-
Period: 500 BCE to 800
Jernalderen
Germanere vandrede fra Sydvestasien til Nordeuropa, Danmark, Nordtyskland og Sydsverige.
Ved år 0 ændrer sproget sig fra et samlet sprog til flere forskellige sprog, da germanerne flytter længere væk fra hinanden.
Germanerne sletter den sidste stavelse. -
Period: 800 to 1050
Vikingetiden
Det skandinaviske sprog ændrer sig angående det bestemte kendeord, nemlig fra "the" foran ordet til "et/en" til sidst på ordet.
Man kaldte sproget "den danske tunge" under denne tid.
Sproget blev påvirket af de lande, vi snakkede med, men også af monoftongering - dobbeltlyd til enkeltlyd, fx fra ei, au, ey til e eller ø. -
Period: 1200 to 1299
1200-tallet
Danskerne begyndte at ændre udtalen af en række lyde anderledes. De begyndte at tale mere sjusket. I stedet for at bruge de spidse konsonanter - p, t, k - brugte man de mere runde konsonanter - b, d, g.
Flere vokallyde - a, i, u - blev på dansk til e.
Lange a'er blev til å, men skrev stadig "aa". -
Period: 1340 to 1536
Senmiddelalderen
Nedertysk ændrer Danmarks og Sveriges sprog kraftigt.
Ord, bøjningsformer og for- og bagstavelse gled ind i sporgene.
Da kalmarunionen blev oprettet i 1397 bremsede udviklingen en smule. Dog hvis unionen havde været her i dag, så havde skriftsproget været det samme. -
Period: 1517 to
Reformationen
Island, Færørerne, Shetlands- og Orkneyøernes sproglige udvikling betød, at vi ikke umiddelbart kunne forstå dem.
Inden tiden var latin kirkens sprog også skiftligt. Ved reformationen overtog de nationale sprog for latin.
Sproget i Norge blev gradvist ændret til dansk. Norge så København som uddannelsestedet og bragte det danske sprog med hjem, hvis man tog hjem.
I kirkerne brugte man nu højtysk, som ikke havde den store betydning for det nordiske sprog. -
Period: 1517 to
Reformationen - Efter Kalmarunionen
Opløsning af Kalmarunionen betød at Sverige begyndte at bruge "ck" i stedet for "kk" og "vn" i stedet "mn". Svensk har beholdt "x", hvor på dansk og norsk er det erstattet af "ks". -
Period: to
1700-tallet
Efter Sverige fik en fransk konge, i 1818, beholdte det svenske sprog nogle flere franske ord end Danmark gjorde. Svensk og norsk forandrede de franske ord, fx fra "ent" til "ang" endelser, mere end dansk. Svensk og norsk bruger dobbeltkonsonanter i endelsen, hvor dansk og fransk ikke gør.
Norsk ændrede stavemåden på nogen af de franske ord. På norsk bruger man "sjon", hvor fransk og dansk bruger "sion", "ssion" eller "tion". -
Period: to
1800-tallet og inden krigen
Danskerne skaber afløsningsord for nogen af de franske, græske og latinske ord.
Den svenske forfatter, Victor Rydbjerg, gik i kamp mod de tyske låneord og indførte afløsningsord. Afløsningsordene er taget eller inspireret af dansk. Dansk og norsk fik det svenske "bolle-å" pga. man ville have et mere enspræget sprog. Norsk fik indført det i 1917.
I 1906 fjernede svensk sig længere fra dansk, men trak stadig paralleller. Dansk ændrer ord med "f" til "v".
Svensk slettede det stumme h. -
Period: to
Efter krigen
"Bolle-å" blev indført i dansk i 1948.