Velfærdsstatens historie

By julie rajchman

  • Kirken er velfærdslevarandør

    I 1890'erne begynder man at tænke over hvordan man sikrer sig selv og sine nærmeste. Kirken var en vigtig velfærds leverandør. Statens rolle var begrænset.
  • Period: to

    Velfærdsstatens udvikling

    Perioden fra 1945- kaldes velfærdsstaten, fordi statens forsørgelse for de mennesker, der ikke kunne forsørge sig selv, for alvor blev udviklet efter krigen. Velfærd er et bredt begreb, der dækker alt fra hospitalsvæsen og pensioner til uddannelsesstøtte.

  • Mønsterkommuner

    mellemkrigstiden var en dramatisk politisk periode i Danmark, da socialdemokratiet sammen med radikale venstre overtager magten på den politiske scene. I 1910 har de allerede meget magt og brugte flertallet til at opbygge mønsterkommuner med pleje og omsorg for de svage.

  • Samarbejdspolitik

    Retsopgaver V politisk samarbejde. Alle politiske regeringer sad i regeringen sammen.

  • Samarbejdspolitik ophører

    Alle var ikke indstillet på velfrdsstaten endnu, og derfor blev det nemt at kritisere og diskutere. Det blev til partipolitiske fronter. Dette er et sundt partipolitisk klima --> politisk stabilitet.

  • Befrielsesregeringen

    I besættelsestidens sidste år var der skarp modsætning mellem modstndsbevægelsen repræsenteret af frihedrådet og de politikere, der havde gennemført samarbejdspolitikken. De indkaldte dog et samarbejde og resultatet blev befrielsesregeringen, bestående af ni ministre fra hver af de to grupper.

  • FN blev oprettet

    Der kom en europæisk integration. Det kom som resultat af 2. verdenskrig. Hovedmålet var derfor at landene skulle stå sammen. Efter 1945 udvidede statsmagten sine aktivitetet for at hjælpe de svag stillede i samfundet.
  • Period: to

    Den forsigtige vækst

    i 50'erne var der en venstre regering som fik gang i den økonomiske vækst. Inflationspresset blev fjernet, den økonomiske sundhed genskabes, renten kunne atter nedsættes, så erhverslivet fik muglighed for at få den nødvendige arbejdskapital på rimelige vilkår, produktionen steg og arbejdsløsheden faldt.
    Efter Socialdemokratiet kom til magten satte de de indvundne fordele over styr.
  • Period: to

    Den forsigtige vækst - stigninger

    Efter 1950 steg efterspørgelsen og priserne på landbrugsvarer med 50% Fra 1947-1958 steg industriproduktionen med 60%, og antallet af beskæftigede blev kun 10% større. Industriens andel af eksporten voksede fra ca. 20% i 1945 til ca. 35% i 1958.

  • Valget i 1947

    Ved valget i 1947 tabte DKP 9 mandater, mens socialdemokratiet vandt ni. Der skete altså et skift - man ønskede ikke længere kommunisme

  • Mistillidsvotum

    Venlighed om grænsen

  • OEEC blev oprettet

    Ved hjælp af Marshall-planen kunne man genoprette de europæiske lande.

  • NATO blev oprettet

    Skaber sikkerhed for velfærdsstaten.

  • Velfærdsstatsdebat

    Diskussion om velfærdsstatens udvikling. Venstre er imod det stigende skattetryk, mens socialdemokraterne så velfærdsstaten som en rationel måde at organisere den social tryghed.
  • Period: to

    Socialdemokratiet danner regering

    Socialdemokratiet kommer til magten, men de svigter landet, i og med, at arbejdsløsheden stiger samt økonomien generelt falder. De får dog rettet det op. I denne periode blev det for alvor en velfærdsstat.

  • Landstinget afskaffes, parlamentarisme grundlovsfæster + ny arvelov

  • Romtraktaten, EF og "De seks"

    I 1957 underskrev seks lande (vesttyskland, Frankrig, Italien, Holland, Belgien og Luxenberg) Romtraktaten og fra 1958 var Fællesmarkedet (EF) populært kaldt “De seks"
  • Period: to

    Høj konjunktur

    I 1960’erne går det godt for Danmark. Der opstår en høj konjunktur - Man fik mere i løn og færre blev arbejdsløse - får råd til velfærdsstater.

  • International højkonjunktur

    Resultatet blev en årlig økonomisk vækst på mere end fem procent i gennemsnit. Dette betød stigende efterspørgsel efter industrivarer, forbedret bytteforhold og faldende arbejdsløsged.
  • Period: to

    Landbrugets arbejdskraft

    Landbrugets arbejdskraft blev halveret fra 320.000 i 1958 til 160.000 i 1973
  • Period: to

    Markant økonomisk fremgang

    Fra 1958 og op gennem 1960'erne oplevede Danmark en markant økonomisk fremgang særligt med hensyn til materielle goder. Det blev op gennem perioden almindeligt at eje sit eget hus og at have bil. Det blev nemmere for familierne at få råd til goderne, fordi kvinderne også kom ud på arbejdsmarkedet. Kønsrollerne gennemgik dermed en markant ændring.

  • Oprettelse af EFTA

    Omfattede England, Sverige, Norge, Danamark, Schweiz, Østrig og Portugal.

  • EFTA blev oprettet

    Fri handelsområde for "de syv lande".

  • Industri frem for landbrug

    I 1961 overhalede værdien af industriens eksport landbruget.

  • DK og England søgte om optagelse i EF

    Den blev afslået, gentog sig i 1967

  • Devaluering af kronen

    For at bevare fordelene ønskede regeringen, at der skulle vedtages nogle følgelove bl.a. indefrysninger af dyrtidpotioner (en form for opsparing). Pointen er at de begynder at diskutere samarbejdspolitik igen, hvilket de ikke havde gjort længe. En dyrtidsportion er et løntillæg der udløses i løbet af en overenskomstperiode hvis stigningerne i forbrugerpriserne når over en vis størrelse (som regel 3 procentpoint). I 1986 blev den fjernet igen.

  • Staten betalte landmanden

    i 1972 betalte staten en trediedel af landmandens indkomst

  • Danmarks folkeafstemning om EF

    56,7% stemte ja, 32,6% stemte nej

  • DK, Irland og England blev medlemmer af EF

  • Danmark tilsluttede EF

  • Arbejdslødheden forsvandt mellem 1958-73

    Arbejdsløsheden forsvandt. Derudover fordobledes industriproduktionen, selvom antallet af arbejdere steg svagt.

  • Lav konjunktur

  • Jordskredsvalg i 1973

    I 1973 skiftede næsten 44% af alle vælgere parti og det markerede det største vælgerskred i dansk historie. Fremskidtspartiet og Centrum-demokraterne fik stor succes i valget. Dette skyldtes bl.a. deres karismatiske ledere.

  • Konsekvens af jordskredsvalget

    På langt sigt fik jordskredsvalget som konsekvens, at en række små partier prøvede at komme i Folketinget. Ved de følgende – hyppige – valg opstillede 12-15 partier, der alle kappedes om vælgerne. Det gjorde det politiske landskab mere ustabilt, og frem til 1993 var samtlige regeringer mindretalsregeringer, der ledede Danmark uden et fast folketingsflertal.

  • Jordskredsvalgets temaer

    De to nye partier, Fremskridtspartiet og Centrum-Demokraterne, prægede valgets temaer. Blandt mange vælgere var der en generel utilfredshed med det stigende skattetryk, som den stadige udbygning af velfærdsstaten medførte. Andre temaer, som prægede valgkampen, var legaliseringen af abort samt frigivelsen af billedpornografien, men også EF var et tema, selvom de nye partier ikke tilførte denne debat noget nyt.