-
socialreformen
socialreformen træder i kræft og giver de fattigste over 60 ret til hjælp. Offentlig støtte til sygekasser/sygehuse -
arbejdsløsheds kasserne
hjælp til de arbbejdsløse -
kvinderne får stemmeret
-
kanslergadeforliget
social borger får ret til at modtage sociale ydelser. Sociale ydelser bliver systematiserede. det var i mindre grad en skam at modtage disse sociale ydelser -
velfærdsstatens guldalder
velfærdsstaten vokser -
universialbegrebet
ALLE kan få folkepension. Man tænker velfærd ind i alting. Økonomisk vækst er en forudsætning for at velfærden kan udvikles. Man tænker derfor kun på den økonomiske vækst som en mulighed for større velfærd. -
kvinder kommer i arbejde og vi byder gæsterarbejdere velkomne
velfærdsstaten udvider sig fordi kvindernes tideligere jobs som børnepassere skal udfyldet
gæstearbejdere kommer også -
bistandsloven
Ny socialreform. Bistandsloven gør at staten skal hjælpe ved sociale begivenheder. -
Oliekrise
Mange arbejdsløse. Velfærdsstarten bliver kritiseret. Nyt parti: Fremskridtspartiet som vil ned med skatten og arbejde mod de borgerlige partier. -
90'erne
den borgerlige tnkning genoplives. "kræv din ret, gør din pligt"
det betyder at man skal yde noget for at kunne få noget. kontanthjælp kan nu blive afbrudt hvis man ikke forsøger at komme i arbejde. -
storlockout
konflikt mellem arbejder og ansætter som har ført til fleksibilitet når man skal ansætte folk -
I dag
flere ældre som skal forsørges. Mindre erhvervs arbejdere skaber udfordringer for velfærdssystemet