Danmark efter anden verdenskrig

By August, Hamed og Filip

  • 1800 tallet. Socialistiske institutioner

    I 1800 tallet byggede man 350 fattigdoms gårde for at adskille de fattige fra middelklassen Fattigdoms gårdene var afskrækkende da forholdene på dem var ringe og de ansås lidt som fængsler i og med der var tremmer for vinduerne

  • Levestandard over perioden

    Levestandarden i perioden fra 1800-1990 steg med 12 gange så meget. Især fra 1950-1990 steg den markant.
  • Period: to

    Velfærdstaten

  • !890: Flere sociale organisationer/instituioner

    Man begyndte at tænke på hvordan man kunne sikre sig i forhold til død og arbejdsulykker. Mange individer begyndte at spare op i grupper eller være en del af en filantropi gruppe hvorpå formålet var at beskytte arbejderne for ulykker. Kriken var også en vigtig velfærds leverandør. De gamle klostre blev efter reformation stiftet af Christian den 3 til hospitaler.

  • 1891: ALderforsørgelsesloven

  • 1892: Sygekasseloven

  • 1898: Arbejderskadeforsikringen

  • SLutningen af 1800 tallet.

    I slutningen af 1800 tallet havde man begyndt at lave nye sociale lovgivninger. Forsikrings principper var blevet marginaliseret. Der var no a-kasser. For eksempel en sygepleje a-kasse

  • 1905: Børneloven

  • 1907: arbejdsforsikring

  • 1910: Socialdemokraterne træder til.

    1910 har socialdemokraterne allerede overtaget nogle af byerne. Hvor man lægger mere vægt på omsorg. Der var stadig politisk strid hvordan ting skulle være i forhold til statens rolle. Liberale ideer vs socialistiske ideer

  • Mellemkrigstiden Nye tænkegange

    Folk skal ikke få hjælp fra almissen men hvad de er forpligtet til Minipolitik. Hvor der er flere børneinstitutioner. Familie livet bliver bedre. 1937 Flere sygeplejesker reformer for forbyggelse af sygedomme

  • 1933: arbejdsløshed og kanslergadeforliget

    Baggrunden for forliget var den økonomiske verdenskrise, der var forårsaget af børskrakket i New York i 1929. Man så at flere millioner af danskere var arbejdsløse

  • 1949-1966: efterkrigstid

    Efter krigen sad der en socialdemokratisk til år 1950 da de liberale fik magten. Da venstre fik magten fiksede de Danmarks økonomi. Såsom den store arbejdsløshed, 700 millioner underskud på valutakursen til 400 millioner. i 1953 blev socialdemokraterne genvalgt hvori de lavede rav i statskassen igen. De forringede valutastillingen med 700 millioner.

  • 1945: FN

    Fn blev oprettede med 49 lande

  • 1945: Marshalplanen

    USA inførte marshal hjælpen som havde til formål at liberalisere de vestlig europæiske lande

  • 1950-1958

    Landbrugsproduktionen steg med 50 %

  • 1955: ungdomskultur bliver nævnt og mere sat i fokus

    Ungdomskultur var først nu nævnt. Foreksempel i Yankui baren fra Toms

  • 1960

    Pensionisterne skulle hjælpes. Man ville hjælpe på kort sigt. Det var endnu en diskussion om velfærdstaten
    1. Socialdemokraterne vandt kampen om velfærdstaten på grund af at de kunne etablere et positivt sammenspil mellem vækst, velfærd og fuld beskæftigelse.
    2. Højkunjunktursving. Vi bliver rigere! Man får bedre råd til velfærdstaten. Til trods for de mange penge som folket nu havde valgte befolkningen stadig socialdemokraterne.

  • 1961: Industrien overhæler landbruget

    Industrien begyndte at få en større og større betydning for økonomien.

  • Den universelle velfærdsstat

    Den universelle velfærdsstat blev grundlagt mellem 65'-76- den havde til formål at sikre alle borgere lige retigheder og muligheder. Det betød at alle kunne uddanne sig ens og havde ens muligheder for ophold på plejehjem og for at få folkepension

  • 1970

    Opstod der en økonomisk krise i Danmark. Oliekrise, inflation og lav vækst var et par af grundene til at det begyndte at gå ned for Danmark. Politisk set var der kaos. Der var en række nye protester som skabte nye partier.

  • Jordskredsvalget 1973

    Antallet af partier blev fordoblet og mange partier såsom Socialdemokraterne faldt meget. Imens femskridtspartiet kom helt op på anden pladsen.

  • 1974: Bistandsloven

  • 1979: Efterlønsreformen

  • 1982:

    Det blev mere en diskussion om hvordan vækst, velfærd og sociale ydelser skulle omstruktureres.

  • EU skeptisk

    Danmark var meget skeptisk overfor EU. Flertallet af politikerne var for EU men befolkningen var imod med snævret flertal. Grundene er værdimæssige grunde og måske også økonomiske grunde. Værdierne var fordi befolkningen ikke ville have en Euro i stedet for den danske krone

  • Synet på velfærdstaten over tidsperioden 1890-2016

    Synet på velfærdstaten over tidsperioden 1890-2016
    I danmark har diskussion altid været omkring hvordan velfærdstaten skulle være. Selve diskussion om man skulle have en har der været enighed om og ifølge videon så bliver det sagt at der takket være det borgerlige partier at vi fik en velfærdstat så tidligt. Der har været forskellige slags reformer gennem tiden der har haft udfordringer i at blive indført. Foreksempel pensionistreformen tog længere tid end forventet. Eller den økonomiske krise begyndte at forsinke andre reformer omkring ydels