Middelalderen (højmiddelalderen og senalderen

Kirke og Gejstlighed, ca. 1050-1340

Period: Jan 1, 1050 to Jan 1, 1340

I løbet af højmiddelalderen kom kirken for alvor til at spille en rolle i danskernes liv. Stenkirker blev spredt i hele landet, og forskellige kirkelige institutioner ko mtil at eje en stor andel af landets jord. Til hvert sogn hørte en kirke og efterhånden som der blev byggede flere kirker, opstod der flere sogne. I ca. 1250 var der bygget ca. 3000 sognekirker i landet. Kirkens vigtigste opgave var at bekæmpe synd.

Højmiddelalderen

Period: Jan 1, 1050 to Jan 1, 1340

Det danske rige var blevet kristne i 965, men først et par hundrede år efter fik den katolske kirke rigtigt indflydelse på Danmark. Dette var starten til Middelalderen. I 1050 var Danmark endegyldigt færdig med at ekspansionerne. Fokuset lå i stedet på udviklingen af samfundet og dens produktion.
Landbruget oplevede en stor fremgang med deres udstyr, som medførte at man kunne brødføde langt flere

Middelalderens samfundssystem

Period: Apr 28, 1050 to Apr 28, 1340

Det samfundssystem som blev bygget frem mod 1241, blev kaldt for feudalisme, hvilket betød rettigheder og forpligtelser. Dette system brugte man i det meste af Europa i Middelalderen. Bisperne fik andel i den kongelige møntret og blev byherrer, med tiden fik de og klostrene overladt de fleste af kongens rettigheder af beboerne på deres gods. Mens bisperne fik deres gejstlige domstole, havde kongen det svært. Med tiden havde kongen ikke nogen special position, så kongen opbyggede sin egen domstol

Kirke- og kongemagt

Jan 1, 1065

Ved at støtte den katolske kirke fik kong Svend en masse udannede gejstlige fra kirken, som kunne læse og skrive. Samtidige kunne kongen udnævne bisperne, hvilket vil sige at kongen havde stor magt over kirken i starten af middelalderen i Danmark.

Herremænd og bønder

Apr 15, 1100

Forudsætningen med stormændene var at de med tiden ville blive kongens mænd eller herremænd, det betød at de aflagde en særlig troskabsed til kongen. Med den vedlagte ed lovede de at tjene kongen trofast i krig med tidens bedste og dyreste militærudstyr. Til gængæld for deres tapperhed fik de løn, kaldet sold. Herremænd kunne skaffe kostbare udstyr som skulle til for at tjene konger og elitekrigere.

Borgerkrigsperioden, 1131-57

Period: Jan 1, 1131 to Jan 1, 1157

Drabet på Knud Lavard i 1131 førte til en lang periode, der var præget af borgerkrig. Efter mordet begyndte Knuds bror Erik Ermune at føre krig mod kong Niels om kongemagten. Erik vandt slaget. Eriks regeringstid blev kort, da han i 1137 blev gennemboret af et spyd. Der var lidt roligt i lidt tid, men da Knud Magnussen blev valgt til konge, var der givet runde til en ny borgerkrig. Efter Blodgildet i Roskilde, som kostede Knud livet, fremstod Valdemar (Knuds søn) som borgerkrigens sejrherre.

Valdemarstiden

Apr 15, 1157

I 1158 fik Valdemar sin vigtigste støtte fra Hvideslægten, Absalon blev biskop i Roskilde, som hermed skulle blive indledningen til et tæt samarbejde mellem konge og kirke om samfundets videre udvikling. Dog gav dette problemer med ærkebispen, Eskil af Trundslægten som i 1177 måtte afløse af Absalon som ærkebisp. Valdemar opbyggede en stærk kongemagt og rettede flere slag mod venderne, støttet af vennen Absalon.

Magtkampe i Danmark

Apr 15, 1254

Kong Erik Plovpennings yngre brøder var ikke tilfredse med deres indflydelse og derfor beordrede de ham død. Kong erik blev slået i hjel. Kong Eriks bror Christoffer tog magten, og de andre brødre blev adler forskellige steder.
Samtidige ønskede biskopperne endnu mere magt og det var startskuddet til mange stridighedder mellem kongedømmet og kirken. Kongen vandt i sidste ende, da paven fandt det klogeste at støtte kongen.

Senmiddelalderen

Period: Jan 1, 1340 to Jan 1, 1536

Den store forskel mellem højmiddelalderen og senmiddelalderen var den store pestepidimi(1347-1352). Pestepidimien var en milepæl i middelalderen, som havde stor effekt på samfundet. De bønder som overlevede fik langt bedre vilkår til at leve og dyrke afgrøder. Kongemagten fik endnu mere indflydelse end de havde, og i slutningen af 1300 tallet fik den danske kongemagt også magt over norge og sverige via Kalmarunionen.

Sociale brydninger, 1340-1536

Period: Jan 1, 1340 to Jan 1, 1536

I ca. midten af 1400 tallet var situationen stabiliseret efter det store befolkningstab, som pestangrebene medførte. Befolkningstallet begyndte så småt at vokse igen, og hermed var der lagt op til stigende sociale spændinger, og de sidste ca. 100 år af middelalderen, var stærkt præget af bondeoprør og sociale uroligheder.

Erik af Pommerns krones til konge over kalmarunionen

Jan 1, 1397

Grundet Magrete d.1's bestræbelser kunne hendes nevø, Erik af Pommerns, krones til konge over Kalmarunionen. Kalmarunionen indbefattede Norge, Sverige og Danmark. Magrete d.1 bibeholdte dog magten indtil hendes død i 1412.

RELIGIØSE OG SOCIALE SPÆNDINGER OG OMVÆLTNINGER 1523-36

Apr 28, 1533

Frederik 1. gjorde intet for at standse de religiøse reformbevægelser, som efterhånden bredte sig med stor kraft og hurtighed i Danmark - ikke mindst i byerne. Han havde sympati for de lutheranske reformationstanker og støttede også mere eller mindre diskret disse. Dette medførte naturligvis stærk utilfredshed blandt rigsrådets katolske flertal. I 1533 døde Frederik 1., hvorefter rigsrådet samledes for at vælge ny konge. Frederiks ældste søn, hertug Christian, havde da allerede gennemført refor