-
Dec 24, 1500
Sverige
i 1500-tallet brød Sverige ud af unionen. Norge blev, og man talte om Danmark-Norge. Men det var den danske konge og hans regering der bestemte. Også Færøerne, Island og Grønland hørte med til helstaten -
Kongerne
Fra 1660 til 1849 var de danske konger enevældige. Selv om Danmark fik en fri forfatning (Grundloven) i 1849, havde kongerne stadig stor magt i resten af 1800-tallet. -
Period: to
Christian 7. var enevældig konge i 44 år
Siden sine unge år havde han lidt af physiske forstyrelser. I perioder var han helt utilregnelig. Med årene blev det værre. Det var dog ikke det store problem for landets styre, at kongen var sindsyg -
Kronprins Frederik regerede
Gnske vist kunne kong Christian 7 bestemme alt, men reelt havde det siden 1784 været kongens søn, kronprins Frederik, der regerede. -
Krig mellem Østrig og Preussen
Den franske konge Ludvig 16. erklærede Østrig og Preussen krig. Kongen havde aftalt med den østrigske kejser og den preussiske konge, at Frankrig skulle tabe krigen. Ludvig 16. håbede nemlig, at det ville få revolutionen til at bryde sammen, så han kunne blive enevældig konge. Efter nogle måneder blev kongens plan afsløret. Han blev fængslet og året efter henrettet. Krigen fortsatte dog, og det gik godt for den franske hær. -
Napoleon
Napolen indledte et felttog mod den britiske koloni Egypten. Ved at erobre de engelske kolonier, der forsynede Storbritannien med vare, ville Napoleon udsulte landet og tvinge det til overgivelse. Men den engelske flåde under ledelse af lord Nelson ødelagde den franske i et stort slag ud for Abukir. Herefter var det umuligt for franskmændene at bevare forbindelse til Egypten. -
Ændringe i Danmark
I 1800-tallet foregik der volsomme forandringer i Danmark. Krige betød at landet blev mindre. Indtil mindten af århundredet bestemte kongen alt. Han var enevældig. Så blev enevælden erstattet med styreform, der gav folket indflydelse. -
Austerlitz
I et kæmpemæssigt slag ved Austerlitz led den forenede østrigske og russiske hær nederlag til den franske. Østrig gav op. Indtil 1812 herskede Napoleon over det meste af Europa. Napoleon indførte en fastlandsspærring, dvs. ingen europæiske lande måtte handle med Storbritannien. -
Grundloven
Forfatningen var en grundlov, som alle var underlagt, grundloven som skulle give frihed og lighed til folket. Den Grundlovgivende Rigsforsamling skulle udforme den endelige grundlov. Rigsforsamlingen bestod af 152 medlemmer, som blev valgt af kongen og folket. De vedtog en grundlov med 100 paragraffer, og den 5. juni 1849 underskrev Frederik den Syvende Danmarks første grundlov, Junigrundloven.