Velfærdsstatens udbygning

By RebekkaKreutzmann

  • Grundlov for offentlige ydelser (1849)

    I 1849 fastslog Grundloven, at man kunne modtage offentlige ydelser hvis man ikke kunne forsørge sig selv. Dog betød dette, at man ville miste stemmeretten.

  • Industrialiseringens gennembrud (1870)

    Industrialiseringen og urbaniseringens gennembrud

  • Fattighjælp (1891)

    I 1891 vedtog man den første sociale reform, alderdomsforsørgelse. Man kunne modtage fattighjælp uden at miste sine rettigheder.

  • Sygeforsikring (1892)

    I 1892 blev der vedtaget en sygekasselov, hvor borgeren frivilligt kunne melde sig ind og betale kontingent og dermed sikre sig hjælp under sygdom. En anden offentligt støttet forsikringsordning rettet mod arbejdsløshed så dagens lys i 1907 med Arbejdsløshedskasseloven.

  • Septemberforliget/Arbejdsmarkeds grundlov (1899)

    I 1899: Septemberforliget: Landsorganisationen og DA skal finde ud af mindstelønnen. Medarbejderne truer med strejke og arbejdsgiverne truer med lock-out. Arbejdsgiver og arbejdere skal blive enige om arbejdsforholdene.

  • Arbejdsløshedskasselove (1907)

    En anden offentligt støttet forsikringsordning rettet mod arbejdsløshed så dagens lys i 1907 med Arbejdsløshedskasseloven.

  • Kanslergadeforliget (1933)

    I januar i 1933 ved overenskomstforhandlingerne forlangte arbejdsgiverne en lønnedgang på 20%, hvilket blev afvist —> der varslede/trussel om lock-out. Regeringen (Socialdemokraterne og De Radikale) indgik et forlig med Venstre.
    --> Socialreformen vedtaget som et led i Kanslergadeforliget.

  • Socialreformen (1993)

    Resultatet af kanslergadeforliget
    Socialreformens fire love:
    — Man gik fra at have 55 forskellige love til kun 4 love.
    1. Loven om offentlig forsorg
      1. Loven om folkeforsikring
      2. Loven om ulykkesforsikring
      3. Loven om arbejdsangivning og arbejdsløshedsforsikring

  • Folkepensionen (1956)

  • Den danske velfærdsstats guldalder. (1960'erne)

    Kvindernes indtog på arbejdsmarkedet førte til bygning af vuggestuer, børnehaver og fritidshjem, og der blev opført plejehjem, sygehuse og uddannelsesinstitutioner. Reallønnen steg, og det samme gjorde forbruget, der voksede med 75 % i årene 1957-70, og troen på økonomisk fremgang. Derfor bekymrede kun få sig om det stigende skattetryk, der var et resultat af udbygningen af velfærdsstaten.

  • Oliekrisen, udlandsgæld og arbejdsløshed (1970'erne)

    1970’erne dukkede ganske vist op med oliekrise, udlandsgæld og stigende arbejdsløshed.

  • Bistandsloven (1976)

    I 1976 kom Bistandsloven, og den kaldes ofte kronen på velfærdsstatsværket. Med loven fik hver borger en sagsbehandler, når man søgte hjælp fra det offentlige, og ansvaret for borgernes velbefindende blev i endnu højere grad lagt over til staten. Der var i første omgang tale om et skønsprincip, der i 1987 blev ændret til et retsprincip med faste takster for langt de fleste ydelser.

  • Velfærdsmodellen under pres (1990-idag)

    i 1980’erne og 1990’erne fik man nedbragt DK's betragtelige udlandsgæld, er den danske velfærdsmodel kommet under pres.
    Færre skatteydere til at betale de stigende omkostninger til sygehuse, folkepension, efterløn og pleje.