-
Velfærdsstatens oprettelse
Staten havde en tilbagetrukket rolle i samfundet (natvægterstat) -
Period: to
Velfærdsstaten
-
Fattighjælp
Grundloven fastslog, at de der ikke kunne forsørge sig selv eller familien, kunne modtage offentlig hjælp under visse betingelser. Dette medførte, at man mistede nogle af sine rettigheder; stemmeret, man kunne ikke gifte sig, man kunne ikke flytte. Mennesker der ikke kunne klare sig selv, skulle ikke betegnes som en fri borger i samfundet. Man kunne ikke få fattighjælp hvis man havde brudt loven (var fundet skyldig) -
Grundloven
Grundloven blev indført i 1849 -
Social nød
Slutningen af 1800-tallet. Man indså, at det ikke udelukkende var ens egen skyld hvis man var i social nød.
Lønningerne var lave, så det for mange var umuligt at spare op til pensionen (sygdom og arbejdsløs) -
Period: to
Klassiske socialpolitiske områder
1891: Alderdomsforsøgelse (Fattighjem). 1892: Sygeforsikring. 1898: Ulykkesforsikring. 1907: Arbejdsløshedsforsikring. -
Period: to
1. Verdenskrig
Staten greb ind i det økonomiske liv - i modsætning til i 1800-tallet hvor staten var meget liberal.
Staten hjalp de arbejdsløse.
Socialdemokratiet voksede.
Lovgivningen blev kritiseret af socialdemokraterne. -
Aldersrenteloven
Borgere over 65, der havde under en bestemt indtægtsgrænde, havde retskrav til at modtage aldersrente - det blev finanseret gennem statens skatte indtægter. -
Socialreformen
Arbejdsmarkedet og landbruget fik en række økonomiske lettelser. Staten gjorde det for ikke at få politisk, social og økonomisk uro - da det var lige efter krigen. Socialpolitikken skulle ikke bare "reperer" socialulykke men også forebygge, at det opstod. -
Period: to
Socialdemokratiske velfærdsdiskussioner
-
Folkepension
Alle borgere over 67 var sikret et mindste beløb uafhængig af økonomiske forhold. beløbet var meget lille. Betales gennem skatten. -
Den økonomiske højkonjunktur
Høj økonomisk aktivitet, lav arbejdsløshed og stigende priser. -
Period: to
Guldalderen
Sociale reformer, ydelser. -
Fattighjælp afskaffes
-
Legitimitetskrise
1970 svært at argumentere for velfærdsstatsprojekt skulle blive til noget (legitimitetskrise). Højre- og venstrefløjen kritiserede projektet. Arbejdsløshed steg efter oliekrisen 1973. Det kostede mere og mere at holde velfærdsstaten kørende. Det hæmmede den økonomisk vækst at have alle de ydelser kørende - højre fløjen. Venstre fløjen - troede alle skulle være lige, sikre lighed, men det skete ikke. Forsøgte at bringe arbejdsløsheden ned - socialdemokratiet mister regeringsmagten. -
Oliekrisen
Arbejdsløsheden steg. -
Efterlønnen
Man indførste efterlønnen for at mindske arbejdsløsheden og skåne de nedslidte på arbejdsmarkedet. Efterlønsordningen blev "strammet op" i 1998. -
Økonomisk genopretning
80'erne: økonomisk genopretning, ny regering - borgerlig (K, KF, CD (centrum demokraterne),V) -
Period: to
4 kløver regeringen
De konservative
Venstre
Centrum demokraterne
Kristeligt folkeparti -
Socialdemokraterne ved magten
1990'erne = socialdemokraterne og privatisering, brugerbetaling Velfærdsstaten var kæmpe stor men meget skrøbelig -
Politisk nyorientering i 1990'erne
1990'erne = socialdemokraterne og privatisering, brugerbetaling De vil opretholde velfærdsstaten (befolkningen er glade for velfærdsstaten) Socialdemokratiet og venstre kommer til at ligne hinanden på nogle punkter Fremtidssikre velfærdsstaten - venstre (modsat hvad Anders Fogh skrev i sin bog - minimal staten blev aldrig realiseret) -
Venstre ved magten
2000'erne = venstre og socialliberal velfærdsstat, minus minimalstat
De vil opretholde velfærdsstaten (befolkningen er glade for velfærdsstaten) Fremtidssikre velfærdsstaten - venstre (modsat hvad Anders Fogh skrev i sin bog - minimal staten blev aldrig realiseret) -
Velfærdsstatens fremtid
Bygges på sociale ydelser, skatte finansiering Frivilligt om man betaler til A-kasse Høj social sikkerhed (Resten af Europa (kontinental Europa) skal man have en forsikring) (USA er man liberal) Kan man beholde den danske velfærdsmodel samtidig med at man er en del af EU? Grundlæggende ting har varet ved siden 1800 tallet - samtidig med der er sket forandring Velfærdsstaten vil kunne tilpasse sig nye udfordringer ifølge bogen