-
Period: 1300 to 1346
Før pesten
Kirken stod med magten.
Der var hungersnød, hvilket er et tegn på overbefolkning, da alle ikke kunne mættes. -
1347
Pesten kom til Europa
Pesten kom, men der er ikke et konkret slut år hvor pesten ikke var til længere. Op gennem tiden er der kommet udbrud, og det er derfor svært at sætte et endeligt punktum for pesten. -
Period: 1347 to 1355
"Den sorte død"
Forskellige kilder angiver forskellige slutår for "den sorte død". Meget udbredt er årene 1350 og 1353.
Ufattelig mange mennesker mistede livet, men siden der ingen folke-optællinger var, vidste man ikke hvor mange der døde.
Selvom der ikke var optællinger, siges det at 1/3 af befolkningen døde af pesten. -
Period: 1353 to 1400
Efter pesten
(Slut året er fordi jeg skal taste det ind)
Lønnen steg, da befolkningen var mindre og udbud og efterspørgsel var anderledes end før.
Kirkens magt svandt efter pesten, samt skete der en individualisering.
Individualiseringen kom da man måtte isolere sig under pesten og kirken ikke kunne hjælpe, samt døde mange mennesker, så mange var alene. -
1445
Bogtrykkerkunsten/Gutenbergs revolution
Gutenbergs revolution handler om hvordan bogtrykket fik betydning for samfundet op igennem tiden. Specielt havde det en stor betydning for den katolske kirke. Kirken brugte trykkepressen til at trykke langt flere afladsbreve, og dermed få flere penge til kirken. Dog gav trykkepressen også flere gængse borgere mulighed for litteratur. Det gjorde det også nemmere, at kritisere kirken. -
1517
Luthers brug af trykkepressen
Luther brugte trykkepressen til at kritisere den katolske kirke og det skabte en del strid. Luther skrev i den tid hans berømte teser, som kritiserede afladshandlens fundament og sendte det til bl.a. Paven i Rom. Luther nægtede trods trusler, at tilbage kalde hans teser. Derimod skærpede han hans teser. Luther vandt mange tilhængere, som fyrster, adelige og borgere. Fyrsten for Sachse gjorde endda afladshandlen i Sachsen forbudt. -
1517
Luthers teser
Luther mente at den katolske kirke økonomisk udsugede Tyskland og Italien og misbrugte midlerne, i stedet for at bruge pengene på almindelige menigheders behov for gudstjenester. Teserne blev oversat fra latin til tysk, og gav genlyd i hele store dele af Tyskland. -
1521
Rigsdagen i Worms
Dette var en samling af flere tyske fyrster og repræsentanter fra de frie tyske byer. Her opfordrede de Luther til at tilbage kalde hans teser, men han nægtede stadig.
Efter at have nægtet af tilbage trække teserne, gjorde kejseren Luther fredløs. -
Period: 1521 to 1539
Den lutherske reformation
(slutåret er valgt af den grund, at det er der reformationen skete i DK)
Den lutherske reformation stoppede dog ikke. Folkelige- og fyrstelige bevægelser formede sig i Nordtyskland og Skandinavien. Flere fyrster satte også sig selv ind som øverste leder af kirkerne i deres magtområder. -
1522
Den evangelisk-lutherske kirke
(Jeg skulle vælge et årstal – og det virkede mest ”sandsynligt”)
Biblen blev dyrket mere end de førhen kirkelige traditioner. Kirken var ikke længere et nødvendigt bindeled ml. mennesket og Gud. Maria- og helgendyrkelsen afskaffes sammen med forestillingen at, at indviede præster havde en særlig magt. Altså, alle præster var lige, og igen var ”bedre” bare fordi de var indviede. Alle ”blev” også lige overfor Gud. Gudstjenesten ændrede sig markant, og lignede mere den vi har i dag. -
1533
Tyge Krabbe tager Skåne
De katolske medlem af rigsrådet, Tyge Krabbe tager magten i Skåne, men lutheransk orienterede Malmø-borgerne gør oprør imod ham.
Malmø-borgerne kontakter hertug Christian, men han afslår at blive
konge på baggrund af et borgeroprør. Malmø-borgerne vil derfor haveeks-kong Christian 2. som konge. -
1533
Christian 2. vil i krig
Christian 2. indgår en aftale med Lübech om at finansiere hans krig.
Grev Christoffer af Oldenburg ender på Sjælland for at kæmpe
krigen på vegne af Christian 2., som stadig sad i fængsel.
Nogle provinsbyer og København slutter sig til ham. Det gør også den sjællandske og skånske adel, selv med delte meninger. -
Apr 10, 1533
Kong Frederik 1. dør
Kong Frederik 1. efterlader tronen i Danmark og Norge. -
Jun 8, 1533
Rigsrådsmøde
Rigsrådet mødes for at bestemme den næste konge i rækken, men enes ikke og udsætter derfor kongevalget med et år. Rigsrådet bestod af de gejstlige og de adelige. Før reformationen var der ca. 50 gejstlige i rådet, og efter var der omkring 19. -
1534
Grev Christoffer kommer fra Sjælland til Fyn
Grev Christoffer kommer fra Sjælland til Fyn og vinder sig magten over øen. -
Period: 1534 to 1536
Grevens fejde
Grevens fejde var en dansk borgerkrig, som udspillede sig over årene 1534-1536. Det var til dels en kamp om konge magten, men kirkens magt og identitet var også på spil.
Det var en kamp mellem to kongsemner. Adelen fordelte sig imellem de to. Her valgte de alliance ud fra, om de ønskede den reformerede eller den katolske kirke. Den skånske og sjællandske adel stod bag den katolske Christian 2. Den jyske og fynske adel valgte den reformerede Christian 3. -
Jul 4, 1534
Hertug Christian ønskes som konge
Den jyske samt fynske adel samles i Ry og beslutter sig for at tilbyde deres støtte til hertug Christian. Denne dag sker også et bondeoprør på Fyn, som blev slået ned af hertugen og den jyske adels tropper. -
Sep 14, 1534
Skipper Clement i Aalborg
Skipper Clement i Aalborg starter et borger- og bondeoprør, som spredes over Nordjylland. -
Oct 16, 1534
Bondeoprøret spredte sig
Bondeoprøret spredte sig ned over Midt- og Vestjylland. I Østjylland står adelen stærk og bevarer kontrollen. Bondeoprøret foregår altså kun i midt-, vest- og nordjysk territorium. I Nordslesvig regerede hertug Christian.
Lübech (på vegne af Christian 2.) allierer sig med hertug Albrecht af Mecklenburg og lover ham til gengæld at arve den danske og svenske trone efter Christian 2.’s død. -
Nov 18, 1534
Hertug Christian tvinger Lübeck til at love at stoppe støtten
Hertug Christian tvinger Lübeck til at love at stoppe støtten til Christian 2. og grev Christoffer.
Hertugen sender sin hær, anført af Johan Rantzau fra Holsten og op gennem Jylland. -
Dec 18, 1534
Rantzaus hær stormer Aalborg og Jylland og vinder det for hertug Christian
-
1535
Svenske tropper rykker ind i Skåne
Svenske tropper rykker ind i Skåne for at slå “oprøret” ned. Den skånske
adel skifter side fra eks-kong Christian 2 til hertug Christian. Kun Malmö og Landskrona bliver på Christian 2.’s side. -
1535
Hertug Christians tropper fragtes over Storebælt
Hertug Christians tropper fragtes over Storebælt af den dansk-svenskpreussiske flåde og går i land på Sjælland, og bønderne gør ikke modstand. Han bliver nu hyldet på Sjælland som dansk konge.
En belejring af København startes, da byen nægtede at hylde Christian 3. Som konge. -
Jun 11, 1535
Hertug Christian vinder Fyn over Grev Christoffers hær
-
1536
Lübeck trækker sig ud af krigen
-
1536
Kongens håndfæstning
Med Christian 3.’s håndfæstning mindskes rigsrådet, reformationen gennemføres og Norge indskrives som en del af Danmark på niveau med Fyn og Jylland. -
Period: 1536 to
Adelsvælden
Det var en periode, hvor adelen havde en stor politisk og økonomisk magt, fordi der ikke var andre centrale politiske magtgrupper end adelen og kongen. Periodens navn overskygger dog, at perioden i mindst lige så høj grad var præget af en stærkere kongemagt, og perioden slutter med, at adelen mistede sin magt ved enevældens indførelse. -
Apr 6, 1536
Malmö overgiver sig til Christian 3.
-
Jul 29, 1536
København overgiver sig, Christian 3. er konge i hele landet
-
Aug 12, 1536
Christian 3. får alle bisper fængslet
-
Oct 30, 1536
En befaling om ny kirkeorden
-
1537
Christian 3.’s kroning
-
Sep 2, 1537
Kirkeordinansen udgives på latin
-
1539
Kirkeordinansen udgives på dansk
-
1539
Reformationen i DK - renæssancens ideer
Danmarks kirke er nu reformeret. Reformationen i Danmark udsprang af renæssancens ideer, fra Europa. De renæssancens var en kulturelstrømning, havde den en stor betydning for Danmarks udvikling, her ment reformationen.
Kirken blev mere individuel, samt samfundet. -
1559
Christian 3.’s død
Tronfølgen var for længst sikret. Danmark var et valgrige, men kongen havde allerede 1536 fået valgt sin ældste søn, Frederik, som tronfølger. -
Frederik 2.’s død
Tronfølgen var på plads, da Frederik 2.’s ældste søn, Christian, var valgt, og håndfæstningen blev identisk med den tidligere konges. Men Christian 4. var kun ti år, da Frederik 2. døde. Som midlertidig regering indsattes et råd af fire adelsmænd, der fungerede til 1596, hvor Christian 4. overtog magten. Christian 4. kom til magten i en ung alder og med det blev han med en regeringsperiode på 52 år konge meget længe. -
Christian 4.’s død
Rigsrådet valgte kongens eneste tilbageværende søn, Frederik, men tvang ham til at underskrive en stram håndfæstning. Tolv år senere blev Frederik 3. i stand til at indføre enevælden og dermed frigøre sig helt fra håndfæstningen. -
Period: to
Enevælde
Kongens magt var under enevælden en central magt. Den eneste med en højere magt end kongen, var Gud.
Der var en stærk arvefølge, så selv konger, som ikke var egnet til jobbet kom til magten.
Efter enevældens indførelse, led feudalsamfundet et fald, og stændersamfundet forsatte. -
Stænderforsamlingen
Danmark stod i en umådelig dårlig situation, så kongen og adelen kaldte til stænderforsamling (dog uden bønderne) Her blev der diskuteret om hvordan skatterne skulle ændres, for at dække Danmarks daværende underskud. Oven i det var der snak om at tilbyde Frederik 3. Danmark og Norge som et arverige. -
København i undtagelsestilstand
Dette styrkede adelens og rigsrådets forhandlingsvilje => de ønskede at overdrage rigerne til Frederik 3. og hans arvinger. -
Frederik 3. blev officielt tilbudt et arverige af biskop Hans Svane
-
Forfatningsudvalgsmøde
Den gamle forfatning kasseres og kongen skulle selv skrive den nye forfatningen
Forfatningen undervejs:
Forfatningen skulle indeholde rigets udelelighed, kristelig regeringsform og opretholdelse af standsprivilegierne. Borgerne foreslog at den skulle give borgerne andel i den øverste magt, ved siden af adlen. -
Frederik 3. bliver hyldet som arvekonge
-
Underskrivelsen af enevældsarveregeringsakten
-
Period: to
Christian 5. som konge
Christian 5. fik DKs veje opmålt, så han kunne kortlægge Danmark. Her havde han altså et overblik over landets størrelse. (videnskaben bliver brugt her, Ole Rømer)
Vedhjælp af opmålingerne i DK, laver Christian 5. et mere effektivt og præcist skattesystem.
De dansk vestindiske øer bliver taget af DK ved denne tid, da Christian 5. ønsker at DK’s økonomi skal være god og vedligeholdt.
Her begynder Danmark også sin handel med slaver. Trekantshandlen. -
Period: to
Frederik 4. som konge
Frederik 4 var en af de konger, der kom tættest på at realisere Kongelovens ideal om personlig kongelig enevælde. -
Period: to
Oplysningstidens ideer i Danmark
Årene er bare fordi jeg skal vælge nogle konkrete år
Guldalderkunst blev bøndernes symbolske oprejsning og N.F.S. Grundtvig mente, at samfundet burde udspringe fra de laveste klasser - bønderne må dannes. Der var en tydelig fordanskning af kulturen. Kunsten vender blikket indad og fokusere på alt det smukke og gode ved Danmark. Langsomt blev bonden stille anset som den egentlige dansker. Flere bønder for bedre vilkår, og oplysningstiden idealer udvikler bønderne, og gør dem til en magt faktor. -
Period: to
Christian 6. som konge
Christian 6. var pietist. Han gik ind for en stærk og ophøjet kristendom. Han indfører en række love og regler de indebærer: Tvungen kirkegang, julestuer bliver forbudt på helligdage, børn udenfor ægteskab var strafbart, han indførte obligatorisk konfirmation, og indfører en religiøst begrundet forbud mod teateret. Stavnsbåndet: unge mænd må ikke forlade gården, uden godsejerens tilladelse. Det umuliggjorde mønsterbrydning og var en begrænsning på den personlige frihed. -
Første landsdækkende skolepligt
Pontoppidan skrev lærebogen. Det var en religiøs lærebog, som indeholdt religiøse spørgsmål og svar. -
Period: to
Frederik 5. som konge
-
Period: to
Den oplyste enevælde
(Der var et behov for et start år)
Hvordan afspejles skiftet af konger igennem enevælden i samfundet?
Den religiøse magt, og udviklingen i samfundet.
Love og regler variere alt afhængig af hvilken konge der har magten. Fx var der fokus på videnskab og udvikling v. Christian 5. og fokus på det religiøse v. Christian 6.
I de forskellige love bliver samfundet formet og udviklet i takt med konge skiftet. -
Period: to
Christian 7. som konge
Christian 7. var sindssyg. Hans psyke gjorde ham ikke egnet til at være konge, men da Danmark var et arverige, blev han konge alligevel. -
Period: to
Struensee
Struensee var en oplysningsmand.
Struensees affære med dronnigen er farlig, da det straffes med døden. Han påvirker kongen til at underskrive samtlige love, med oplysningstidens ideer og tanker.
Bl.a. Ytringsfrihed, hvor mange dage om året en godsejer må kræve en bonde til ar arbejde, afskaffer torturen, laver et sted, hvor mødre kan aflevere deres nyfødte, anonymt => mindsker mængden af barnemord.
Efter hans død, bliver hans reformer trukket tilbage, og oplysningstidens ideer bliver slået ned. -
Frederik 6.’s statskup
Frederik 6. og hans embedsmænd har oplysningstidens ideer med sig. De indfører landbrugsreformerne, som indebærer hvor meget pligtarbejde godsejerne kan kræve af bønderne, strafferedskaber er forbudt og stavnsbåndet ophæves. Det forbedre bøndernes position betydeligt.
Meget populær regent. ”Folkets regent”. -
Period: to
Frederik 6. som konge
Hans opdragelse var i hænderne på andre, først Struensee, der med held søgte at hærde den lille dreng. Trods en ringe uddannelse trådte Frederik med overraskende modenhed ind i dansk historie, da han ved statsrådsmødet den 14.04.1784 gennemførte det statskup, der gjorde den unge kronprins til kongemagtens repræsentant. -
Period: to
Christian 8. som konge
Christian 8. frygtede at der ville udbryde en revolution, som andre steder i Europa. Oplysningstidens tanker, har vækket især de mere udlærte borgere. -
Lehmanns tale på Falster: Han talte enevælden imod
-
Period: to
Orla Lehmanns påvirkning
De første idéer om liberalisme og en grundlov kommer fra Orla Lehmann. Lehman fængsles pga. hans kritiske holdning til kongen og enevælden, men han er blevet et symbol for modstanden mod enevælden, og er populær blandt folket. -
Enevælden abdicerer
Carl Bardenfleth, som er kongens rådgiver, er på den liberale strømnings side. Kongen bukker under for presset fra folket, og afgiver sin magt. Frederik 7. indsætter en regering, som skal følge Danmark fra enevælde og til folkestyre.
Lehmann kan endelig forme den grundlov, han så længe har kæmpet for. -
Period: to
Frederik 7. som konge
Frederik 7. var ikke egnet til at side med magten. Han havde et alkoholmisbrug, og havde det generelt ikke godt med at have magten. Han frygtede en revolution i stor grad. -
Casino mødet
Den liberale bevægelse vil offentligt presse den nye konge, til at indføre en grundlov. Følelserne var i centrum, da det gav de bedste politiske resultater. Kun dem som ønskede et regerings skifte fik noget at sige, folk med andre holdninger fik ikke et ben til jorden. -
Danmarks grundlov
D.G. Monrad førte pinden, da han og bl.a. Orla Lehmann, dannede den nye grundlov. -
Danmarks Riges Grundlov vedgives
Ytringsfrihed, foreningsfrihed, bønder som borgere og folket bestemmer nu, hvem der skal vælges ind i rigsdagen.
Det var kun 15% af danskerne der fik stemmeret, her var de 5 ”f’er” ikke i blandt: fruentimmere, folkehold, forbrydere, fjolser og fattige. Det blev valgt, da man var af den tro, at de ikke var uafhængige, og derfor ikke kunne træffe et valg på egen hånd, ej hellere havde de nok viden og indsigt. -
Lille side note
Jeg har, hvor jeg har følt der har været huller, brugt danmarkshistorien.dk til at finde information. Så hvis nogle ting minder om, er det fordi jeg ikke selv har kunne sige det bedre.