-
Fattighjælp
Fra ca. starten af 1800-tallet til midten af 1800-tallet var der fattighjælp i Danmark. Fattige kunne få støtte, men ved at få denne støtte mistede de deres stemmeret, og de måtte ikke gifte sig. -
Grundloven
Grundloven blev lavet. Alle danskere der ikke kunne forsørge sig selv, var sikret hjælp. -
Fattigloven blev revideret
Udover at fattigloven blev ændret på, blev der for første gang givet statslig støtte til lægebesøg, jordmoder og begravelse. Hvis man var over 60, havde brug for hjælp og aldrig havde fået fattighjælp før, havde man ret til understøttelse, uden at miste ens stemmeret. -
Sygekasselov
Der blev undført en sygekasselov. Dvs. at borgerne kunne melde sig ind og betale kontigent. Hvis man så blev syg, ville man modtage hjælp. -
Arbejdsløshedskasseloven
Det var en offentlig støtte forsikringsordning rettet mod arbejdsløshed. -
Kanslergadeforliget
Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Venstre lavede en socialreform. Man kan i virkeligheden bare kalde det en udvikling af de love, der i forvejen havde været i samfundet. Det handler henholdsvis om folkeforsikring, arbejdsløshedsunderstøttelse, ulykkesforsikring og offentlig forsorg.
Man lagde vægt på, at borgernes rettigheder ikke skulle indskrænkes, bare fordi man havde økonomiske problemer. -
Folkepensionens indførelse
Det var at alle borgere over 67 år, havde ret til et mindstebeløb uanset formue, tidligere erhversaktivitet og indkomst. -
Velfærdsstatens guldalder
Kvinder begyndte at komme på arbejdsmarkedet, og det førte til bygning af vuggestuer, børnehaver og fritidsordninger. Der blev også lavet plejehjem, sygehuse og uddannelsesinstitutioner. Reallønnen steg, og det gjorde forbruget også, som voksede med 75%. -
Oliekrise, udlandsgæld og stigende arbejdsløshed
En oliekrise, udlandsgæld og stigende arbejdsløshed ramte samfundet. Alligevel var der en markant udbyggelse af den offentlige sektor, dvs. at der var 23.6% ansatte i den offentlige sektor. -
Bistandsloven
Bistandsloven kaldes kronen på velfærdstatsværket. Loven betød at når man søgte hjælp fra det offentlige, fik man en sagsbehandler, og ansvaret for at borgeren havde det godt, blev i høj grad lagt over til staten.