-
Grundloven
Det bliver fastslået, at folk der ikke kunne klare sig selv, kunne modtage offentlig hjælp under visse betingelser. Fx. kunne betingelserne være: at man mistede stemmeretten og borgerlige rettigheder. -
Industrialiseringen
Social og økonomisk elendighed var ikke selvforskyldt. Samfundets måde at holde folk udenfor fattigvæsnet, var ved at give "hjælp til selvhjælp". Dette adskilte de værdigt trængene fra de uværdigt trængene.
Kilde 1.Fra verdenskrig til velfærd, side 63 (1908): De liberale og konservative frygter at offentlig hjælp vil gøre folk passive.
Kilde 2. Fra verdenskrig til velfærd, side 64 (1915): K. K. Steinke: Offentlig hjælp motiverer folk til arbejde. -
Mellemkrigstiden
Lov om alderdomsunderstøttelse. Ydelserne blev tildelt efter om man var værdigt trængene. Flere ydelser blev givet som sociale rettigheder. Beløbet de skulle have, var defineret i lovgivningen.
Årsager: Man får et ændret syn på statens rolle i samfundet. Aktivt indgribende statsmagt. De politiske forhold ændre sig. -
Aldersrenten
Alle borgere over 65 år, under en bestemt indtægtskilde, havde ret til at modtage en aldersrente, som skulle finanseres af statens skatteindtægter. I 1956 ændrede den navn til Folkepension. -
Arbejdsløshed i 30'erne
Kilde 3, Fra verdenskrig til velfærd, side (65): I 1930'erne var der stor arbejdsløshed, som varede længere. Den nedbrød folk. Der var 150.000 arbejdsløse. -
Kanslergadeforliget
Socialreformen vedtages. . Forliget sikrede arbejde til arbejdsløse ved at lave offentlige bygge projekter. Desuden sikrede forliget statsstøtte til landmænd og husmænd, der derved undgik konkurs, og samtidigt sikrede at de kunne af komme af med deres varer fordi de sænkede kronens værdi i forhold til pund (10%) Danske varer blev derfor billigere i England. På den måde kom Danmark ud af krisen. -
Efterkrigstiden
Efter 2. verdenskrig begyndte velfærdsstaten for alvor at udvikle sig. -
Afskaffelse af fattighjælp
Ny lov om offentlig forsorg, der afskaffer fattighjælp. -
Socialdemokraters velfærdsprojekt
Omfattede sociale tryghedsordninger, offentlig service, samt økonomisk politik, der var bygget på vækst og beskræftigelse.
Social politik: Staten fik ansvaret for den enkelte borgers velfærd, og man tilstræbte økonomisk basistryghed i de svage grupper i samfundet. Socialpolitikken skulle forhindre og "reparerer" sociale ulykker. -
Offentlig sygesikring
Offentlig sygesikring. -
Oliekrisen
Oliekrise rammer Danmark og medfører økonomiske vanskeligheder og øget arbejdsløshed. -
Bistandsloven
Bistandsloven indføres. Man ville skabe en normal tilværelse for folket i de laveste samfundslag. -
Efterlønnen
Efterlønnen indføres under Anker Jørgensen i 1979. Dette betød at man kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet 5 år før folkepensionsalderen. I 2011 blev denne tilbagetrækning afkortet til 3 år. -
Work for welfare
"Work for welfare": Graden af arbejdsmarkedsdeltagelse gøres til kriterium for tildeling af ydelser. Håbet var at beskræftigelse ville få folks selvværdsfølelse til at stige. -
Velfærdsstaten i fremtiden
Velfærdsstaten har overlevet trods store forandringer og udfordringer. Derfor kunne man tro, at velfærdsstaten også i fremtiden vil kunne klare de nye udfordringer.
