville rykke op i Jylland, England kunne kun beskytte øerne og Sverige ville få lov, af Rusland til at tage Norge. Vi ville tabe Jyllan og Norge og kun have øerne tilbage. Hvis man gik med Frankrig ville konsekvenserne være: krig mod England. England er meget stærkere

  • Napoleons fremgang

    I 1807 havde Frankrig (napoleon) besat centrale dele af Europa, for at svække Englands internationale handel. England bad derfor de resterende lande om ikke at benytte de havne, som var blevet lukket for England.
    Rusland var meget presset af Frankrig på grund af Napoleons fremgang i Europa.

  • Københavns bombardement

    Med byen omringet overvejede englænderne nu hvordan de skulle få Danmark til at gå med til deres krav. De kunne eksempelvis bombadere byen. Der var dog flere som var bange for at ramme en skole e.l. De valgte at bombadere København d. 2. September 1807. 3 nætter i træk faldt der granater og brandrakketer ned over byen.

  • Alliancer

    I år 1809 overtager Rusland, Finland som før var svensk ejet. Efter dette får Sverige ny konge. Og nu vælger de at støtte Rusland hvorimod Rusland støtter Sverige i deres krav om Norge som støtte for Finland. England var allierede med Sverige og da de havde hårdt brug for svenske ressourcer gik England med til kravet.

  • Frankrig mod Rusland

    Da Rusland bryder Frankrigs regel om ikke at handle med England, så går Frankrig nu i krig mod dem

  • Wienerkongressen

    Da det blev tydeligt at Napoleon ville tabe krigen, blev Frederik 6. Rådet til at bryde alliancen, men han fastholdte den stadig. I september, 1814, da krigen var afsluttet, mødtes stormagterne for at sætte Europas nye landegrænser. Mødet blev holdt i Wien og blev kaldt " Wienerkongressem" da Danmark var på " tabersiden" hvade man ikke ret til noget. Det blev besluttet at Norge blev en del af Sverige.