-
Oprør i Ungarn
I 1956 påbegyndte ungarerne en kamp for deres frihed og selvstændighed overfor Sjovetunionen som de var underlagt. Ungarn kræver regeringens afgang og hjemsendelse af sovjetterne. -
Ungarn erklærer sig neutralt
Imre Nagy som var tidligere regeringschef i Ungarn, bliver genindsat som leder og erklærer nu Ungarn neutralt ved at træde ud af Warszawapagten (WAPA). -
Sovjetrusland rykker ind i Ungarn med tropper
Nagy håbede på sovjetrussisk forhandlingsvilje, men Den Røde Hær rykker 200.000 soldater og 2.500 ind i landet for at bekæmpe al modstand og oprør. Det var Ungarns udmeldelse af Warszawapagten der fik Sojvetunionen til at rykke ind. -
Ungarere flygter til Danmark
Ungarn beder om vestlig støtte, dog ingen kommer til redning. 200.000 ungarere flygter ud af landet. 180.000 ender i første omgang i Østrig, hvoraf mange rejste videre til andre lande. Danmark tager imod flygtninge og Danmark bruges primært som transitland, da den ønskede destination var USA og Storbritanien. -
Period: to
Gæstearbejdere ankommer til Danmark
I perioden 1958 - 1973, er Danmark et land i højkonjunktur og der er en mangel på arbejdskraft. Danskerne kan ikke udfylde alle arbejdspladserne, på trods af at kvinderne også skulle prøve en tur på arbejdsmarkedet. Gæstearbejdere fra østen rejser til vesten i blandt Danmark, for at arbejde for en bedre løn. De typiske lande gæstearbejderne kom fra, var Pakistan, Tyrkiet og Jugoslavien. Deres arbejde i Danmark bestod typisk i de fysisk hårde jobs, og de som danskerne generalt ikke ønskede. -
Period: to
Flygtninge fra Uganda
I starten af 1960'erne bliver Uganda en selvstændig stat. Og i 1970'erne kommer Amin til magten som diktator - 300.000 uganere myrdes under Amins diktatur. Danmark tager i mod 158 uganere - dog kun de som var dårligst stillede af de flygtninge fra Uganda. -
Gæstearbejdere fra østen
En række gæstearbejdere ankommer fra bl.a. Pakistan, Tyrkiet og Jugoslavien for at få en bedre løn. Danmarks reaktion var på gæstearbejderne var blandet. De danske firmaer var glade for den billige og fleksible arbejdskraft, imens andre danske beboere så gæstearbejderne som konkurrenter inden for arbejdsmarkedet. Gæstearbejderne kom alene op til Danmark, uden familie og børn, hvilket var attraktivt for Danmark, da det betød færre udgifter. -
Oliekrisen
Oliekrisen bestod af at de få lande der eksportede olie, satte sammen prisen op, da de havde monopol på olien. Dette resulterer i at mange vestlige lande heriblandt Danmark, ser en tilbagegang i økonomien da produktionen bliver dyrere - folk bliver fyret og arbejdsløsheden stiger. -
Fremmedarbejderstop
Grundet Oliekrisen samme år, der er skyld i den økonomiske tilbagegang i Danmark, indfører man her et indvandrestop. Dette skulle stoppe gæstearbejderne med at "tage" arbejdet fra de danske borgere. -
Modersmålsundervisning for fremmedsprogede elever
I 1975 vedtages en lov om at fremmedsprogede elever skal have muligheden for at modtage undervisning i deres modersmål -
Gæstearbejdere kommet for at blive
På trods af Oliekrisen i 1973, blev gæstearbejderne ikke hjemsendt. I 1979 var der næsten 100.000 udenlandske statsborgere i Danmark - hvor over halvdelen stammede fra nordiske lande. -
Udlændingeloven - "Verdens mest liberale udlændingelov"
I 1983 vedtages en udlændingelov, døbt "Verdens mest liberale udlændingelov". Kritikere mente at det nu var alt for nemt at komme ind i Danmark, imens tilhængere af loven fremhævede at Danmark med loven fik verdens mest humanitære asylpolitik. Formålet med 1983-lovgivingen var b.la. at øge retssikkerheden. Nu kunne flygtninge som søgte om asyl i Danmark gøre krav på at komme ind i Danmark og krav på at opholde sig i Danmark, indtil ansøgningen var færdig behandlet. -
Dronning Magrethe blander sig i udlændingedebat
Dronning Magrethe blander sig i udlændingedebat i hendes nytårstale -
Lovstramning på 1983-loven (1)
Kort efter at 1983-loven blev vedtaget ville regeringen stramme loven. Asylansøgere kan nu afvises ved grænsen, hvis de ankommer til Danmark fra et sikkert land -
Per Madsen kritiserer udlændingepolitik
Borgmester i Ishøj, Per Madsen (S) kritiserer den førte udlændingepolitik -
Period: to
Fokus på indvandringens negative sider i 1990'erne
I 1990'erne kommer indvandringens negative sider på dagsordenen. Disse var b.la.- Ghettoproblemer i de store byer
- Protester fra socialdemokratiske borgmestre
- Pres på kommunernes økonomi
- Mange indvandrere på sociale ydelser ("bekvemligheds flygtninge")
- Fokus på problemerne i medierne ("Godhedens pris")
- Bekvemlighedsflygtninge
- Antallet af flygtninge
-
Lovstramning på 1983-loven (2)
Indvandrere der får deres forældre familiesammenført til Danmark skal selv forsørge deres familie -
Lovstramning på 1983-loven (3)
Indvandrere skal kunne dokumentere deres evne til at forsørge deres forældre før de kan få ret til familiesammenføring -
Period: to
2002-lov - et opgør med 1983
I 2001 kom Venstre og Det konservatie Folkeparti til regeringsmagten sammen med Dansk Folkeparti som støtteparti, her ses et systemskift I 2002. Sammen med Dansk Folkeparti vedtager man en ny indvandrelov som skulle få bragt antallet af asylansøgere til Danmark. -
Lovstramning på 1983-loven (4)
Det nye VKO-flertal begrænser antallet af familiesammenføringer.
VKO-flertallet består af Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti. -
2002-lov - et opgør med 1983
Udlændinge kunne først få permanent opholdstilladelse i Danmark efter syv år, hvor det tidligere var tre år. I dette tidsmrum er de sociale ydelser lavere hos udlændinge og efter syv år får de ret til fulde offentlige ydelser. Familiesammenføring bliver strammet og kan først lade sig gøre hvis begge ægtefæller er over 24 år. -
24-års reglen
Der vedtages en 24-års regel som skulle stramme familiesammenføringen. Her skulle begge ægtefæller være over alderen 24 år. Ændringnen fandt sted for b.la. at mindske risikoen for tvangsægteskaber og arrangede ægteskaber. Man ønskede ikke at ægteskaber blev til, udelukkende for at komme til Danmark. https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/hvad-er-24-%C3%A5rs-reglen