-
Apr 29, 1397
Danmark, Norge og Sverige slutter sig sammen i en union med en fælles konge
-
Period: Apr 29, 1448 to Apr 29, 1481
Med Frederik 7. uddøde den oldenbrgske kongeslægt, der havde siddet på den danske trone siden Christian 1.
-
Period: Apr 29, 1510 to
Sverige brød ud af unionen
-
Period: to
De danske konger var enevældige
-
Forhandlerne i Wien var enige om at de liberale ideer der var opstået under 1700-tallet skulle undertrykkes.
-
Christian 7. bliver født
-
Period: to
Kong Christian var enevældig konge
-
Period: to
Christian 7. er konge
-
Period: to
Det var en god økonomisk tid for Danmark
-
Period: to
Sturensee havde reelt magten i landet
-
Period: to
Struensee havde reelt magten i landet
-
Period: to
Grundtvig skrev sangen: "Kommer hid, I piger små" som en hyldest til Willemoes
-
Period: to
Det var i denne periode at Eckersberg levede
-
Period: to
Peter Willemoes står til venstre for massen
-
Kronprins Frederik regerede og bestemte alt
-
Christian 8. bliver født
-
Napoleonskrigene have hærget Europa siden begyndelsen af året
-
Den franske konge Ludvig 16. erklærede Østrig og Preussen krig.
Kongen havde aftalt med den østrigske og preussiske konge, at Frankrig skulle tabe krigen. Det gjorde han fordi at han håbede på at revolutionen ville bryde sammen, så han kunne blive enevældig konge igen. Hans blev blev dog gennemskuet, og han blev fængslet og året efter henrettet. -
Period: to
Perioden kaldes for napoleonskrigene, og det var en række krige mellem europæiske stater
-
Storbritannien, Spanien og flere andre lande lavede en alliance mod Frankrig.
Franskmændene klarede sig dog godt. -
General Napoleon Bonaparte fik ledelsen af den franske hær, der vandt flere og flere sejre.
-
Preussen sluttede fred med Frankrig
-
Østrig sluttede fred med Frankrig
-
Storbritannien alene tilbage mod Frankrig, og der blev derfor en pause i krigen
-
Napoleon indledte et felttog mod den britiske koloni Egypten
Ved at erobre de engelske kolonier, der forsynede Storbirtannien med varer, ville Napoleon udsulte landet og tvinge det til overgivelse Men den engelske flåde under ledelse af lord Nelson ødelagde den franske i et stort slag ud for Abukir. Herefter var det umuligt for franskmændende at bevare forbindelsen til Egypten. -
Den anden antrifranske alliance mellem Storbritannien, Rusland, Østrig og flere minde lande.
Rusland trak sig ud af alliancen samme år. -
Den russiske zar meldte sig ud af den antifranske alliance.
-
På det europæiske fastland gik det godt for franskmændene
-
Zaren og den franske kejser Napoleon drøftede i hemmelighed et forbund, der var vendt mod Storbritannien
-
En stor britisk flåde sejlede under ledelse af Parker og Nelson
en stor britisk flåde sejlede under ledelse af Parker og Nelson ned gennem Øresund og angreb danske skibe, der lå for anker ved København. -
Østrig sluttede krig med Frankrig
-
Fred mellem Frankrig og Storbritannien
-
Nye sammenstød mellem Frankrig og Storbritannien
-
Napoleon lod sig krone som kejser
-
Period: to
Danmark havde haft held til at holde sig ude af krigene
-
Den tredje antifranske alliance mellem Storbritannien, Østrig, Rusland og Sverige
En forenet fransk-spansk flåde led nederlag til den britiske i slaget ved Trafalgar -
I et kæmpemæssigt slag ved Austerlitz led den genforenede østrigske og ussiske hær nederlag til den franske.
Østrig gav op. Indtil 1812 herskede Napoleon over det meste af Europa. Napoleon indførte en fastlandsspæring, dvs. ingen europæiske lande måtte handle med Storbritannien -
Kronprins Frederik og hans regering modtog et krav fra briterne
Kronprins Frederik og hans regering modtog et krav fra briterne: Enten indgik kronprinsen en alliance med Storbritannien og stillede den danske flåde under britisk kommando. Eller også udleverede danskerne flåderne til briterne som sikkerhed for landet neutralitet. Kronprinsen nægtede begge dele. -
Efter et par alvorlige nederlag sluttede den russiske zar fred med Napoleon.
-
Frederik 7. bliver født
-
Period: to
Frederik 6. er konge
-
Kronprinsen (Frederik 6.) blev enevældig konge
-
Christian 7. døde
-
Franske tropper tog til Spanien for at nedkæmpe et antifransk oprør
-
Period: to
Napoleon sørge for at få familiemedlemmer anbragt som ledere i en række besatte lande
Ellers nogle forholds rolige år -
Period: to
Kongerne havde stadig stor magt
-
Period: to
Efter et mislykket felttog mod Rusland, var det klart for de fleste, at Napoleon ville tabe krigen.
-
Den danske stat gik fallit. Samme år blev de franske tropper jaget ud af Nordtyskland.
-
De franske tropper trækker sig tilbage efter nederlaget ved Leipzig
-
Storbritannien, Rusland, Østrig, Preussen og Sverige oprettede en ny antifransk alliance.
I slaget ved Leipzig led den franske hær et knusende nederlag. Alliancens tropper trængte ind over Frankrigs grænser. -
Frederik 6. gav op og sluttede fred med Sverige og Storbritannien.
-
Napoleon blev tvunget til at gå af. Han blev forvist til øen Elba i Middelhavet
-
Period: to
De europæiske stormagter: Østrig, Storbritannien, Rusland, Preussen og Frankrig mødtes i Wien for at aftale en fred for Europa.
De mødtes og aftalte freden for europa efter Napoleonskrigene. De var enige om at grænserne skulle trækkes, så stormagternes herskere var tilfredse. Ellers ville der igen udbryde krig. -
Period: to
De europæiske stormagter: Østrig, Storbritannien, Rusland, Preussen og Frankrig mødtes i Wien for at aftale en fred for Europa efter Napoleonskrigene.
De var enige om, at grænserne skulle trækkes, så stormagternes herskere var tilfredse. Ellers ville der igen udbryde krig. -
Napoleon vendte tilbage til Paris, og her lykkedes det ham at samle en større hær.
Det var en hær af britiske, østrigske, russiske og preussiske tropper nedkæmpede Napoleons styrker i slaget ved Waterloo. Napoleon blev nu sendt til den ile ø St. Helena ca. 2.000 km fra Afrikas kyst. Her døde han i 1821. -
Christian 9. bliver født
-
Omkring denne tid var der ca. 1,2 millioner mennesker i Danmark.
Af dem boede knap 1 million på landet, og lidt over 100.000 boede inde i København. -
Et oprør i Frankrig førte til at kongen måtte gå af, og den nye konge måtte skrive under på en fri forfatning (grundlov).
-
Den økonomiske fremgang i byerne kom i denne tid.
-
Period: to
Levevilkårene for husmænd og landarbejdere blev dårligere, og de og deres familie levet meget fattigt.
-
Period: to
Befolkningen i Slesvig og Holsten blev påvirket af de liberale og nationale strømninger.
De slesvig-holstenske nationalliberale ønskede at Slesvig og Holsten skulle sluttes sammen til en stat med en fri forfatning. Kongeriget og Slesvig-Holsten skulle dog være i union med hinanden, og de to stater skulle have en fælles konge -
Kongen besluttede at oprette fire stænderforsamlinger
De fire stænderforsamlinger var: En for øerne (Fyn, Sjælland, Lolland, Falster, Møn m.fl.), en for Nørrejylland (dvs. landet nord for kongeåen), en for hertugdømmet Slesvig og en for hertugdømmerne Holsten og Lauenburg. -
Ca. 6% af Københavns befolkning fik fattighjælp.
En person på fattighjælp fik i gennemsnit 4 rigsdaler om året. Så meget tjente en håndværker på 2-3 uger. For at overleve blev man nød til enten at tigge eller begå kriminalitet som en person på fattighjælp. -
Period: to
Christian 8. er konge
-
H.C. Andersen fortæller om sit møde med fattigdommen, da han ankommer til København omkring 1820
-
Stænderforsamlingerne banede vejen for, om der blev indført råd i kommuner og amter.
De skulle tage sig af skoleundervisningen, vejvæsenet og de fattige. -
Mange fra overklassen i København bestod af akademisk uddanede højtstående embedsmænd. Mange af dem sluttede sig til en gruppering, der blev kendt som de nationalliberale
De nationalliberale ville opløse helstaten. De mente, at hertugdømmerne Holsten og Lauenburg af sproglige og historiske grunde var tyske. Derfor skulle de udskilles af riget. Til gengæld skulle hertugdømmet Slesvig indlemmes i kongeriget. -
Period: to
Kristian ahrtmann´s levetid
-
Period: to
Frederik 7. er konge
-
H.C. Andersen udgav eventyret Den lille pige med svovlstikkerne
Dette eventyr skildrer de fattiges forfærdelige forhold. -
Efter Christian 8.'s død den 20 januar 1848, overtog hans søn Frederik 7. tronen.
På det tidspunkt var han 40 år, og dybt alkoholiseret. -
Den 24. marts 1848 forberedte man sig i Rendsborg på at forsvare sig mod den danske hær
-
Det sidste store slag fandt sted ved Dybbøl
Den danske hær sejrede. -
Dette år blev der valgt en forsamling på 152 medlemmer, der skulle udarbejde forfatningen Grundloven.
Den skulle fastlægge principper for, hvordan kongergiet - og helst også Slesvig - skulle styres. Der skulle også stå hvilke rettigheder og pligter borgerne havde. Det var til foråret at forslaget til Grundloven var færdigt. Det blev vedtaget og trådte i kraft den 5. juni. -
Period: to
Fredsaftalen efter Treårskrigen forpligtede den danske regering til at lave en fællesforfatning og dermed et fælles parlament for kongeriget og hertugømmerne
-
Danmark fik en fri forfatning (grundloven)
-
I foråret 1849 starte en krig igen, og der var I Danmark indført almindelig værnepligt.
Almindelig værnepligt er at alle unge mænd og ikke kun bønderkarlene skulle være soldater. Den danske styrke blev derfor bragt op på 41.000 mand. -
Den russiske zar pressede Preussen til at slutte fred med Danmark, og få uger efter brød krigen ud igen.
-
Landarbejderfamiliens bolig var meget lille
familie (3 personer) boede i et rum på 2,5 x 2,5 m.
familie (5 personer) boede i et rum med to senge.
familie (7 personer) boede i et rum med to senge, hvor henholdvis 4 og 3 personer sov.
familie (4 personer) en seng. En pige på 10-12 år sov i et skab.
familie (5 personer) boede i et rum. -
Period: to
Dette var en fremgangstid for Danmark.
Jernbanebyggeri, indførelsen af telegrafen og udbygning af postvæsenet betød, at forbindelsen mellem landsdelene blev forbedret. -
Slesvig-holstenerne gav op, og deres hær og egering var blevet opløst.
-
Loven om næringsfrihed blev indført.
-
Period: to
Maleriet af slaget på reden
Maleriet af slaget på reden er udført af Christian Mølsted -
Period: to
Christian 9. er konge.
Han er den første konge af den glückburgske slægt. -
Den ledende nationalliberale politiker C.C. Hall opgav at lave en fælles forfatning for helstaten, kongeriget og de te hertugdømmer.
I stedet vedtog Rigsdagen en fælles forfatning for kongeriget og Slesvig, men ikke Holsten og Lauenburg. Den blev kaldt Novemberforfatningen, og den var et klart brud på fredsaftalen efter treårskrigen -
Preussen og Østrig stillede Danmark et ultimatum: Novemberforfatningen skulle trækkes tilbage.
Den skulle trækkes tilbage inden 48 timer, ellers erklærede de Danmark krig. -
Danmark var reduceret med 2/5 af sit areal og med ca. 1. mio. indbyggere, og det store spørgsmål var om Danmark kunne overleve som en selvstændig stat.
-
Der skete ændringer i Grundloven
-
Kristian Zahrtmann malede et billede af en situation ved Christian 7.s hof.
-
De politiske grupperinger udviklede sig til egentlige partier.
Bondevennerne blev til Venstre, mens de nationalliberale og godsejerne sluttede sig sammen i Højre. -
Venstre og Højre indgik et forlig, og i resten af århundredet fungere folkestyret efter hensigten.
I de sidste årtier af 1800-tallet faldt tilslutningen til Højre. Ved folketingsvalget i 1901 fik partiet kun valgt otte medlemmer ind i folketinget, og Christian 9. indså hurtigt at det ikke var holdbart at udnævne en ny Højreregering. I stedet gav han Venstre regeringsmagten -
Der udviklede sig en stærk nationalfølelse i Danmark
-
Grundloven blev igen ændret, så der blev indført almindelig valgret.
Almindelig valgret vil sige at alle over en bestemt alder uanset køn og indkomst fik stemmeret. -
Napoleon indledte et felttog mod den britiske koloni Egypten.
Ved at erobre de engelske kolonier, der forsynede Storbritannien med varer, ville Napoleon udsulte landet og tvinge det til overgivelse. Men den engelske flåde under ledelse af lord Nelson ødelagde den franske i et stort slag ud for Abukir. Herefter var det umuligt for franskmændende at bevare forbindelsen til Egypten. -
Der skete voldsomme forandringer i Danmark
