-
1720- Danmark neutral i krigene
fra 1720 holdt Danmark sig neutral i de europanske krige, da de ikke ønskede at udvige grænserne, det førte til store fortjenster på handel med krigsførende -
Frederik D.6 overtagning af styrring, fra far kong christian d. 7
Frederik D.6 overtagning af styrring, fra far kong christian d. 7 -
Ændring i neutralitetspolitik
1797 til 1798 gåt danmark fra en defensiv neutralitetspolitik til en offensiv neutralitetspolitik
Handelsskibe blev eksorteret af krigsskibe
Ingen måtte visitere skibene -
Danmark går ind i et Væbnet neutralitetsforbund
i år 1800 går Danmark ind i et væbnet neutralitetsforbund sammen med Rusland, Sverige og Preussen -
mødtes den danske og engleske flåde på øresund
D. 2 April 1801 mødtes den danske og engleske flåde på øresund, Danmark lå deres hovedflåde står og tog nogle brugte skibe. Kampen (slaget på reden) tog 4 timer. Da Englang indså de havde vundet, anmodet de om våben vilje for at spare på skibe og menneskeliv Danmerk fik derfor en en falsk føelse af at de havde vundet
menneskeliv. -
Englands flåder kommer til Danmark
-
Englands krav
England frygter at Danmark vil gå imod dem da Danmark er allireret med Rusland og Rusland snakker godt med Frankrig som England er i krig med. Derfor sejler Englend mod Danmark og deres krav. -
Forhandlinger
Under forhandlingerne om våbenhvile døde den russiske zar. Den næste zar var ikke nær så villig til at gå i mod England.
Danmark kunne nu ikke være sikker på Russisk støtte mod England
Danmark træder så ud af neutralitetsforbundet, og gik tilbage til den `defensive´ neutralitetspolitik.
Forholdet melem england og Danmark blev godt de næste par år herefter. -
Briterne kommer
Briternes flåde og tilhørende hær, med kurs mod København, var enorm. En del af denne flåde afskærer Sjælland fra resten ad Danmark, og den anden del ender ud for Københavns havn. Den danske hær i København var næsten ikke-eksisterende. Størstedelen af hæren stod ved Holsten, sammen med kronprinsen, i tilfælde af at Frankrig ville angribe. -
Diplmomatien fejler
Engelsk forhandler SIr Francis Jackson, var diplomaten, som fremlagde de engelske krav for Danmark. Han var ikke en særlig god diplomat, og i hans hovede stod det fast, at Danmark kunne vælge mellem alliance eller krig. Efter en ophedet diskussion med Udenrigsministeren, og lidt efter også kronprinsen, stod det klart at Danmark ikke ville gå med på Englands krav. Der blev aldrig egentelige forhandlinger, da disskutionen hurtigt blev et skænderri og der kom derfor ikke noget ud af det. -
kronprinsen til undsætning
Da kronprins Frederik hører om Englands intentioner skynder han sig til København, for at lede forsvaret. Det danske folk bliver opløftet da kronsprinsen kommer til København. Da han ankommer ser han dog størrelsen på Englands hær og flåde. Herefter bestemmer han at han ikke vil "dø i sin rede", og derfor flygter han tilbage til hæren, som står ved Holsten. Dette skuffer rigtig mange danskere. Han kommer gennem Englands blokade, ved at udgive sig som en syg svensk baron. Nu står "Peymann", en -
Kronprinsen til undsætning- fortsættelse
en 72 årig general, for styre det danske forsvar -
Briterne går i land
30.000 Englændere går i land ved Vedbæk på Sjælland. I København har Danmark omkring 14.000 mand, hvor kun 5.500 af dem er uddannet soldater. Derudover var danskernes udrustning og kanoner samt krudt, af væsentligt lavere kvalitet end englændernes. I spidsen stod 72 årige general Peymann. Samme dag erklærer kronprins Frederik England krig. -
Engelsk besættelse
Englænderne har besat flere områder på Sjælland, og omringet København. Mange danskere flygtede fra de besatte provinser og til København. Inde i København var stemningen stadig god pga. Slaget på reden. Kronprins Frederik var øverstbefalende, og derfor skulle general Peymann have ordre af ham. Da kronprinsen er i Holsten og gerneralen er i København, bliver de nødt til at sende breve til hinanden, og disse har risiko for at blive snuppet af England. -
Københavns bombardement
Med byen omringet overvejede englænderne nu hvordan de skulle få Danmark til at gå med til deres krav. De valgte at bombardere København. I 3 nætter i træk faldt der granater og brandraketter ned over byen. -
overgivelse
Da Englændernes bombardement nåede til trejde nat i træk blev det for meget. Mange bad General Peymann om at man skulle overgive sig, og han modtog endvidere en underskriftsamling, som bad om kapitulation. England ville kun acceptere en våbenhvile hvis der blev forhandlinger om overgivelse. De ville endvidere ikke acceptere at den danske flåde skulle ødelægges. Danmark overgiver sig d. 7 sep -
Danmark og Frankrig
Danmarks had til Rngland er enorm
Danmark danner en alliance med Frankrig
Danmark lukker havne for engleske skibe -
Napoleons fremgang
I 1807 havde Frankrig ( Napoleon ) besat centrale dele af Europa. Napoleon svækker englands internationale handel, ved af få mange lande til at lukke deres havne for England.
England bad derfor de resterende lande om ikke at benytte de havne som ikke var blevet lukket for dem.
Rusland var meget presset af Frankrig pga Napolenos fremgang i Europa. -
Rusland alliance med Frankrig
i Juli 1807 indgår Rusalnd en alliance med Frankrig.
Nu havde Danmark officielt mistet evnen til at have støtte fra Rusland og samtidig holde sig neutrale. -
Danmarks andet dilemma
Kort tid efter, henvender Frankrig sig til Danmark med deres krav;
Danmark skal tilsutte sig nedlukningen af havne, for engelske skibe og gå officielt i krig mod England.
England havde regnet Frankrigs planer ud og sendte derfor et bud, med deres krav til DK inden man kunne nå at sige ja til Frankrig. Englands krav var: Enten kunne DK erklære krig mod Frankrig og overlevere kontrol af flåde til Dk. Ellers kunne man holde på sin neutralitet, men stadig Eng kontrol over flåden, mod sikring af dk N -
konsekvenserne
Hvis man gik med England ville konsekvensen være: Frankrigs hær ville rykke op i jylland.
England ville beskytte os, men de kan kun beskytte øerne.
Sverige ville få lov, af Rusland, til at tage Norge.
Vi ville tabe jylland og Norge og kun have øerne tilbage - Danmarks undergang.
Hvis man gik med Frankrig ville konsekvensen være: krig mod England. -
Alliancer
Rusland overtager Findland, som før var svensk ejet
Efter dette får sverige ny konge, og nu vælger de at støtte Rusland hvorimod Rusland støtter Sverige i deress krav om Norge som støtte for Findland. England var allierede med Sverige og da de havde hårdt brug for svenske ressourcer gik England med til kravet. -
Frankrig mod Rusland
Da Rusland byder Frankrigs regl om ikke at handle med England, så går Frankrig nu i krig mod dem -
Wienerkongressen
Da det var tydeligt at Napoleon ville tabe krigen, blev Frederik d 6 rådet til at bryde alliancen, men han fastholdte den stadig. I september, da krigen var afsluttet, mødtes stormagterne for at sætte Europas nye landsgrænser. Dette møde blev afholdt i Wien. Da Danmark var på tabersiden havde man ikke ret til noget. Tværtimod blev det besluttet at norg skulle gå til Sverige