-
Dansk neutralitet
Fra 1720 holdte Danmark sig neutralt i de europæiske krige. Det gjorde de fordi de ikke ønskede at udvide landets grænser, men ønskede at forsvare det land de havde.
Det førte til store fortjenester på handel med krigsførende. -
Frederik d. 6
Frederik d. 6 overtager styringen i 1784, fordi at hans far Kong Christian d. 7. er syg. -
Ændring i neutralitetspolitik
I 1797-1798 går Danmark fra en 'defensiv' neutralitetspolitik, til en 'offensiv' neutralitetspolitik. Handelsskibe blev eskorteret af krigsskibe.
Ingen måtte visitere skibene. -
Væbnet neutralitetsforbund
Danmark går ind i et væbnet neutralitetsforbund sammen med ---Rusland (Rusland har tidligere beskyttet Danmark), Sverige og Preussen.
Det væbnede neutralitetsforbund går ud på at England presser på Danmark, og derfor går Danmark ind i neutralitetsforbundet så de er beskyttet. -
Slaget på reden
Den danske og engelske flåde mødtes på Øresund. Man ville ikke tabe den danske hovedflåde, så i stedet blev der sendt nogle mere gamle skibe ud for at møde englænderene. Efter 4 timer indså Englands admiral Horatio Nelson at England ville vinde, derfor tilbød han våbenvile for ikke at spilde flere liv og skibe.
Danmark troede at England ville have våbenhvile fordi at Danmark var ved at vinde. -
Forhandlingerne
Under forhandlingerne om våbenhvile døde den russiske zar. Den næste zar var ikke så villig til at gå mod England, det betød at Danmark ikke kunne være så sikker på støtte fra Rusland mod England. Danmark trådte ud at neutralitetsforbundet, og gik tilbage til den denfensive neutralitetspolitik. Forholdet mellem Danmark og England forblev godt. -
Englands krav
England frygtede at Danmark ville gå med Frankrig i krigen mod England, derfor sejlede England til Danmark og bestatte danske kolonier -
Danmarks dilemma
England kræver at Danmark træder ud af neutralitetsforbundet, med det vælger de ikke at gøre, så der bliver krig mellem england og Danmark. Rusland kræver at Rusland lukker Østersøen af for den kommende engelske flåde. Hvis Danmark afslår Ruslands krav, vil Rusland give Sverige lov til at tage Norge, og Preussen fpr lov til at rykke op i Jylland. -
Briterne kommer
Da Danmark afslog Englands krav gik England i krig med Danmark. En del af briternes flåde afskærer Sjælland fra resten af Danmark, og den anden del ender ud for Københavns havn. Størstedelen af den danske hær står ved grænsen for at forsvare Jylland, hvis Frankrig ville angribe. -
Diplomatien fejler
Engelsk forhander, Sir Francis Jackson, var diplomaten, som fremlagde de engelske krav for Danmark. Han var ikke en god diplomat, og han stod fast ved at Danmark kunne vælge mellem krig eller at acceptere kravene.
Der blev aldrig forhanlinger ,da diskussionen med udenrigsministeren og kronprinsen endte med at blive et skænderi. -
Kronprinsen til undsætning
Da kronprins Frederik hører om at England vil gå i krig med Danmark, skynder han sig til København for at lede forsvaret. Det danske folk bliver glade da kronprinsen kommer til København, og de tror, at de vil vinde. Da kronprins Frederik ser størrelsen på Englands hær og flåde, bestemmer han, at han ikke vil dø, der hvor han blev født, derfor flygter han tilbage til hæren, som står ved Holsten, og det gør, at mange danskere bliver skuffet. Han kommer gennem Englands blokade ved Sjælland. -
Briterne går i land
30.000 englændere går i land ved vedbæk på Sjælland. Danmark har kun 14.000 mand, hvor kun 5.500 af dem er uddannet soldat.
Danmarks udrustning, kanoner og krudt var lavere kvalitet en englændernes. I spidsen stod den 72-årige general Peymann. Samme dag erklære kronprins Frederik Englang krig. -
Engelsk besættelse
England har besat flere områder på Sjælland, og har omringer Kbh. Mange danskere var flygtet fra de besatte provinser til Kbh. Kronprins Frederik var øverstbefalende, og derfor skulle general Peymann have odre af ham. -
Københavns bombardement
Englænderne overvejde nu hvordan de skulle få Danmark til at gå med til deres krav.
England valgte at bombardere København. I 3 nætter faldt der granater og brandrakketter ned over byen. -
Overgivelse
Da englændernes bombarment nåede til trejde nat i træk, blev det for meget, og mange bad general Peymann, om at overgive sig. Peymann valgte at bede englænderne om våbenhvile, men England vil kun acceptere våbenhvile hvis der blev forhandlinger om overgivelse. Danmark accepterer overgivelsen. -
Danmark og Frankrig
Danmark danner en alliance med Frankrig, fordi de hader England. Danmark lukker havne for de engelske skibe. -
Alliancer
Rusland overtager Finland, som før var ejet af Sverige. Sverige får en ny konge, som vælger at støtte Rusland, og Rusland støtte Sverige i deres krav om at få Norge som støtte for Finland. England som var allieret med Sverige havde brug for svenske ressourcer, og gik med til kravet. -
Frankrig mod Rusland
Frankrig går i krig mod Rusland, fordi at Rusland bryder Frankrigs regel om ikke at handle med England. -
Wienerkongressen
Frederik d. 6. blev rådet til ar bryde alliancen, da det var tydeligt at napoleon ville tabe krigen, men han fastholdt den. Da krigen var afsluttet, mødtes stormagterne i Wien for at sætte Europas nye landegrænser. Danmark havde ikke ret til noget, fordi de var på tabersiden.
Det blev besluttet at Norge skulle være en del af Sverige, så nu har Danmark ikke Norge mere.