Fra pesten til demokratiets indførelse, 1347-1849 - Jeppe og Laura 2d

By jeppe_nyholm
  • 1347

    Den Sorte Død kommer til Europa

    Den Sorte Død kom til Europa og dræbte helt ufatteligt mange mennesker. Dette var et kæmpe chok for menneskene i samtiden. Man ved ikke, hvor mange mennesker, der døde da dette var før folketællinger samtidig med at pesten skabte stort kaos. De to typer pest under Den Sorte Død var byldepest, dødelighed 60–90%, og lungepest, dødelighed 100%. Før pesten var der hungersnød, dermed tegn på overbefolkning, samt havde kirken en stor magt.
  • Period: 1400 to 1550

    Italiensk renæssance

    Begrebet blev opfundet omkring midten af 1500-tallet af kunstnerhistoriker Giorgio Vasari. Italiensk renæssance var kirkekunst med romersk/græsk forbillede. Renæssancen havde sit udspring i en række norditalienske bystater. Man har ligefrem kaldt Firenze for “Italiens Athen” for at understrege dens store betydning for Renæssancen. Byens arkitekter, forfattere, malere og filosoffer var
  • 1440

    Trykpressen

    Johann Gutenberg (1394-1468) udviklede i 1440’erne den metode til bogtrykning, der kaldes tryk med løse typer, hvor blybogstaver blev sat op i bakker, der derefter kunne bruges til at trykke flere ens sider. Gutenbergs presse gjorde det muligt for ham at trykke op til 300 sider om dagen. Dette var meget, da det svarede til hvad en skrivermunk kunne kopiere i hånden på et år. Det var derfor en meget effektiv metode, der senere i historien skulle gå hen og blive vigtig.
  • 1455

    Johann Gutenbergs bibel

    I år 1455 udgav Johann Gutenberg en latinske 42-linjede bibel i omkring 200 eksemplarer. De blev hurtigt solgt selvom de kostede hele 30 floriner, der svarede til mere end en årsløn for en skriver.
  • Period: Nov 10, 1483 to 1546

    Martin Luther

    Som ung studerede Martin Luther jura, men en aften blev han fanget i et vildt uvejr, hvor han bad til Sankt Anna og lovede, at han så ville blive munk. Luther overlevede, droppede ud af jurastudiet og bliver medlem af præsteordenen Augustiner-eremitterne. Han blev præst, studerede teologi og blev herefter professor på Wittenberg Universitet. Luther fordybede sig i biblen og opdager, at man ikke frelses pga. handlinger, men alene af Guds nåde. Denne opdagelse blev startskuddet til ML’s 95 teser.
  • 1495

    Den første danske bog bliver udgivet

    Den første danske bog, der blev trykt var ‘Den Danske Rimkrønike’. I denne tidsalder havde Danmark stadig enevælde, og censuren var endnu ikke afskaffet. Det må derfor have været begrænset, hvad man kunne få lov til at udgive, der ikke enten roste kongen, kirken eller var en hyldest til Danmark.
  • Period: Aug 12, 1503 to Jan 1, 1559

    Christian 3.

    Han var konge af Danmark-Norge fra 1536, men allerede hyldet 1534 i Jylland som dansk konge, søn af hertug Frederik af Holsten-Gottorp (senere Frederik 1.) og Anna af Brandenburg, gift med Dorothea af Sachsen-Lauenburg. Han blev opdraget i et tysk miljø. Der opstod en del ståhej omkring hvem der skulle have tronarvingen: Hans katolsksindede bror Hans eller ham selv, som var luthersksindede. Det endte med den luthersksindede adel i Købehavn og Malmø helst ville have Christian d. 3.
  • 1517

    Protestantismen

  • 1517

    Trykpressen – som middel for den katolske kirke

    Den katolske kirke tog meget godt imod trykkepressen. De så med det samme, at de kunne effektivisere deres produktion af afladsbreve, som de så ville kunne sælge. Hidtil havde de skulle skrive afladsbrevene i hånden, og siden denne beskæftigelse var blevet til en stormindustri med en masse indtægter, ville bogtrykkerkunsten kunne hjælpe dem i stor stil.
  • 1517

    Trykpressen – svækkelse af den katolske kirke

    Den protestantiske kirke kunne også skrive tekster og masseproducere dem. De kunne nu skrive ud til folket og aflive romerkirkens ellers tidligere monopol på hvad, der skulle være ”den sande tro”. Martin Luther benyttede også denne trykkekunst til at trykke hans 95 teser i ikke mindre end 300.000 kopier. På den måde blev hans tanker om den katolske kirke, og hans ideer til en reformation af kirken spredt nemt og hurtigt ud, og på den måde blev den katolske kirke svækket.
  • 1517

    Katolicisme ←→ Protestantisme

    Katolicisme: Magten hos paven, den højeste autoritet. Umoralske personer frelses ikke, kun gennem gerninger i kirkens fællesskab kan dette opnås. Her er 7 sakramenter: Dåb, nadver, skriftemålet, konfirmation, ægteskab, ordination og den sidste olie Protestantismen: Skriftet alene, og IKKE paven, har autoritet. Menneskets vilje er trælbunden og vi er syndere, der kun kan frelses gennem troen og ikke vores gerninger. Her er to sakramenter: dåb og nadver.
  • Period: 1517 to

    Reformationen

    I 1517 vendte Martin Luther (1483-1546) bøtten og hængte sine 95 teser op på kirkedøren i Wien til stor frustration for den katolske kirke. Paven forlangte at Luther tilbagekaldte sine skrifter og derudover skærpede sit synspunkt. Dette ville Luther ikke, og derfor indledtes en strid med Luther og hans tilhængere på den ene side og Paven samt hele den katolske kirke på den anden side.
  • Period: 1517 to 1539

    Reformationen

    Ved reformationen blev den danske kirke en protestantisk kirke med kongen som beskytter. Den nåede bredere ud end renæssancen og huskes derfor som en periode, selvom det er en begivenhed i historien. Reformationen har haft stor betydning for kirken i dag, men det kan diskuteres hvorvidt reformationen var kommet alligevel hvis ikke Martin Luther havde stået i spidsen for den.
  • 1533

    Christian d. 3 under grevens fejde

    Først var det bystyret i Malmø der inviterede Christian d. 3 - han takkede nej. I anden omgang var det den jyske og fynske andel. Hans titel under Grevens Fejde er Hertug Christian af Slesvig og Holsten.
    Christian d. 3 kæmpede mod Grev Christoffers hær og mod bondeoprøret i Jylland.
    Han fjernede den politiske magt og reformerede den katolske kirke. Efter Grevens Fejde slog Christian d. 3 et oprør ned i Norge, fjernede derefter det norske rigsråd og indlemmede Norge som provins i Danmark.
  • 1534

    Tidslinje over Grevens Fejde (2)

    Christian 2. træffer aftale med Lübech om at finansiere hans krig. Til gengæld loves kontrol med det halve af Øresundstolden og indflydelse på alle fremtidige kongevalg.
    Grev Christoffer af Oldenburg lander på Sjælland for fysisk at udkæmpe krigen på vegne af Christian 2., som stadig sad fængslet. Nogle provinsbyer og København slutter sig til ham. Det gør også den sjællandske og skånske adel, omend med mindre begejstring. Husk på, at det var rigsrådet, der havde sendt Christian 2. i eksil.
  • 1534

    Tidslinje over Grevens Fejde (3)

    Den jyske og fynske adel samles i Ry ved Silkeborg og beslutter sig for at tilbyde kronen og deres støtte til hertug Christian. Denne beslutning er styret af de verdslige rigsråder. Bondeoprør på Fyn, som blev slået ned af hertugen og den jyske adels tropper. Grev Christoffer kommer fra Sjælland til Fyn og vinder sig magten over øen. I Horsens hyldes hertug Christian som Danmarks konge.
  • 1534

    Tidslinje over Grevens Fejde (4) a

    Skipper Clement lander i Aalborg og starter et borger- og bondeoprør, som spredes over Nordjylland. En adelshær slået ned syd for Aalborg, og bondeoprøret spredte sig ned over Midt- og Vestjylland. I Østjylland står adelen stærk og bevarer kontrollen. Bondeoprøret er altså et midt-, vest- og nordjysk fænomen. I det nuværende Sønderjylland (Nordslesvig) regerede hertug Christian. Lübech allierer sig med hertug Albrecht af Mecklenburg og lover ham den danske og svenske trone efter Christian 2.
  • 1534

    Tidslinje over Grevens Fejde (4) b

    Den svenske konge Gustav Wasa allierer sig med hertug Christian for at forhindre Albrecht af Mecklenburg at blive konge. Hertug Christian tvinger Lübeck til at love at stoppe støtten til Christian 2. og grev Christoffer. Hertugen sender sin hær, anført af Johan Rantzau fra Holsten og op gennem Jylland. Rantzaus hær stormer Aalborg og Jylland er de facto vundet for hertug Christian.
  • 1534

    Tidslinje over Grevens Fejde (1)

    Kong Frederik I dør og efterlader tronen i Danmark og Norge. Rigsrådet mødes og kan ikke blive enige om et kongeemne. Kongevalget udsættes et år. De katolske medlem af rigsrådet, Tyge Krabbe tager magten i Skåne, men lutheransk orienterede Malmø-borgerne gør oprør imod ham. Malmø-borgerne kontakter hertug Christian, men han afslår at blive konge på baggrund af et borgeroprør. Malmø-borgerne vil derfor have ekskong Christian 2. som konge.
  • Period: 1534 to 1536

    Grevens fejde 1

    Grevens fejde er borgerkrig i Danmark. Borgerkrigen handlede dybest set om magthavere og magtbalance. Kirkens position og identitet var på spil. Og hvem der skulle være DK’s næste konge.
    Årsag(er): Kongevalget udsat fra 1533 til 1534, rigsrådet ønskede ikke en protestantisk konge - herudover gjorde bønderne i Nørrejylland (Midtjylland og Nordjylland) oprør mod adelen, da krigen var igang
  • Period: 1534 to 1536

    Grevens Fejde

  • 1535

    Tidslinje over Grevens Fejde (5)

    Januar-marts 1535: Svenske tropper rykker ind i Skåne for at slå “oprøret” ned. Den skånske adel skifter side fra ekskong Christian 2 til hertug Christian. Kun Malmö og Landskrona bliver på Christian 2.’s side. Grev Christoffer sender sjællandske adelige i fængsel i Mecklenburg af frygt for, at også de vil vende ham ryggen. Rantzaus hær vinder et slag ved Assens.
  • 1535

    Tidslinje over Grevens Fejde (6)

    Juni-juli 1535: En dansk-svensk-preussisk flåde besejrer en københavns-hanseatisk flåde og sikrer sig herredømmet til søs. Hertug Christian vinder Fyn over grev Christoffers hær. Hertug Christians tropper fragtes over Storebælt af den dansk-svenskpreussiske flåde og går i land på Sjælland, og bønderne gør ikke modstand. Han bliver nu hyldet på Sjælland som dansk konge.
  • 1536

    Grevens Fejde 2

    Konsekvens: Fjernelse af kirken fra den politiske magt i rigsrådet, gennemførelse af reformationen - sekundært: Indlemmelse af Norge som en provins i Danmark, bøndernes oprør nyttede ikke
  • 1536

    Grevens Fejde - resultat

    Grevens Fejde - resultat
    Vinder: Christian 3. (hertug Christian) + den jyske og fynske adel (måske den skånske adel som skiftede side undervejs? - militært vandt grev Rantzaus hær på vegne af Christian 3.
    Taber: Christian 2. (ekskonge i fangenskab)+den sjællandske adel og København - militært tabte grev Christoffer af Oldenborg på vegne af Christian 2.
  • 1536

    Den reformerte kirke

    Pga. reformationen blev den danske kirke evangelisk-luthersk. Den danske kirke er den første i verden til at kaldes en folkekirke, for at signalere at det er folkets kirke og ikke statens. Har en flad struktur med stor selvbestemmelse i sognene og én af kirkens styrker siges at være dens rummelighed pga. de mange retninger. ¾ af danskerne er medlemmer, det er dog de færreste af disse, der går i kirke hver søndag. Dog er hverdagsgudstjenester med spisning og babysalmesang blevet populært.
  • 1536

    Tidslinje over Grevens Fejde (6)

    Januar -august 1536: Lübeck har fået ny politisk ledelse og trækker sig ud af krigen. Malmö overgiver sig til Christian 3. København overgiver sig, og nu er Christian 3. Hyldet som konge i hele landet. Kong Christian 3. tager til København. Christian 3. lader alle bisper fængsel.
  • 1536

    Tidslinje over Grevens Fejde (7)

    September-efteråret 1536: Skipper Clement bliver henrettet på Viborg landsting. Med Christian 3.’s håndfæstning mindskes rigsrådet, reformationen gennemføres og Norge indskrives som en del af Danmark på linje med Fyn og Jylland. En forordning om ny kirkeorden udstedes. Christian 3. Sender en hær til Norge for at bekæmpe et katolsk oprør ledet af ærkebisp Olav Engelbrechtson.
  • 1536

    Københavnske reces

    Københavnske Reces (1536) er en af to love, som blev formuleret efter Grevens Fejde. Københavnske Reces handler om kongens magt. Den er underskrevet af kongen selv, hans rigsråd, samt medlemmer af alle stænder. Rigsrådet er en forsamling af adelige, som udpeger den nye konge og aftaler politiske og juridiske rammer for hans regeringsperiode i en håndfæstning(en håndfæstning er den kontrakt som kongen og adlen indgik i middelalderen i forbindelse med kongevalg). Herefter står rigsrådet bag kongen
  • Period: 1536 to

    Generelt om renæssancen

    Renæssancen var i Danmark fra reformationen til enevælden. Ordet renæssancen betyder “genfødsel” og er en periode hvor interessen for den klassiske græske og romerske oldtid vågnede igen efter en mørk middelalder. Der foregår en periodisering:
    Italien(ideen om genfødsel i 1340)
    Europa får det i 1400-tallet
    Det kommer til DK i 1536
    “Et nyt syn på mennesket og dets muligheder så dagens lys, og nye former for erkendelse af verden vandt fodfæste. Denne udvikling sammenfattes i begrebet renæssance”
  • Period: 1536 to

    Dansk renæssance

    Konger og adelsmænd bygger slotte og herregårde præget af de nye kunstneriske strømninger. De hyrede malere til at lave portrætter. Man forventede at konger, adelsmænd og dele af borgerskabet havde en højere boglig dannelse end før. Ny naturvidenskabelig interesse. Her var det Tycho Brahe. Har ændret den kirkelige rolle - gjort den mindre rig.
  • Period: 1536 to 1539

    Reformation i Danmark

    Ændrede den danske kirkes rolle markant og gjorde generelt kirken mindre rig. Reformationen nåede bredt ud, og hvis man spurgte folk fra 1550+-tallet hvilken tidsperiode de levede i, ville de sige i perioden efter reformationen.
  • 1537

    Tidslinje over Grevens Fejde (8)

    Christian 3.’s kroning finder sted. Kirkeordinansen udgives på latin. Den skulle efter sigende være gennemlæst og godkendt af Martin Luther selv.
  • 1538

    Tidslinje over Grevens Fejde (9)

    Christian 3. laver en gensidig bistandsaftale med protestantiske hertugdømmer og bystyrer i Nordtyskland mod den tyske kejser, som var onkel til Christian 2.’s døtre Dorothea og Christine og hvis efterslægt derfor kunne anses som retmæssige arvinger til tronen.
  • 1539

    Tidslinje over Grevens Fejde (10)

    Kirkeordinansen udgives på dansk
  • 1539

    Tidslinje over Grevens Fejde (11)

    Kirkeordinansen udgives på dansk
  • 1541

    Tidslinje over Grevens Fejde (12)

    Christian 3. laver en militæralliance med den svenske kong Gustav Wasa med løfte om gensidig hjælp ved både indre og ydre trusler.
  • 1553

    Den Sorte Død slutter

    Efter den sorte død stiger lønnen, da man har en mindre befolkning – udbud og efterspørgsel. Kirkens magt begyndte også at svinde ind efter pesten. Det er her man ser begyndelsen af individualiseringen, da folket måtte isolere sig selv under pesten, og ikke engang kirken kunne hjælpe folket.
  • 1559

    Christian 3. dør

  • Reformationen ender

  • Adelens rolle før og efter enevælden

    Adelsvælde. Adelen var den der bestemte og skulle forsvare landet. Frederik d. 3 fik nok af adelen og planlagde et statskup.
    Han spærrede adelen og rigsrådet inde og Adelen giver op. Kongen blev enevældig.

  • Oplysningstiden under enevælden

    Frihed og lighed. Man begyndte at stille kritiske spørgsmål omkring slaveri, religionskritik, kamp for ytringsfrihed, humanistiske idealer. Oplysningstiden er et rationelt verdenssyn som udsprang af store videnskabelig opdagelser. Den norskfødte forfatter Ludvig Holberg begynder at udbrede tankerne om oplysningen.

  • Voldskulturen under enevælden

    Alt blev straffet med vold. Med en træhest. Man brugte det som skræk og advarsel til andre. Det er socialt accepteret at være voldelig. Alle prygler alle - det smitter ned gennem hele samfundet.

  • Renæssancen ender

  • Kongens magt under enevælden

    1. oktober 1660 bliver Frederik d. 3 hyldet som konge. DK får en stor centralmagt. Det kan være farligt at have en enevældig konge, for sæt nu han er sindssyg som Christian d. 7 var. Frederik d. 3 dør og hans søn Christian d. 5 overtager. Arvefølgerne kunne være teegenager eller sindsyge dermed var folket bange for hvilke beslutninger de ville tage og dermed være en ulempe ved en ufravigelig arvefølge.
  • Period: to

    Enevælden

    Svenskerne har betydning for enevældens indførelse fordi d. 11 februar 1659 indleder svenskerne deres største angreb på København. De ville gøre danskerne svensk. DK vinder - Frederik d. 3 sejrer og svenskerne opgiver.
    Man indsætter en monark som er sat ind for at styre på Guds vegne. Kun Gud står over kongen - det symboliserede korset oven på kronen.
  • Period: to

    Oplysningstiden

    Begrebet "oplysning" hentyder til, at filosofien og naturvidenskaben udvidede menneskets viden om verden og brugte resultatet til at sætte spørgsmålstegn ved autoriteter som kongemagt og kirke.
    Frihed og lighed. Man begyndte at stille kritiske spørgsmål omkring slaveri, religionskritik, kamp for ytringsfrihed, humanistiske idealer. Oplysningstiden er et rationelt verdenssyn som udsprang af store videnskabelig opdagelser.

  • Et oplyst enevælde

    Struensee(han var en oplysningsmand og havde en hemmelig affære med Dronning Mathilde) snyder Christian d. 7 til at skrive under på 2.000 nye love der moderniserer DK. Han indfører trykkefrihed, en nemmere hverdag for bønderne, fjerner torturen, en kasse hvor mødre anonymt kan aflevere deres barn. Struensee dør og kronprins Frederik laver et kup og bliver konge som teenager og dermed ophæver han stavnsbundet.

  • Christian 8. (2)

    Christian 8. (2)
    Nogle få måneder i 1814 var han, under navnet Christian Frederik, konge af Norge, som han gav en ny forfatning. Han gik af i forbindelse med Norges overgang til svensk herredømme. Som konge af Danmark regerede han i en brydningstid, hvor enevælden kom under pres. Han gennemførte omfattende reformer, men afviste at indføre en fri forfatning.
  • Period: to

    Christian 8. (1)

    Christian 8. var konge af Danmark fra 1839. Moderen var Sophie Frederikke, hustru til Christian 7.s bror arveprins Frederik.
    Christian blev i 1806 gift med Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin, med hvem han fik sønnen Frederik 7. Deres ægteskab pløstes i 1810, og i 1815 ægtede han Caroline Amalie af Augustenborg.

  • Oplysningstiden slutter

  • Period: to

    Frederik 7.

    Konge fra 1848-1863. Han havde ingen arvinger og med ham uddøde den oldenborgske linie på den danske trone.
    Frederik levede et udsvævende liv som kronprins. Det var medvirkende til at sætte fart i overvejelserne om afskaffelse af enevælden, og året efter hans tronbestigelse blev Danmark et konstitutionelt monarki med kongens underskrivelse af Grundloven 5. juni 1849. Hans periode prægedes af det nationale opgør i Slesvig-Holsten (Treårskrigen), hvor kongen blev det nationale samlingspunkt.

  • Freden i Kiel 1

    Freden i Kiel er betegnelsen for fredsslutningen efter Danmarks deltagelse i Napoleonskrigene 1807-1814. Den blev indgået i den holstenske by Kiel mellem Danmark og på den anden side Sverige og Storbritannien. Danmark mistede Norge efter trusler fra Sverige og fordi Østrig, der ellers ville mægle nogle af Danmarks dele af Norge, valgte at trække sig og støtte Sverige. Derfor valgte Frederik 6. at acceptere den svenske konge Karl Johans krav.

  • Freden i Kiel 2

    Man kan sige at Freden i Kiel var en, måske ikke direkte, konsekvens af Napoleonskrigene – i hvert fald et resultat af den. Det var på grund af Danmarks indblanding i krigene, at den svenske konge Karl Johan fik de tanker han fik. Og det var også krigens resultat, der gjorde, at Østrig trak sig fra deres ellers ønskede mægling og accepterede svenskernes krav. I maj 1814 vedtog man Eidsvoll-forfatningen, altså Norges frie grundlov, og den fik Norge lov til at beholde.

  • Christian d. 8 dør

  • Enevælden slutter

    Blev afskaffet af Frederik d.7 ved Grundlovens underskrivelse i 1849.

  • Grundloven generelt

    Nogle af de vigtigste bestemmelser i grundloven er om befolkningens frihedsrettigheder og om magtens tredeling i den lovgivende, udøvende og dømmende magt. Grundloven begrænser politikernes magt og sørger for, at de vigtigste spørgsmål i den demokratiske retsstat ikke kan bestemmes af et snævert flertal i Folketinget.

  • Grundlovens tilblivelse (2)

    Bondebevægelsen og den liberalistiske bevægelse slår sig sammen: kampen om en grundlov
    20/1-1848: Christian d. 8 dør og Frederik d. 7 overtager tronen
    20/3-1848: På casinomødet opildner de forsamlede til forandring
    Frederik d. 7 frygter revolution
    Carl Bardenfleth er en “trojansk hest” i hoffet - han sympatiserer med kampen for en grundlov
    Enevælden abdicerer
    Den grundlovgivende forsamling
    Grundloven underskrives d. 5 juni 1849

  • Grundlovens tilblivelse (1)

    Christian d. 8 er enevældig konge
    Orla Lehmann: De første ideer om liberalisme og en grundlov
    30/1-1841: Lehmanns tale på Falster, hvor han taler enevælden imod
    Lehman fængsles, men er blevet et symbol for modstanden mod enevælden
    Guldalderkunst blev bøndernes symbolske oprejsning
    N.F.S Grundtvig mener, at samfundet bør udspringe fra de laveste klasser - bønderne må dannes
    Øget samhandel i Europa
    Bonden er nu økonomisk og politisk vækket

  • Billedet af renæssancen

    Billedet af renæssancen blev afgørende påvirket af kulturhistoriker Jacob Burckhardt. Han sagde, at i renæssancen skete der intet mindre end den moderne vestlige måde at tænke på blev født. Man gik fra at tænke kollektivt, traditionsbundet og religiøst til at tænke individuelt, kritisk og verdsligt.

  • Frederik d. 7 dør