Danmarks fødsel

Fra Fællesmand til Europæisk Union

1957 BCE

I 1957 blev Det Europæiske Fællesmarked dannet - også kaldet de "De seks" efter de lande der indgik i fællesskabet: Frankrig, Italien, Tyskland, Belgien, Holland og Luxembourg. Samarbejdet mellem De seks viste sig snart meget effektiv; ideen var gradvist at fjerne toldsatserne indbyrdes og have fælles satser over for andre lande; desuden forpligtede man sig til et stadig tættere økonomisk og politisk fællesskab.

1536 Reformationen

1536 BCE

I oktober 1536 samlede gejstlige, adelige og borgere til et møde i København, der skulle gøre en ende på en langvarig borgerkrig i Danmark. Kong Christian lod nogle af de mægtigste mænd i riget, nemlig biskopperne, fængsle og overtog deres meget store godsbesiddelser og gennemførte reformationen. Danmark brød med den romerske-katolske kirke i Rom, og hvorefter kirken i Danmark en national fyrstekirke.

Christian den 2.

1481 BCE

Kong Hans (1481-1513) havde i sin regeringstid ikke haft succes i sit forsøg på at samle Kalmarunionen igen. Han havde hellere ikke haft held med at sække Hansestædernes magt og havde lidt et ydmygende nederlag til en bondehær i Ditmarsken. I 1513 kom hans søn Christian den 2. der en tid havde været statholder i Norge og magten. Rigsrådet gav ham en endnu strengere håndfæstning en den, som hans far havde haft vanskeligt ved at leve op til.

Kalmarunionen

1340 BCE

Året 1397 er kulminationen på Danmarks betydning som Nordens samlede faktor. Danmark var på et tidspunkt områdets mest betydningsfulde stat, og tilfældigheder samt en kvinde med politisk gennemslagskraft medvirkende til dannelsen af en union mellem de skandinaviske riger. Unionen mellem Danmark, Norge og Sverige varede til 1523 til 1340 havde Danmark ingen konge.

Valdemar Atterdag samler riget

1340 BCE

I 1340 blev den holstenske grev Gerhard dræbt i Randers af en vis Niels Ebbesøn, en væbner, som man ingenting ved om bortset fra usikre oplysninger fra folkeviserne.

Jyske lov

1241 BCE

"Med lov skal land bygges" står der over den mægtige græsk-romersk inspirerede bygning på Nytorv i København, hvor byretten har til huse. Fra de islandske sagaer og fra de danske kongers historie, fra mordet på Knud den hellige til Erik Klipping bliver myrdet ved vi, at blodhævn og slægtsfejder var almindelige.

Munkeordenerne

1230 BCE

Fra ca. 1230 kom to andre og anderledes ordener til Danmark, nemlig de såkaldte tiggermunkeordener franciskanerne og dominikanerne, bedre kendt som gråbrødre og sortbrødre, disse ordener stod i opposition til de stenrige cisterciensere og de slog sig ned i byerne, hvor de levede af at tigge almisser.
De opnåede popularitet, både fordi deres ydmyge levevis aftvang respekt, og fordi de syge, svage og gamle, og på den måde fungerede som samfundets socialforsorg.

Reformationen

1200 BCE

Den katolske kirke stod meget stærkt op gennem middelalderen. Ikke alene havde den monopol på den rette fortolkning af kirkelige spørgelsmål, men den havde også pga. af sine store godsbesiddelser meget stor økonomisk og politisk magt. Men lige siden den tidlige middelalder i 1200-tallet havde der været udbrydergrupper, som havde forsøgt sig med alternative fortolkninger af den kristne lære.

Den sene vikingetid og tidlige middelalder

1100 BCE

Den sene vikingetid og tidlige middelalder var en velstandsperiode for Danmark blandt andet på grund af teknologiske fremskridt inden for landbruget, som resulterede i en voldsom produktionsforøgelse og store organisationsmæssige ændringer. Samtidig fik et enormt sildefiskeri i Øresund en stor betydning for Danmark. Saxo skriver i sin store danmarkshistorie fra slutningen af 1100-tallet, at der var så mange sild i vandet, at man dårligt kunne ro bådene frem.

Vikingeskibet

1066 BCE

Vi kender skibene fra de norske fund Osebergsskibet og Gokstadskibet, det danske Ladbyskib og fra Skuldeleskibene. Udviklingen af det Klinkbyggede, sejlførende vikingeskib, der også kunne ros, må have været fuldført seneste en gang i begyndelsen af 700-tallet.
- der var forskellige skibstyber, men mest berømt er "langskibet", det deciderede krigsskib, som var et smalt, hurtig sejlende fartøj.

Den tidlige middelalder

1050 BCE

Den tidlige middelalder (ca. 1050-1150) var en meget urolig periode i Danmark. Nok var riget blevet samlet og kristnet i slutningen af vikingetiden, men der var ikke nogen klar arvefølge, og det var risikabelt at være konge af Danmark. De fleste af Danmarks konger i perioden døde ikke en naturlig død. Danmark var blever kristnet fra ærkebispesædet Hamborg-Bremen, men i 1104 var det fordelagtigt for paven i Rom.

960 Danmarks fødsel

960 BCE

Omkring år 960 lader Harald Blåtand sig omvende til kristendommen og bliver døbt. Få år efter rejser han en runesten til minde om sin far og mor Gorm den Gamle og Thyra. På runestenen står der "Harald konge bød gøre disse kumler (runer) efter Gorm sin fader og Thyra sin moder, den gamle Harald, som vand sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne.

Vikingetiden

960 BCE

Vikingetiden er blevet et slags varemærke for Danmark, dansk og danskerne. De fleste har et billede af vikingen, som en barsk, vild kriger med langt skæg og hjelm med horn.
Ordet viking bruges i mange kommercielle og sportslige sammenhænge, men vikingetid og vikingesymbolik er også blevet brugt politisk. Blandt andet har de skandinaviske fascistpartier brugt vikingesymbolikken i deres publikationer.

Jellingedynasti

900 BCE

Vi kender det såkaldte Jellingedynasti med Gorm den gamle og Thyra og deres søn Harald Blåtand fra Jellingestenen, som er den første skriftlige kilde til det danske politik. Samtidig ved vi fra arkæologiske vidnesbyrd, at der i slutningen af 900-tallet fandt meget omfattende byggeprojekter sted. Der er tale om dele af Dannevirke i Sydslesvig, som skulle beskytte Danmark imod fjender fra syd.

Samfundet

900 BCE

Der er meget få samtidige skriflige kilder, og de kilder, man kender, fortæller os kun lidt om og kun inddirekte om samfundets indretning. Men via arkæologiske fund, indskrifter på runestenen, udlandske skriftlige kilder og gennem de islandske sagaer kan vi danne os en ide om, hvordan samfundet var indrettet. Man kan bedst beskrive datidens Danmark som en slags stammesamfund, hvor nogle få storbønder udgjorde samfundets brede lag bestod af frie bønder.

Vikingetogterne

800 BCE

Vikingetidens ekspansion opdeles i tre perioder. I tiden lige før og lige efter år 800, har der været tale om mindre private togter bestående af et begrænset antal skibe, som primært havde plyndring for øje. Senere omkring 840 og frem tyder alt på, at togterne er større foretagender, og der bliver tale om handels-og plyndringstogter, som får over i egentlig udvandring og kolonisation. Fra omkring 1000 er der tale om stort anlagte politiske erobringstogter.

Samfundet

1 BCE

Vikingetidens samfund ændrede sig gradvist. Da vikingetidens plyndrings- og erobringskrige stoppede, var der ikke længere tilførelse af krigsfanger, der kunne benyttes som trælle, og da kirken var imod slaveri ophørte brugen af trælle. Nyere arkæologiske udgravninger har vist, at i vikingetiden var landbrugsproduktionen centreret omkring store gårde, hvor man antager, at jorden blev dyrket af trælle.

Kirkebyggerier

Jan 27, 1100

Omkring år 1100 har der været omkring 1000 trækirker i hele Danmark. I 1125 var tiende (10% skat til kirken) blevet indført, og denne afgift var været med til at finansiere det enorme byggeri.
For ca. år 1100 kom munkeordenerne til Danmark, og et omfattende klosterbyggeri tog sin begyndelse. Først kom benediktinerne, der anlagde klostre i byerne, men større betydning fik dog cistercienserne, som anlagde deres klostre i øde og naturskønne egne, hvor de kunne bede og arbejde.

Erobringen af Sverige 1520

Feb 9, 1520

Erobringen af Sverige i 1520 fandt i modsætning til de tidlige forsøg sted om vinteren, så man undgik at sidde fast i mudder og pløre i de endeløse svenske skove. Samtidig belejrede danske krigsskibe Stockholm. Som følge af den militære situation samt af en intern strid mellem en unionsvenlig gruppe og en selvstændighedsfløj inden for den svenske adel lykkedes det Christian den 2. at besejre Sverige og at blive konge der.

Kanslergadeforliget

Jan 30, 1933

Kl. 3 om natten den 30. Januar 1933 faldt en af de vigtigste replikker i det 20. århundredes danmarkshistorie. Den blev sagt af statsminister Thorvald Stauning i hans lejlighed i Kanslergade. her havde der siden kl. 10 den foregående formiddag været forhandlinger i gang om et stort forlig, der skulle forsøge at løse eller i det mindste afbøde den internationale økonomiske krises virkninger på Danmark.

1973 Jordskredsvalg og oliekrise

Jan 1, 1973

Danmark blev den 1.1.1973-medlem af EF (EU) efter en voldsom debat op til folkeafstemningen 2.oktober 1972, hvor det var et klart flertal for dansk medlemskab. Dagen efter folkeafstemning gik velfærdsstatens arkitekt, Jens Otto Krag, af som statsminister og blev afløst af Anker Jørgensen, som var formand for Specialarbejderforbundet - en ikke-akedemiker var igen blevet formand for Socialdemokratiet og statsminister.

1973 Jordskredsvalg og oliekrise (2)

Jan 1, 1973

Men ikke kun økonomien blev blæst omkuld. Ved folketingsvalget i december 1973 brød det hidtidige politiske system sammen: op mod 42% af vælgerne skriftede parti. De fire gamle parters andel af mandaterne faldt fra 88% til 58% og fem nye partier kom ind i Folketinget, hvor 83 ud af de 179 medlemmer blev udskiftet.