-
Grundloven blev indført
Grundloven blev indført, hvilket gjorde det muligt at man kunne modtage offentlige ydelser hvis man ikke kunne forsørge sig selv. Dog betød dette, at man ville miste stemmeretten. -
Første sociale reform vedtages
Den første sociale reform, alderdomsforsørgelse, blev vedtaget. -
Sygeforskring blev indført
Sygeforsikringen blev en del af grundloven. Der kom nye love, som gjorde at man fik statslig støtte til lægebesøg, jordmoder og begravelse. -
Ulykkesforsikring blev indført
-
Septemberforliget
En stor lockout fandt sted, som sluttede med Septemberforliget. Arbejder og arbejdsgiver bliver enige om fælles forhold, og danner grundlaget for flexicurity. -
Arbejdsløshedsforsikringen blev indført
Dagpengeloven af 1907 er den første danske lov om statsstøtte til arbejdsløshedskasser. Loven var en social forsikringsordning med en tryghedsgaranti for arbejdere, der blev ramt af ledighed. Loven blev forelagt Rigsdagen af indenrigsminister Sigurd Berg og vedtaget i Folketinget den 9. april 1907. Loven var en del af et større sociallovgivningskompleks, hvor kommunerne bl.a. fik "adgang til at yde hjælp til nødstedte uden fattighjælps virkninger" (nøjagtig dato ikke fundet) -
Aldersrenteloven blev vedtaget
Begyndelsen på retsprincippet kom med Niels Neergaards venstreregering i 1920'erne. Der havde længe været optræk til en reform af alderdomsforsørgelsesloven og denne kom i 1922. Her indførtes aldersrenteloven, hvor alle borgere over 65 og under en bestemt indtægtskilde nu fik et retskrav på at modtage en bestemt aldersrente. Denne betegnelse skabte et brud med det gamle princip om almisse. Alderesrenten blev finacieret over skatteindtægter, selvom der var mange i Venstre, der hellere så, at borg -
Socialreformen vedtaget
Socialreformen blev vedtaget som et led i Kanslergadeforliget. Der sker en begyndende afstigmatisering, da velfærdsyderlene i højere grad bliver anset som sociale rettigheder -
Folkepension vedtages
Folkepensionen blev vedtaget og det var velfærdsstatens første tegn på universilisme. Alle kunne således modtage folkepension, uanset beskæftigelse eller køn (nøjagtig dato ikke fundet) -
Period: to
Økonomisk vækst og velfærd
Samfundet er præget af økonomisk vækst og velfærd -
Fattighjælpen blev afskaffet
Fattighjælpen blev afskaffet og man kunne ikke længere fratage folk deres stemmeret. -
Bistandsloven blev indført
Bistandsloven erstattede en række love, og den forenklede det sociale system, idet henvendelser om bistand nu alene skulle rettes til ét sted: den kommunale forvaltning. Også ydelsessystemet blev ændret. Den enkeltes behov og ikke trangsårsagen blev afgørende for, hvilken bistand der skulle ydes, dvs. at hjælpen efter loven udmåles efter de samme retningslinjer, hvad enten trangen skyldes sygdom, arbejdsløshed, skilsmisse e.l. -
Period: to
"Kartoffelkuren"
Den borgerlige regering forbedrer betalingsbalancen markant ved at øge skattetrykket. -
Period: to
"Work for Welfare"-strategien
Man gik efter en "Work for Welfare"-strategi. Graden af arbejdsmarkedsdeltagelse skulle øges, og gøres til kriteritum for tildeling af offentlige ydelser -
Skærpelse af kontanthjælpen
Det blev muligt for danske kommuner at fratage personer deres kontanthjælp, hvis de ikke opfylder visse krav -
Fremtidssikring af velfærdsstaten
Venstre ville fremtidssikre velfærdsstaten under ledelse af Anders Fogh Rasmussen. Dette skulle ske uden at ødelægge den sociale tryghed i samfundet. Der var valg i 2001 hvor venstre lavede deres politik om, så de gerne ville bevare velfærdsstaten. Der var ikke stor forskel på venstre og socialdemokraternes politik, da begge fremstår som det bedste parti, for velfærdsstaten. (nøjagtig dato kendes ikke)
