-
Fattighjælpsvirkning
Fattighjælpen var enten direkte, ved modtagelse af penge eller ved forsøgelse i kommunerne hvor der var billigst, dog var der her et meget strengt reglement.1890 modtog 39.000 fattighjælp deraf var 17.000 anbragt i fattiggårde. 1891 vedtaget at personer over 60 år kunne få alderdomsunderstøttelse, uden at det medfødte diskriminerende virkninger ( begyndelse på sociale lovgivning) -
Period: to
Danmarks udvikling 1890-2000
-
Voldsomme svinginger i den danske økonomi (virksomhedskrak og arbejdsløshed)
-
Slem Krise indenfor Industrialismens tidsalder (43% arbejdsløshed)
1930 særlig hård og sej krise den værste indenfor industrialismens tidsalder. Priserne på kød og smør faldt til det halve, og tyskland fik da også hjulpet lidt ved at sætte told på de danske varer. For mange danske landmænd havde det som følge at udgifterne blev større end indtægterne og 1930-1934 gik 4000 af landets 200 000 brug på tvangsauktion. Krisen bredte sig videre til byerhvelaf hvilke især byggeri, transport og visse industribrancher blev hårdt ramt. Arbejdsløshedens værste måned i 193 -
Overenskomstoforhandlinger, krisen kuliminerer
Januar.1932 oprettelse af særlig organ, Valutacentralen( opgave at regulere importen for at sikre den danske valuta og fremme beskæftigelsen, som var smart for sådan kunne de omlægge importen til lande som gad at købe varer fra dk)• Socialreform K.K. Steincke, denne forenklede og udbyggede det gamle system og hvilede på den nye grundtanke, at den nødlidende havde ret til at støtte og at socialhjælp ikke burde opfattes som en ydmygende almisse, alt resulterede at fattighjælpsvirkningerne med degr -
Period: to
Danmark er et landbrugssamfund
• 2/3 bestod af landbrugsvarer
Dog skulle man finde på noget andet hvis man skulle sige håb om øget produktion og levestandard.
For der var mad nok i europa, de fleste lande ville beskytte deres eget landbrug med told og statstilskud. Selvom dk producerede billigere og bedre end de flæste var det umuligt Store produktion = lavere priser, og derfor var redningen for den enkle landmand større produktivitet. -
Befrielsesregering
• Frihedsrådet og de politikere der havde gennemført samarbejdspolitikken som resulterede i befrielsesregeringen den 5.maj 1945. Statsminister blev socialdemokraten Vilhelm Buhl. Der blev gjort handlingsforløb strafbare som før ikke var strafbare. F.eks ved genindførelse ved dødsstrafen. 34.000 mennesker blever arresteret, afsagt 14.000 dome og 78 dødsomme hvoraf der dog kun blev 46 eksekveret -
Efter 1950 Marshall hjælpen, landsbrugsproduktionerne
Marshallhjælpen satte gang i investeringerne og efter 1950 stiger landbrugsproduktionenne med 50% til 1958.• I 1940 i dk bestod af små firmaer med industriproduktion, Industriens andel af eksporten voksede fra ca. 20% i 1945 til ca 35% til 1958 Den årlige økonomiske vækst i 1950érne var på 2-3 % noget lavere end i de felste andre vesteurpæiske lande. -
Koreakrigen 1950
Koreakrigen i 1950 førte til stigende råstofpriserog gjorde det ikke bedre. Her greb regeringen ind med finanspolitiske stramninger. Forhøjelse af skatter og afgifter ville man dæmpe forbruget for at undgå underskud på betalingsbalancen. Men det resulterede kun i nedsat vækst og arbejdsløshed -
1958 højkonjunktor
• I 1958 startede en internatinal højkonjuktor der med små op og nedgange, varede i 15 år. Den viste sig i interassen efter industrivarer og forstærket ved bedre bytteforhold , u landenes råstoffer faldt i plads og priserne på færdigvarer steg. Dog viste det sig at DK udnyttede mulighederne. -
Sociale og Økonomiske udligning af en kulturel og mental polarisering
1960 økonomiske og sociale udligning blev ledsaget af en kulturel og mental polarisering. Man ønskede stabilitet og materiel betryggede forhold -
Industrien skabte 1960érnes Boom , DK = InddustriNation
• Landbruget havdet det skidt = maskinerne er på vej frem.
• Landbruget presser staten til at give dem tilskud for at holde fødevarepriserne kunstigt nede.
• 1957 underskrev 6 lande, Deu, Net, Bel, Lux, Vest-tuskland, frankrig, Italien Romtraktaten. Fra 1958 var fællesmarkedet (EF) og populær kaldet ”De seks” en realitet. -
Danmark søger om optagele i EF med England
• Dog blev det kun en forløbeig løsning og i 1961 søgte danmark sammen med england om optagelse i EF , dog afslået fra veto fra frankrig (president de gaulle). Samme skete i 1967, dog i 1969 og dk blev en del af det fra 1.januar, england og irland 1973
DK og specielt venstre førte an i EF og man kunne godt lide landbruget og erhvervslivet, mht til økonomi. Venstrefløjen var dog imod (SF), de kristiserede den for et uoverskueligt bureakratisk og en udemokratisk statsdannelse og dermed, var nødt -
Period: to
VKR Regeringen skuffelse
Borgelig skuffelse over VKR regeringen 1968-71 ( frigivelse af pornografi ikke formåede at ændre stigende skattetryk) -
DK bliver medlem af EF
DK og specielt venstre førte an i EF og man kunne godt lide landbruget og erhvervslivet, mht til økonomi. Venstrefløjen var dog imod (SF), de kristiserede den for et uoverskueligt bureakratisk og en udemokratisk statsdannelse og dermed, var nødt til at opgive store dele af velfærdsstaten
EF = overnationale præg
I danmark er man bange for suverænitets afgivelse -
Jordskredsvalget 1973
hvor 44 % af alle vælgere skiftede parti = en tredjedel af Folketingets medlemmer blev udskiftet. Antallet af partier i Folketinget fordoblet fra fem til ti under jordskredsvalget
Samtidig indvarslede valget en mere flydende parlamentarisk situation i Danmark med større bevægelser mellem partierne, ikke stole på kernevælgernes ubetingede opbakning. De efterfølgende år blev derfor præget af hyppige valg og regeringer med spinkel parlamentarisk opbakning TJEK MOGENS GLISTRUP FOR FLERE NOTER: -
fakta omkring jordskredsvalget
Socialdemokratiet mistede tredjedel af sine mandater og fik med 25,6 % af stemmerne det dårligste valg siden 1. verdenskrig-Konservative Folkeparti blev halveret.
Centrum-Demokraterne var et udbryderparti fra Socialdemokratiets højrefløj og fik 7,8 % af stemmerne, mens Kristeligt Folkeparti fik 4 % på en værdipolitisk dagsorden, der særligt var vendt mod frigivelsen af abort og billedpornografien.Mogens Glistrups Fremskridtspartiet – et borgerligt protestparti, 15,9% landets næststørste parti -
Statsminister Poul Hartlings (V) nytårstale
Statsminister Poul Hartling holder en tale hvor han forsøger at samle folket og binde alle sammen. Talen går dog lidt mod hans politiske holdning, Nytårstale= tendens• Socialdemokratiet mistede tredjedel af sine mandater og fik med 25,6 % af stemmerne det dårligste valg siden 1. verdenskrig-Konservative Folkeparti blev halveret.
Centrum-Demokraterne var et udbryderparti fra Socialdemokratiets højrefløj og fik 7,8 % af stemmerne, mens Kristeligt Folkeparti fik 4 % på en værdipolitisk dagsorden -
Period: to
Oversigt over statsminister
Anker Jørgensen -Socialdemokratiet 1972-1973
Poul Hartling -Venstre 1973-1975
Anker Jørgensen -Socialdemokratiet 1975-1982
Poul Schlüter - Det konservative folkeparti 1982-1993
Poul Nyrup Rasmussen - SOcialdemokratiet 1993-2001
Anders Fogh Rasmussen- Venstre 2001-2009
Lars Løkke Rasmusen Venstre 2009- 2011
Helle Thorning Schmidt Socialdemokratiet 2011- er stadigvæk -
Er vi på vej mod et nyt Jordskredvalg?
Partiloyaliteten er ikke tilstede mere og der er ikke flere sikkre stemmer. Politikerne har fået deres eget brandt, og medierne glemmer politikken og fokusrer sitedet for på menneskerne ( Løkke sko sag, næstformand, Helle= tomme ord)