Velfærdsstaten

By pmkoch
  • Period: to

    Slutning af 1800-tallet

    Fattige kunne modtage fattighjælp, hvis de afgav nogle af deres borgerlige rettigheder
  • Period: to

    Velfærdsstat

  • Period: to

    Første Periode

    Der opstod den ide, at staten og samfundet havde ansvaret for de svage, altså dem som ikke unne klare sig selv.
    Handicapstøtte
    Offentligt støttet syge- og arbejdsforsikring
    Offentlig alderdomsunderstøttelse

  • Lov om alderdomsunderstøttelse

  • 2. Verdenskrig slut

  • Oprettelsen af Europarådet

    Europas fremtid, der diskuteres i et råd. Desværre var oprettelsen af rådet et stykke fra en etablering af Europas Forenede Stater, som der var mange føderalister, der havde haft forhåbninger om. Det var især en britisk-skandinavisk front, der gjorde, at Rådet først og fremmest kun fik rådgivende kompentencer, samt at alle væsentlige beslutninger skulle tages i enstemmighed i ministerudvalget.

  • Oprettelsen af Kul- og Stålunionen

    Et af fundamenderne for det EU vi kender i dag.
    Det var de seks lande Belgien, Frankrig, Italien, Luxemburg, Nederlandene og Vesttyskland, i datiden ofte betegnet De Seks, der tog initiativet til dannelsen af både Kul- og Stålunionen og EØF.

  • Lov om folkepension

  • Period: to

    Anden Periode

    Bredere velfærd og flere penge
    -Den velfærdsstat, vi kender i dag tager form

  • EØF - Det Europæiske Økonomiske Fællesskab

    fra 1967 - EF - De Europæiske Fællesskaber

  • Økonomisk opsving i 1960'erne

  • 1960'erne - Vesteuropa delt i spørgsmålet om politisk og økonomisk samarbejde med Østeuropa

    1960'erne - en dominerende modsætning mellem rivalerne den vesteuropæiske markedsorganisation, EF, og det mere løst organiserede frihandelssamarbejde indenfor EFTA. (European Free Trade Association)

  • Oprettelse af EFTA

    EFTA - det konkurrerende frihandelssamarbejde til EØF. EFTA blev også kaldet de syv, da der var syv medlemslande (Sverige, Norge, Østrig, Portugal, Schweiz, Danmark og Storbritannien).
    Problemet var nu, at Danmarks to vigtigste samhandelspartnere Storbritannien og Vesttyskland var i hver deres markedesblok af Europa - henholdsvis EFTA og EØF.

  • Økonomisk krise i 1970'erne

    Påvirkede velfærdsstaten
    Oliekrisen 1973 (pga. Yom Kippur-krigen i Mellemøsten)

  • Danmarks indmeldelse i EF

    Helt frem til 1957 var de danske regeringers holdninger til det europæiske integrationsbestræbelse påvirket af det nordiske tilknytningsforhold samt samarbejdet med en af DK's vigtigste samhandelspartnere - Storbritanien. Nordens samarbejde var større end et europæisk samarbejde, og når Storbritanien ikke var en del af de Seks samt uimponeret over EØF og Kul- og Stålunionen, så måtte Danmark følge trop.

  • DK's indmeldelse i EF (Fortsat)

    Derfor blev Danmarks indmeldelse i EF / EØF "patentsat" i London. Det var føst da den franske præsident de Gaulle var gået af som som præsident, at Danmark og Storbritannien i 1973 kom ind i EF. Han havde nemlig op igennem 1960'erne nedlagt vetoret om, at Storbritannien ikke måte optages i EF, hvilket afgjorde Danmarks beslutning om medlemskab.

  • DK's indmeldelse i EU (Fortsat-del 2)

    Desuden ønskede DK også at være med i EU, da Vesttyskland også deltog. DK havde et håb om, at Vesttyskland kunne udnytte sit potentiale til at (gen)etablere sig som den tidligere dynamo for europæisk udvikling i forhold til økonomi og handel. Altså kunne Vesttyskland blive en af DK's store handelspartnere, men lå stadig en frygt i luften. DK var bange for et dominerende samarbejde, hvor Vesttyskland kunne ende ud i tidligere tysk dominerede europæiske samarbejder - stadig minder om besættelsen.