Velfærdsstatens udbygning

By yasmina2V

  • Slaget på fælleden

    Louis Pio starter demonstration med arbejderklassen på Fælleden. På den måde kommer Socialdemokratiet til udtryk.

  • Fattighjælp

    I enevælden kunne trængende modtage hjælp. Dog mistede man en række rettigheder. Før 1891 generelt.

  • Alderdomsunderstøttelse.

    Fattighjælpen revideres og trængende kan nu få alderdomsunderstøttelse hvis man er over 60 år og ikke har modtaget hjæp i 10 år.

  • Sygekasselov

  • Septemberforlig

    1899 startede jysk strejke, omkring at snedkerne burde få ligeså meget i løn som resten af snedkerne i landet. Forlig med snedkerne. Det fastslog generelle spilleregler for forhold mellem arbejdere og arbejdsgivere, 'arbejdsmarkedets grundlov'.:
    - Arbejdsgiveren leder og fordeler arbejde
    - Fagforeningens ret til kollektive forhandlinger
    - Fredspligt under overenskomstperioden
    - Varsling af konflikt.

  • Voldgiftsret

    (arbejdsretten - afgører sager hvor arbejder og arbejdsgiver er uenige om hvordan overenskomsten skal fortolkes) og forligsinstitutionen (skal mægle hvis de to parter ikke kan forhandle sig til rette om ny overenskomst og truer med strejke eller lock-out).
    Sejr for fagbevægelse og arbejdsgivere som havde fælles interesse i fredelige og stabile forhold.

  • Krakket på Wall street

    I slut 20'erne købte mange amerikanere aktier og investerede i banker. Man fik af vide at kursen ville falde så man solgte det. Samtlige banker på Wallstreet i USA gik konkurs. → børskrak → bankerne kan ikke få pengene tilbage fra dem som havde lånt til at købe aktier → banker begynder at lukke → opsparinger forsvinder → investeringer daler og arbejdsløsheden stiger

  • Krisen kommer til Danmark

    Stor arbejdsløshed mm.
    Danmark skal betale gæld til USA og kommer i endnu større udlandsgæld.

  • Devaluering

    England ophævede guldindløseligheden for pund - devaluering → dansk konkurrenceevne svækkes → Danmark gør som England

  • Valutacentralen

    valutacentralen - regulerer import for at sikre dansk valuta og fremme beskæftigelse - attest for at købe varer i udland - import begrænses og flytning af import der ville købe danske varer → dansk industri ekspanderede (udbredes) - underligt at venstre var med til at stemme dette igennem eftersom de er liberalister (men de har en vælgergruppe (bønderne, som tjente flest penge til landet) de skal beskytte)

  • Socialreformen

    • offentlig forsorg: erstattede fattigloven. Man mistede ikke længere rettigheder ved at modtage offentlig hjælp. Med mindre det bliver vurderet som selvforskyldt. Kriterier.
    • Folkeforsikring: staten gav flere penge til sygekasserne. muligheden for hjælp fra sygekasser blev bestemt af ens indtægt
    • ulykkesforsikring: at arbejdsgiverne skulle forsikre de ansatte mod arbejdsulykker
    • arbejdsanvisning og -løshed: modtage dagpenge i 200 dage. Herefter offentlig forsorg.
    Af K.K. Steincke

  • Krisen er på sit højeste

    krisen er på sit højeste - arbejdsgiver kræver lønnedgang på 20% (så kan virksomhederne sælge mere da prisen på deres varer kan falde) - varsling om lock-out (man gjorde det ikke bare grundet septemberforliget) -> regeringen indgår samarbejde med venstre (som havde flertal i landstinget) - Kanslergadeforliget - strejker og lock-out forbydes i 1 år (til gavn for arbejderne, da de beholder deres løn) - devaluering af kronen → øget eksport for landmænd - England accepterer

  • Kanslergadeforliget

    S, R, V
    strejker og lock-out forbydes i 1 år (til gavn for arbejderne, da de beholder deres løn) - devaluering af kronen → øget eksport for landmænd - England accepterer.
    Venstre var kun med da de havde flertal i landstinget.

  • Marshall-hjælp

    Marshall-hjælp/European Recovery Programme --> USA gav i 1948 og 1953 300 mio. Dollars til investering til Danmark --> valutaproblemet blev mindre . Man skulle liberaliseres og det danske produktionsapparat skulle effektiviseres.
    Man tog ved at modtage hjælpen stilling/side til den kolde krig (vesten).
    Hjælpen fordeles på baggrund af hvor dårligt det står til for landet. (hjælpen blev fordelt til en række europæiske lande)
    Organization for European Economic Co-operation (OEEC)

  • Ændring af grundloven

    Kvinder må være regenter.
    Landstinget afskaffes, parlamentarismen indføres.
    Indføres af Venstre-regering. Erik Eriksen.

  • Folkepension

    Gik på det universelle princip, at alle over 67 modtog et grundbeløb uanset baggrund.
    Starten på den universelle velfærdsstat.
  • Period: to

    Højkunjunktur

    Udbygning af velfærdsstat
    Højkonjunktur sørgede for, at der kom flere ydelser: boligstøtte, sygedagpenge, invalidepension osv. Disse ydelser kaldes overførselsindkomster. Hermed steg offentlige udgifter, som ses ved skattetrykket, som steg fra 20% i 1950 til 50% i 2000.
    Kvinder kom på arbejdsmarkedet.
    Flere pædagoger og sygeplejersker

  • Oliekrisen

    Prisen på olie blev forhøjet af arabiske olielande grundet en krig mellem Syrien og Egypten mod Israel. Alle i samfundet var nødt til at spare på olien.
    opfordring til offentlig transport, tættende vinduer og døre, bilfri søndag.
    Denne krise førte til at man blev nødt til at tage hånd og de svage i samfundet, og dermed rykkede alle partier en smule til venstre. Det Konservative Folkeparti blev et borgerligt midterparti, som ville kunne indgå i samarbejde med Socialdemokratiet

  • Nye partier i folketinget

    • Fremskridtspartiet
    • Kristeligt Folkeparti
    • Centrumdemokraterne

  • Poul Hartling bliver statsminister

  • Jordskredsvalget

    Jordskredsvalget
    VKR krævede højere skatter, og befolkningen var imod det. Fremskridtspartiet kunne få stemmer ved at lytte til borgerne ved at få skatten til at blive lavere. Selv de højreorienterede (venstre, konservative) blev venstreorienterede.

  • Velfærdsforliget