-
Økonomisk nød var ikke nødvendigvis selvforskyldt
Slutningen af 1800-tallet: Politikere og økonomiske ledere blev klar over, at økonomisk nød ikke nødvendigvis var selvforskyldt. Under indtryk af industrialisering, urbanisering og arbejdsklassens vækst.
Forskellig persongrupper udskilt fra fattigloven = Socialhjælp uden at miste sine borgerlige rettigheder. Det skete, hvis man forsøgte at klare sig selv ved eks. at melde sig ind i en sygekasse eller føre en sparsommelig, ædruelig og arbejdsom tilværelse -
Ny love på de klassiske socialpolitiske område
49: Starten af 1890’erne-første verdenskrig: Skiftende borgerlige regeringer gennemførte en række love på de klassiske socialpolitiske områder:
((Princippet om hjælp til selvhjælp skulle påvirke borgerne til at tage vare på sig selv, og ikke “opgive sig selv”, som flere borgerlige politikere udtrykte det. / På det tidspunkt var socialpolitik et nødtørftigt(?) sikkerhedsnet for de svage i samfundet - langt fra den nuværende omfattende -
Stat til natvægterstat
s. 49:
Slutningen af 1800-tallet: Staten indtog en stadig tilbagetrukket rolle i samfundet = “Natvægterstat” -
Period: to
Skønsprincippet det bærende princip bag den danske velfærdsstat
Lektie i historiebogen s. 48-49 Hvis en person ikke kunne tage vare på sig selv økonomisk (helbredsmæssigt), blev personen betragtet som svag og som en byrde for samfundet. Man fik hjælp af fattigvæsenet, og fik frataget sine borgerlige rettigheder. -
Skønsprincippet over tid
Fra 1849-1933 -
Alderdomsforsørgelse
s.49
Starten af 1890’erne-første verdenskrig: Skiftende borgerlige regeringer gennemførte en række love på de klassiske socialpolitiske områder:
Alderdomsforsørgelse (1891) -
Sygeforsikring
s.49
Starten af 1890’erne-første verdenskrig: Skiftende borgerlige regeringer gennemførte en række love på de klassiske socialpolitiske områder:
Alderdomsforsørgelse (1891) -
Ulykkesforsikring
s. 49
Starten af 1890’erne-første verdenskrig: Skiftende borgerlige regeringer gennemførte en række love på de klassiske socialpolitiske områder: -
Arbejdsløshedsforsikring
s. 49:
Starten af 1890’erne-første verdenskrig: Skiftende borgerlige regeringer gennemførte en række love på de klassiske socialpolitiske områder: -
Period: to
Retsprincippet erstatter skønsprincippet
Lektie i historiebogen s. 48-49 -
Sociallovgivningen før 1933 16jan17
Indtil 1933 var sociallovgivningen et indviklet kludetæppe af love, der blev forvaltet forskelligt i de enkelte kommuner. Hvis man fik hjælp, kunne det medføre, at man mistede muligheden for at stemme eller andre rettigheder. De enkelte kommuner skulle vurdere, hvor meget socialhjælp en person havde brug for, og hvilke rettigheder han skulle give afkald på. -
Retsprincippet indførtes 1933 16jan17
Socialreformen af 1933 indførte et rettighedsprincip: Hvis man opfyldte bestemte kriterier, skulle man have ret til at modtage fastsatte ydelser uden at miste nogle rettigheder. Man fik som borger således krav på ydelserne, hvis man opfyldte kriterierne. Desuden var ydelsernes størrelse fastsat efter objektive kriterier og ikke på subjektive skøn. Selvom hjælpen nu blev en rettighed, betød de objektive kriterier dog reel indkomstnedgang for nogle modtagere af hjælp. -
Princip i socialreformen: Selvhjælp 1933 16jan17
Et andet væsentligt princip i reformen var hjælp til selvhjælp. Store dele af reformen byggede på forsikring, og ens ret til hjælp på disse områder var afhængig af, om man havde forsikret sig. -
SOCIALREFORMEN AF 1933 16jan17
Socialreformen 1933, vedtaget som en del af Kanslergadeforliget. Reformen samlede de mange eksisterende love og regler på det sociale område i fire love og forenklede administrationen af offentlige ydelser. Med Socialreformen blev kriterierne for at modtage sociale ydelser mere objektive og ensrettede. De gik dermed fra at minde om almisser til i højere grad at være baseret på rettighedsprincippet. Mange ser i dag socialreformen fra 1933 som en af grundstenene i opbyggelsen af velfærdsstaten. -
Period: to
Retsprincippet suppleres med princippet om universelle ydelser
Lektie i historiebogen s. 48-49 -
Grundloven
5.jun.
Mænd over 30. år. måtte stemme, kvinder måtte ikke, flere ting. Måtte ikke have modtaget penge fra staten etc. -
Gennembruddet for velfærdsstatens program 1956
23jan17
55: Gennembruddet for velfærdsstatens program blev vedtagelsen af folkepensionen 1956. Beløbet var ikke stort, men det havde en stor principiel betydning for velfærdsstatens udvikling fremover. -
Økonomisk højkonjunktur 1958
23jan17
De borgerlige partiers tilslutning lagde grunden for den massive udvidelse af velfærdsstaten under den økonomiske højkonjunktur, der satte ind i 1958 og varede til oliekrisen i 1973. -
Velfærdsstatens guldalder 30jan17
57: 1960’erne var velfærdsstatens guldalder -
Retsprincippet blev vedtaget 1961
23jan17
57: i 1961 blev der vedtaget en ny lov om offentlig forsorg, der afskaffede fattighjælp og de sidste rester af fattighjælpens retsvirkninger. Sociale ydelser måtte ikke medføre tab af andre borgerlige rettigheder. -
Offentlig sygeforsikring blev indført 1970
23jan17
57: Troen på, at den økonomiske vækst automatisk ville føre til mere velfærd og større lighed i samfundet, betød en massiv udbygning af de offentlige sociale udgifter. Folkepengepensionsbeløb og dagspengebeløbene blev markant forhøjet, og der blev taget tilløb til en offentlig sygesikring, der blev indført i 1970. -
Regulær legitimitetskrise for det socialdemokratiske velfærdsprojekt 30jan17
57: 1970’erne var karakteriseret ved en regulær legitimitetskrise for det socialdemokratiske velfærdsprojekt, som blev kritiseret fra begge sider af Socialdemokratiet (og langt inde fra partiets egne rækker). / Grundet den økonomiske krise efter oliekrisen i 1973. -
De socialdemokratiske regeringer forsøgte at bringe arbejdsløsheden 30jan17
58: I slutningen af 1970’erne: De socialdemokratiske regeringer forsøgte at bringe arbejdsløsheden ned med traditionelle politiske midler. Det virkede ikke. -
Period: to
Velfærdsstatens krise
Lektie i historiebogen s. 48-49 -
Økonomisk krise efter oliekrisen 30jan17
Grundet den økonomiske krise efter oliekrisen i 1973. -
Velfærdsstatens store ekspansionsperiode sluttede 1976
23jan17
57: Velfærdsstatens store ekspansionsperiode blev afsluttet med bistandsloven fra 1976, der sigtede mod at skabe en så normal tilværelse som muligt for sociale klienter til de laveste i samfundet. -
Efterløn blev indført
Efterløn blev indført i 1979 for at mindske den høje arbejdsløshed og hjælpe de nedslidte på arbejdsmarkedet. -
Økonomisk Genoptræning 30jan17
58: Et slagord for 1980’ernes borgerlige regering var økonomisk genopretning. Der skulle ryddes op efter den usikre økonomiske politik i 1970’erne Den offentlige sektor skulle slankes og skatterne skulle reduceres for at stimulere det private initiativ. De borgerlige regeringer fik bremset væksten i de sociale udgifter. -
Mere positivitet ang. debatten om velfærdsstaten 30jan17
58: 1980’erne: I slutningen af 1980’erne skete der ændringer i debatten om velfærdsstaten. Fra at være en ‘kokols på lerfødder’ blev der talt om dens omstilling og forandring. Der blev talt om privatisering, brugerbetaling, frit forbrugsvalg og decentralisering. -
Velfærdsdebatten: Udlicitering og Privatisering 30jan17
59: Udlicitering og privatisering blev nye ord i velfærdsdebatten i 1980’erne. -
Ny statsniminster (fra Anker Jørgensen) 30jan17
58: 1982: Statsminister Anker Jørgensen måtte i september overdrage statens ror til de borgerlige partier.
Konservative Poul Schlüter dannede “firkløverregeringen”, bestående af De Konservative, Venstre, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti. -
Politisk nyorientering
89:Politisk nyorientering i 1990’erne. -
Diskussion: Hvis ansvar er befolkningens velfærd? 30jan17
59:Diskussionen siden midten af 1990’erne har drejet sig om, hvorvidt befolkningens velfærd er statens ansvar, eller om individet bør påtage sig et større ansvar for sit eget liv -
Ny statsminister (til Poul Nyrup Rasmussen) 30jan17
58: Et slagord for 1980’ernes borgerlige regering var økonomisk genopretning. Der skulle ryddes op efter den usikre økonomiske politik i 1970’erne Den offentlige sektor skulle slankes og skatterne skulle reduceres for at stimulere det private initiativ. De borgerlige regeringer fik bremset væksten i de sociale udgifter. -
Anders Fogh Rasmussen: Liberalt indlæg i debat
59:Venstres Anders Fogh Rasmussen fremlagde i 1993 i bogen “fra socialstat til minimalstat” et meget markant liberalt indlæg i denne debat. (Han mente, at individet skulle tage ansvar, og at staten skulle spille en begrænset rolle. -
Dels regeringens parlamentariske støtteparti Dansk Folkeparti
60:Dels regeringens parlamentariske støtteparti Dansk Folkeparti, der siden dannelsen i 1995 har markeret sig som et alternativ til Socialdemokraterne med blød social politik på specielt ældre- og omsorgsområdet og en hård rets- og udlændingepolitik. Partiets leder Pia Kjærdsgaard har flere gange givet udtryk for, at partiet ikke vil ændre grundlæggende ved den sociale tryghedsstruktur. -
Strammede regler for efterløn
60:i 1998 valgte den socialdemokratisk-radikale regering under Poul Nyrup Rasmussen at stramme reglerne for efterløn.
:Stramningen blev af store dele af vælgerne opfattet som et klart løftebrud fra statsministerens side = han tabte valget i 2001. Det var dog økonomisk begrundet. -
Ang Work-for-Welfare
60:Fortalerne for aktiveringslinjen eller workfare-linjen fremhæver, at det bringer folk i beskæftigelse og styrker folks selvværdsfølelse og bidrager til social integration i samfundet. Kritikerne hævder at strategien bidrager til en stigende marginalisering af de restgrupper uden tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis status falder betragteligt ie et samfund, hvor anerkendelse alene opnås gennem arbejdet. -
Work for welfare-strategi
Politisk kursændring mod 2001.
Venstre under ledelse af Fogh Rasmussen i højere grad markerede sig som det socialliberale parti, der ville fremtidssikre velfærdsstaten
ideologiske brydninger i Socialdemokratiet. Partiet accepterede , at velfærdsopgaver kunne flyttes fra det offentlige til private virksomheder - udlicitering. Socialpolitik og arbejdsmarkedspolitik blev knyttet tættere sammen. graden af arbejdsmarkedsdeltagelse gøres til kriterium for tildeling af stadig flere ydelser -
flexicurity-model
62: flexicurity-model: andre europæiske lande er man opmærksomme på den danske såkaldte ‘flexicurity-model’ med succes har kombineret fleksibilitet på arbejdsmarkedet med høj grad af social sikkerhed. Danmark adskiller sig fra lande som Frankrig og Tyskland, hvor det er svært og dyrt for arbejdsgiverne at fyre folk, og dels for lande som USA og Storbritannien, hvor mobiliteten på arbejdsmarkedet er høj, men hvor den sociale sikring ikke er særlig stor. (ved ikke m/ tiden) -
foreslået, at efterlønsordningen udfases
60:
december 2005 har den såkaldte Velfærdskommission under stor mediebevågenhed foreslået, at efterlønsordningen udfases og afskaffes over en årrække. Statsminister Anders Fogh Rasmussen snakkede though om at hæve tilbagetrækningsalderen i stedet. -
Helle Thorning Schmidt foreslog formanden for Socialdemokraterne, en højere tilbagetrækningsalder.
60:2005 tidligere i 2005 foreslog formanden for Socialdemokraterne, Helle Thorning Schmidt en højere tilbagetrækningsalder. -
Debat om økonomisk genopretning 30jan17
58-59: I sidste halvdel af 1950’erne opstod en ideologisk debat efter den økonomiske genopretning efter anden verdenskrig.