-
Period: to
Delt sammenfund i slutningen af 1800-tallet
En lille gruppe velhavende levede godt, mens sult og elendighed var også et vilkår for mange, og hvis man var født som fattig, så var man ofte dømt til fattigdom, og den eneste offentlige hjælp, som man kun håbe på at få, den skulle komme fra fattig væsnet. Der var ikke rigtig noget vældfærdssamfund dengang. -
"Lock out"
I 1889 var der en såkaldt stor lockout, der var en 4 måneder lang konflikt, der skulle afsluttes med et september forlig. -
Period: to
Sygekasser
I 1890’erne begyndte man rundt om i landet at at oprette lokale sygekasser, der sikrede lægehjalp og behandlin. -
Socialreform
I 1891 gennemførte partierne venstre og højre en socialreform. Det betød at de fattigeste ældre over 60 år fik offentlig støtte. Der kom fx skat på øl, så støtten til de ældre blev betalt gennem skatter og afgifter. -
Sygekasseloven
i 1892 skulle sygekasserne have statsanderkendelse og offentlig støtte, udover det kontingent som medlemmerne af sygekassen selv betalte. -
Arbejdsløshedskasserne
Formålet fra sygekasserne blev 1907 kopiret til arbejdsløshedskasserne -
Kvinder får stemmeret i kommunerne
Kvinderne får først stemmeret i kommunerne i 1908 -
Kvinder får stemmeret i rigsstaten
Kvinderne får først stemmeret i rigsstaten i 1915 -
New York børs i 1929, Wall Street-krakket
Verden var midt i en økonomisk krise efter krakket på New York børs i oktober 1929. Det var især Tyskland og Storbritannien, der var hårdt ramt, og de var Danmarks vigtigste handelspartner, og det fik katastrofale følger for Danmark, og det gav dermed en stor arbejdsløshed i Danmark. -
Period: to
Stabil alliance
Vi har i 1930’erne en meget stabil alliance mellem Socialdemokratiet og det Radikale Venstre, og de sat dagsorden for det meste af det 20 århundrede velfærdspolitik. -
Period: to
Velfærdssamfundet
i 1930’erne skete det næste store skridt mod velfærdssamfundet. -
Kommunisterne spiller nu en rolle
Kkommunisterne begynder at spille en rolle, da de får deres første repræsentanterne i folketinget i 1932 -
Kanslergadeforliget
Der blev vedtaget en socialreform i 1933.
I januar lykkedes det regeringen at forhandle sig frem til et kriseforlig med venstre. Aftalen gik under navnet kanslergadeforliget -
Arbejdsløshed
I begyndelsen af 1933 var arbejdsløsheden nået op på 40%. -
Nazisterne
Det er i 1933 at nazisterne kommer til magten i tyskland. -
Trusler mod det demokratiske og parlamentariske system
1933 og i 1930’erne som helhed var der nogle ydertrusler og indretrusler mod det demokratiske og parlamentariske system -
Period: to
Elever på Roskilde Arbejderhøjskole
I midten af 1930’erne kunne eleverne på Roskilde Arbejderhøjskole således høre statsminister Thorvald Stauning gøre rede for Socialdemokratiets resultater og fortælle om missionerne for opbygning af velfærdssamfundet. De ville bl.a. skafte billgere boliger, mønsterværdie hospitaler, hyggelige alderdomshjem, så arbejds veteraner kan nyde en alderdom osv. -
Period: to
Kolossal ekspansion
Fra engang i 1950’erne og engang til midten af 1970’erne der skete der en kolossal ekspansioni i de sociale systemer, og det er her man for alvor begyndte at bruge velfærds begrebet -
Period: to
Velfærdsstatens guldalder
I slutningen af 1950’erne begyndte velfærdsstatens guldalder, danske arbejdespladser blev moderniseret og for flere af de almindelige folks børn, der blev det muligt at forsætte med skolegang og uddannelse. -
Folkepension
Velfærdsstatens guldalder markeres med den store reform der introducere folkpension for alle i 1956. -
Period: to
Økonomien i Danmark
Fra slutningen af 1950’erne og op gennem 1960’erne der begyndte danskerne at købe biler, fjernsyn, vaskemaskiner osv., som aldrig før. Der var nogle familier, der flyttede ind i store lejligheder i et af de nye statsstøttede boligbyggerier, mens andre slog sig ned i parcelhus kvarterne. -
Period: to
Danmark befandt sig på toppen af velstandsbølgen
I midten af 1960’er befandt Danmark sig på toppen af en velstandsbølge, og der var en bred politisk enighed om at tiden var moden nok til en gennemgribende modernisering af social politikken. -
Period: to
Bistandsloven
Der blev i begyndelse af 1970’erne en social reform, hvor man lancerede bistandsloven, nu skulle samfundet tage det fulde ansvar for borgernes ve og væld. Folk skulle lære at henvende sig på bistandskontoret med samme selvfølgelighed, som hos lægen eller tandlægen -
Mogens Glistrup - fremskridtspartiet
I 1972 stiftede advokaten Mogens Glistrup "Fremskridtspartiet" som et ultraliberalistisk protestparti. Når det var et protestparti, så fik de kun begrænset parlamentarisk indflydelse, men det prægede den politiske dagsorden ved at levere et radikalt liberalistisk- og indvandrerkritisk alternativ til de eksisterende borgerlige partier. Fremskridtspartiet præsenterede et ganske utraditionelt partiprogram, bla. skulle indkomstskatten afskaffes, den offentlige sektor skulle reduceres kraftigt. -
Period: to
Oliekrise og vækststop
Det bliver ikke mulig at udfylde bistandslovens smukke rammer med reel social virkelighed fordi, at bistandsloven bliver søsat, hvor der er en dyb krise i samfundet, hvor der er dukket politisk modstand op mod velfærdsstaten. Det kommer til at præge den politiske scene i meget høj grad i 70’erne, dette angreb på skattesystemet og på de massive skattestigninger, som var sket i de foregående år. -
Bistandsloven - oliekrise
Men allerede inde bistandsloven trådte i kraft i 1976, der blev den ramt at virkeligheden, der var oliekrise. Økonomien gik i stå og der var igen en masse arbejdsløshed. Bistandsloven kommer aldrig til at fungere i fulgt omfang, dens meget gode intentioner bliver hæmmet på grund af de øknomiske begrænsninger, der kommer fra 1973, 1974 med oliekrise og vækst stop. -
Period: to
Fattig 80'erne
1970’ernes økonomiske nedtur fortsatte ind i 80'erne, og 80'erne blev da også husket som "fattig 80'erne"- Underskud på betalingsbalancen
- Arbejdsløsheden havde bidt sig fast, især blandt de unger
Samfundet bar præg af social uro og ballade. -
Poul Schlüter og den bøjende regering overtog i 1982
Da Poul Schlüter og den bøjende regering overtog i 1982, var der mange der frygtede, at der ville blive foretaget massive indgreb overfor velfærdsstaten.
Poul Schlüters regering bremsede op ved at skære i kontanthjælpen. 4-kløver regeringen blev kendt som kartoffelkuren. -
Begrænset rentefradragsret
I 1987 begrænsede men rentefradragsretten, og dermed gjorde det dyre at låne penge til bil og hus, det betød tredobling i antallet af tvangsauktioner, men det var sundt for betalingsbalancen. -
Socialdemokratiet fik igen regeringsmagten
Socialdemokratiet fik i 1993 igen regeringsmagten, men det bedøtd ikke en dramatisk kurs ændring, de ville stabilisere økonomien og brringe arbejdsløsheden ned. -
Ændring af det sociale system - kontanthjælp
Den sidste store ændring af det sociale system blev gennemført af den socialdemokratiske regering i 1998, nu blev muligt for kommunerne at indstille kontanthjælpen. -
Flygtningehjælp
Anders Fogh Rasmussen skar i 2002 ihjælpen til nyankomne flygtninge. -
Kontanthjælp til familier
Og i 2004 i skar Anders Fogh Rasmussen også i kontanthjælpen til familier -
De sidste 125 år
I de sidste 125 år har Danmark vendt sin sociale virkelighed på hovedet. Dengang levede den største del af befolkningen i fattigdom, mens en lillegruppe var velhavende. I dag er det omvendt, langt de fleste lever godt, men der kun er en lille gruppe, der bliver anset som fattige. Med opbygningen af velfærdssamfundet er det lykkes omfordele goderne, men velfærd koster, så spørgsmålet er, om vi kan bevare det velfærdssamfund, som vi kender til i dag.