-
Socialdemokratismen danner grundlag for den danske velfærdsstat
Ideerne bag velfærdsstaten kom til udtryk i de fleste vestlige lande efter 1945, men vejene til deres virkeliggørelse blev forskellige. I lande, hvor liberale og konservative partier var dominerende, satsede man mest på systemer byggende på privat forsikring mod arbejdsløshed, sygdom osv. I andre lande, herunder Danmark, Storbritannien og Sverige, fik de nye tanker deres særlige præg af socialdemokratierne. -
Period: to
Trægt udvikling
Udviklingen mod en velfærdsstat går langsomt frem. -
Andel af offentlige ansatte i / 1950
I 1950 udgjorde de offentligt ansatte knap 8% af den samlede arbejdsstyrke -
Velfærdsstatens guldtid
Loven om folkepension fra 1956 kan fremhæves som et af de få succesfulde velfærdsinitiativer i tiden før 1960.
Den økonomiske situation blokerede for mere vidtgående tiltag, og Venstre og De Konservative var generelt skeptiske over for den socialdemokratiske skatteudskrivningsiver, selvom de ikke var uenige i alle de bagvedliggende tanker. -
Period: to
Økonomisk fremgang
Den økonomiske situation ændrede sig til det bedre fra og med 1958, hvor den vestlige højkonjunktur, som var startet omkring 1950, endelig fik tag i Danmark. I løbet af de næste to år faldt arbejdsløsheden fra 10 til 5 %, og videre ned under 2 % ved 1960'ernes midte. Opbygningen af velfærdsstaten blev for alvor mulig. -
Period: to
Højkonjunkturen rammer Danmak
Omkring 1958 nåede den vestlige højkonjunktur til Danmark. I forhold til perioden 1950-57 næsten fordobledes den gennemsnitlige årlige vækstrate i perioden 1958-70, nemlig til 5 %, og hermed spurtede Danmark med hensyn til økonomisk udvikling fra en bagtropsplacering frem i det internationale førerfelt. -
Andel af offentlige ansatte i / 1960
10,3 var andelen af offentlige ansatte i 1960 -
Period: to
Velfærdsstaten i udvikling
Fra 1960 gik udviklingen af det velfærdsstatslige projekt stærkt - især i årene 1965-1976. Danmark fik et omfattende hospitalsvæsen og et fintmasket net af ordninger, der kunne yde sine indbyggere et vist mindstemål af økonomisk sikkerhed i tilfælde af sygdom og invaliditet. Der kom plejehjem for handicappede og syge, et uddannelsessystem, der i princippet gav alle mulighed for at uddanne sig så godt som deres evner tillod, og vuggestuer og børnehaver og fritidshjem og ungdomsklubber, hvor børne -
Fattighjælpen afskaffes
Fattighjælpen blev afskaffet, og alle får mulighedn for at stemme, selvom de er på social støtte. -
Oliekrise
Stor arbejdsløshed. Bilfri-søndag. -
Andel af offentlige ansatte i / 1975
23,6% var andelen af offentlig ansatte i 1975 -
Bistandsloven indtræder
Bistandsloven var en del af 1970'ernes socialreform og fik stor betydning, da den samlede en række love om offentlig forsorg, børne- og ungdomsforsorg, mødrehjælp, revalidering, omsorg for pensionister, husmoderafløsning og hjemmehjælp. Samlingen skabte et enstreget socialsystem, hvor borgere kun skulle henvende sig et sted, nemlig hos kommunen. Loven gjorde samtidig, at hjælpen blev udmålt efter samme regler, uanset om årsagen var sygdom, arbejdsløshed, skilsmisse eller noget helt fjerde.
Med d -
Kartoffelkuren
Kartoffelkuren er den populære betegnelse for et finanspolitisk indgreb, navngivet efter indførelsen i forbindelse med efterårsferien (kartoffelferien).
Med kartoffelkurens indførelse i 1986 under Schlüter-regeringen blev det dyrere at låne til forbrug og boligbyggeri for den danske befolkning. Den kontraktive finanspolitik, som blev gennemført med kartoffelkuren, opnåede mærkbare resultater på betalingsbalancen. -
Kartoffelkurens virkning
Allerede i 1987 blev underskuddet reduceret med 16 mia. kr., så det nu lød på 20 mia. kr. Grunden til den positive udvikling på betalingsbalancen var et brat fald i den indenlandske efterspørgsel efter varer.
Arbejdsløsheden steg grundet kartoffelkuren. -
Andel af offentlige ansatte i / 1992
30,7% var andelen af offentlige ansatte i 1992.