-
Period: 1340 to
Europæisk renæssance med fokus på Italien
Renæssancen kom med et nyt syn på mennesket og dets muligheder, og nye former for erkendelse af verden vandt fodfæste. Man forsøgte bevidst at gå uden om middelalderens lære og søgte i stedet tilbage til antikkens Grækenland og Rom for inspiration. Renæssance betyder genfødsel, og egentlig var det antikken, der blev “genfødt” i form af den store interesse for periodens kunst, videnskab m.m. Ideen om genfødsel findes allerede i Italien tilbage i 1340. -
Period: 1347 to 1350
Pestens udbrud (1347-1350/53)
Pesten kom til Europa i 1347. Pesten blev også kaldt den sorte død og ufatteligt mange mennesker døde, hvilket kom som et kæmpe chok for samfundet. Det er dog umuligt at vide hvor mange mennesker, der døde som følge af pesten, da man på denne tid ikke havde folketællinger. Der var to forskellige former for pest: byldepest, med en dødelighed på 60-90% og lungepest med en dødelighed på 100%. -
Period: 1445 to 1445
Bogtrykkerkunsten
Fremstilling af tekst på papir ved hjælp af håndpresse eller bogtrykmaskine revolutionerede i datidens samfund, da Guttenberg skabte bogtrykkerkunsten. Nu kunne viden og bibeltekster laves i mange hundrede eksemplarer, som middel til at oplyse samfundets borgere. Bogtrykkerkunsten blev blandt andet brugt i forbindelse med at udbrede Luthers 95 teser. -
Period: 1500 to 1500
Højkonkunjktur i Danmark
Til trods for at den sorte død medførte en halvering af befolkningen i 1300-tallet, havde pandemien dog medført bedre livsvilkår for de overlevende. Der var nemlig færre til at deles om ressourcerne i form af landjord og fornødenheder. Danmark oplevede nu en fremgangstid, hvor produktion, handel og byudvikling var i højsædet. -
Period: 1517 to
Reformationen som begivenhed i Europa
I 1517 rejste munken Martin Luther via sine 95 teser stor kritik af den katolske kirke. Kritikken gik blandt andet på afladshandlen, hvor han ikke mente at paven eller kirkens folk havde indflydelse på skærsilden. Han mente at troen på Jesus var en eneste vej til Guds syndsforladelse. Luther forsøgte altså at gå fra den katolske kirke til en protestantiske kirke. Martin Luthers lære havde så småt begyndt at vinde indpas i de danske byer allerede i 1520’erne -
Period: 1534 to 1536
Grevens Fejde
Grevens fejde er den danske borgerkrig der udbrød som følge af et kongeløst samfund. Rigsrådet (var overvejende katolske) havde nemlig ved Frederik 1’s død udskudt valget af en ny konge, så derfor stod rigsrådet for at lede landet. Det oplagte valg af en ny konge var Frederik 1. søn, Christian 2, men han var tilhænger af den reformerede kirke, og ved hans indsættelse ville adelen miste sin magtposition. Danmark blev i slutningen af borgerkrigen protestantiske og Christian 2 blev indsat som konge -
Period: 1536 to
Den danske renæssances idéer
Den danske renæssance lå fra 1536-1660, dvs. fra reformationen og frem til enevælden. Dansk renæssance var mere lig den verdslige og videnskabelige renæssance. I den danske renæssance blev Danmarks egen forhistorie dyrket med næsten lige så stor lidenskab som antikkens. Reformationen fylder mere end renæssancen i Danmarks historie. Renæssancekunst i DK var primært billeder af kongen, hvor det i Italien var billeder af det guddommelige. -
Period: 1536 to
Reformationen som begivenhed i DK/middelalderens afslutning
I Danmark regner man normalt reformationen i 1536 som renæssancens begyndelse. Ved reformationen blev den danske kirke en protestantisk kirke med den danske konge som øverste beskytter, der skulle udnævne landets syv biskopper. Hovedelementer i den nye kirkeordning blev dansk gudstjenestesprog i stedet for latin, samt prædiken og salmesang på dansk. Den lutherske reformation gjorde en ende på middelalderens religiøse enhed under den romersk-katolske pave. -
Period: 1536 to
Adelsvælden
Ved reformationen mistede kirken autoritet, og nu var det kun adelen der var tilbage i rigsrådet, og deraf navnet på perioden. Reformationen fjernede altså kirken som politisk magtfaktor. Adelen og kongen styrkede dermed deres magtposition. -
Period: 1536 to 1536
Københavnske Reces
Københavnske reces af 30. oktober 1536 blev underskrevet af Christian d. 3. Denne reces kendes som recessen om reformationen, da loven indførte en ny kirkeordning og det retslige grundlag for en reformation i Danmark. -
Period: to
Svenskerkrigene
Svenskerkrigene var en række katastrofale krige, der ved et dansk nederlag medførte, at en stribe østdanske provinser gik tabt til Sverige. Dette indebar blandt andet tabet af Skåne, Halland og Blekinge. I kølvandet på svenskerkrigene blev Danmark efterladt i en tilstand af ødelæggelse, og dette udnyttede Frederik den 3 til at indføre den danske enevælde i 1660. -
Period: to
Den danske enevælde
Den danske enevælde blev indført ved et statskup i 1660 af Frederik d. 3. og afskaffet i 1848 ved en fredelig revolution efter Christian d. 8.s død. På et stændermøde gennemfører kongen, bønderne og gejstligheden arverigets indførelse, hvormed adelens magtstilling svækkes og kongen magtposition er altdominerende. -
Period: to
Kongeloven
Kongeloven er det eneste retslige grundlag for den danske enevælde. I loven blev den kongelige arvefølge og den enevældiges magt nedfældet. -
Period: to
Oplysningstidens idéer
Oplysningstiden i Danmark omfatter den sidste halvdel af 1700-tallet. I denne periode vandt naturvidenskab og filosofi indpas og udvidede menneskets viden om samfundet og verden. Med denne viden blev der sat spørgsmålstegn ved autoriteter som kirken og kongemagten. -
Period: to
Udvikling af samfundet
Efter enevældens indførelse skete der en markant forandring og modernisering af landets administration og styre. En langt mere moderne og centraliseret statsmagt var under udvikling. Landets love samles og administrationen flyttes til hovedstaden. Stændersamfundet forandres ved, at adelens position svækkes til fordel for en ny enevælde-adel, der var udnævnt af kongen. Der skabes altså et nyt rangsystem i samfundet. -
Period: to
Den oplyste enevælde (sidste halvdel af 1700-tallet)
Med stigende velstand og oplysning begyndte en gruppe borgere og godsejere at tænke nye tanker (ofte inspireret af de tanker der florerede ude i europa). Der var nu tilbøjelighed til at mene, at statsmagten (den enevældige konge) opgave ikke var at styrke sin egen magtposition, men nærmere at sørge for indbyggernes vilkår og velfærd. Der var genlyd af at oplysning, materiel fremgang og retssikkerhed ville frembringe ‘bedre’ borgere. -
Period: to
Udvikling af samfundet
Derudover blev der i slutningen af 1700-tallet indført landboreformer, der opløste landsbyfællesskabet og gjorde fæstebønder til selvejere. Stavnsbåndet ophæves og bønderne bliver langt om længe til borgere. Derved begrænses godsejernes magt over bønderne ligeledes. -
Period: to
Freden i Kiel (d. 14. januar 1814)
Dette var perioden med fredsslutningen efter Danmarks deltagelse i Napoleonskrigene fra 1807 til 1814. Karl Johan der regerede Sverige accepterede våbenhvile, men lavede til gengæld et svensk krav om, at Danmark skulle afstå Norge. Frederik 6. ønskede ikke at samarbejde, men da Karl truede med at genoptage fjendtlighederne afstod Danmark Norge til Sverige. -
Period: to
Enevældens afskaffelse - den enevældige kong Frederik d. 7 abdicerer
Da Christian d. 8. dør d. 20. januar 1848 blev presset forstærket mod enevælden, for at få en fri forfatning. De nationalliberale blev ved et stort folkemøde d. 20. marts enige om en række krav til den nye kong Frederik d. 7., og kongen imødekom disse krav dagen efter. Et af kravene var, at de nationalliberalistiske skulle indgå i en ny regering, og året efter fik Danmark sin første frie forfatning, nemlig Grundloven. Enevælden var hermed afskaffet. -
Period: to
Grundlovens underskrives (5. juni 1849)
D. 5 juni 1849 underskrev Frederik d. 7. Danmarks første grundlov. Dette markedere overgangen fra enevælden til konstitionelt monarki samt demokrati. Det var dog kun et mindretal af befolkningen der kunne stemme. -
Period: to
Demokratiet
Kongeloven og enevælden er nu blevet afløst af grundloven, der skulle sikre et folkestyre uafhængigt af køn og status.