-
Den først Grundelov
Den 5. juni 1849 underskrev Frederik 7. Danmarks første grundlov. Grundloven afløste Kongeloven af 1665 og markerede overgangen fra enevælde til konstitutionelt monarki og en mere demokratisk styreform. Baggrunden for loven må ses i lyset af de revolutionære, demokratiske og nationalpolitiske strømninger, der prægede det meste af Europa i første del af 1800-tallet. -
Period: to
Skønsprincippet
Det bærende princip dan danske velfærdsstat. Man skal værdig trængende (ikke alkoholiker eller linende) for at modtage støtte fra staten eller frivillige organisationer. -
Period: to
Socialdemokratiet vokser
Socialdemokratiet går fra kun at have et par mandater til at have flertal i folketinget sammen med Det Radikale Venstre. -
Alderdomsunderstøttelse
Kun for de værdigt trængende uden for fattigvæsnet.
Alle danske borgere 60 år og over er berettiget til alderdomsunderstøttelse med mindre at de var blevet dømt, havde bragt sig selv i nød eller havde modtaget fattighjælp inden for de seneste 10 år. -
Sygeforsikring
-
Ulykkeforsikring
-
Det Radikale Venstre bliver oprettet
-
Arbejdsløshedsforsikring
Loven var en offentligt støttet forsikringsordning rettet mod arbejdsløshed og dermed udtryk for stigende offentlig hjælp, men det skete ud fra et forsikringsprincip, hvor den enkelte selv skulle bidrage, mens det offentlige ydede tilskud. -
Rigsdagen vedtager en masse love
Rigsdagen vedtager en masse love der det gjorde det muligt at regulere det økonomiske liv af hensyn til landets vareforsyning. -
Period: to
Retsprincippet
Retsprincippet erstatter skønsprincippet. og bliver det bærende grundlag for den danske velfærdstat. -
Aldersrenteloven
I 1922 blev alderdomsunderstøttelsen afløst af en aldersrente, som var et fast, indtægtsreguleret beløb, hvortil der var knyttet visse værdighedskrav. Renten var en særdeles beskeden ydelse, som blev ydet fra det 65. år, undtagelsesvis fra det fyldte 60. år. -
Arbejdsløsheden rammer
I vinterperioden var omkring 40% af de fagligt organiserede arbejdere. -
K,K, Steinckes socialreform
Retsprincippet erstatter skønsprincippet som det bærende princip i den danske velfærdsstat.
Loven vedtages som en del af Kanslergadeforliget mellem Stauning-regeringen og Venstre. -
Period: to
Anden Verdens krig
-
Period: to
Retsprincippet suppleres
Retsprincippet suppleres med princippet om universelle ydelser -
Lov om folkepension
Indførsel af det universelle princip: Alle borgere over 67 år har ret til folkepension - uanset om de har brug for hjælp fra velfærdsstaten. -
Afskaffelse af fattighjælp
De sidste af fattighjælpens retsvirkningen forsvandt => man mistede ikke længere sine borgerligerettigheder, har man modtaget hjælp. -
Lov om offenlig sygesikring.
Princippet om gratis behandling ved sygdom indføres - skattefinansieret -
Den økonomiske krise starter
Oliekrisen er kun starten på en legitimitetskrise for velfærsstaten -
Period: to
Velfærdsstatens krise
-
Bistandsloven
Fattigdommen i Danmark skulle afskaffes via høje sociale ydelser.
Politiken i dag går ud på at øge incitament til at arbejde ved at skære i de sociale ydelser. Målet var at skabe en så normal tilværelse som muligt for de
sociale klienter.
Bistandsloven indeholdte tre hovedformer for ydelser: rådgivning, kontanthjælp og serviceydelser. Hertil kom de særlige regler om hjælpeforanstaltninger for børn og unge. -
Efterlønsordingen indføres
Efterlønnen blev indført i 1979 som en ret for A-kassemedlemmer til at trække sig som 60-årige, med mindre man ikke skønnedes til rådighed for arbejdsmarkedet. Man skulle have mindst 10 års medlemskab af A-kassen (i 1993 steg kravet til 20 år), og A-kassebidraget tredobledes. -
Period: to
"Fattig-firserne"
Krisen rammer efter 60´ernes fest.
Cirka 150000 fattige i Danmark i 1987. -
Ny bistandslov
Alle kontanthjælpsmodtagere skal aktivering - blev indført af den nye Socialdemokratiske regering. -
Debatten om Fattig-Carina
Carinas budget bliver brugt som et eksempel på en fattig dansker at Özlem Cekic i en debat mellem hende (SF) og Joachim B. Olsen.
I debatten kan man se, at Carina i alt har indtægter for 15.728 kroner, når man regner kontanthjælp, boligsikring og børnepenge sammen. -
Sagen om Dovne-Robert
I det ugentlige debatprogram "På den 2. side" på DR2 fortalte Robert Nilsen at han foretrak at leve af kontanthjælp frem for at tage et lavtlønnet arbejde. Han erklærede bl.a., at han kun gad at tage meningsfulde jobs, hvorfor han afviste en stilling hos McDonald's. Det satte en debat i gang om det danske skatte- og kontanthjælpssystem, der blandt andet omhandlede, hvorvidt der var et tilstrækkeligt incitament til at tage et arbejde frem for at være på offentlig forsørgelse i Danmark.
