-
Period: to
Før krigstiden
I 1800-tallet var dansk socialpolitik især baseret på fattighjælp, der indebar, at fattige kunne få støtte, hvis de var ’værdigt trængende’. Det havde dog som konsekvens, at modtagerne af fattighjælp mistede deres stemmeret og ikke måtte gifte sig. Fra midten af 1800-tallet bredte der sig efterhånden en erkendelse af, at private bidrag og fattighjælp i sognene ikke var nok. Med Grundloven i 1849 blev alle danskere sikret ret til offentlig hjælp, hvis de ikke kunne forsørge sig selv. -
Period: to
Mellemkrigstiden
I 1933 fik man en af danmarkshistoriens mest omtalte politisk-økonomiske aftaler: Kanslergadeforliget.
Den var først og fremmest en videreførelse og forenkling af de eksisterende love, som stammede fra årene 1890-1930, og man samlede nu sociallovgivningen i fire hovedlove om hhv. folkeforsikring, arbejdsløshedsunderstøttelse, ulykkesforsikring og offentlig forsorg -
Period: to
1945-1960
I 1940’erne og 1950’erne var der dog ikke tale om en væsentlig udbygning – med folkepensionen i 1956 som den mest markante undtagelse. Med folkepensionen fik alle borgere over 67 år ret til et mindstebeløb uanset formue, tidligere erhvervsaktivitet og indkomst, og Danmark fik hermed den første universelle velfærdsydelse. -
Period: to
1960-1970
1960’erne blev den danske velfærdsstats guldalder. Kvindernes indtog på arbejdsmarkedet førte til bygning af vuggestuer, børnehaver og fritidshjem, og der blev opført plejehjem, sygehuse og uddannelsesinstitutioner. Reallønnen steg, og det samme gjorde forbruget, der voksede med 75 % i årene 1957-70, og troen på økonomisk fremgang. Derfor bekymrede kun få sig om det stigende skattetryk, der var et resultat af udbygningen af velfærdsstaten. -
Period: to
1970-1980
1970’erne dukkede ganske vist op med oliekrise, udlandsgæld og stigende arbejdsløshed, men stadig var der tale om en markant udbygning af den offentlige sektor, hvilket disse tal vidner om: I 1950 var 8 % af de erhvervsaktive ansat i den offentlige sektor, mens tallet i 1975 var 23,6 %. Det steg yderligere til over 30 % i 1992, og i 2009 var 36 % ansat i det offentlige. I 1976 kom Bistandsloven, og den kaldes ofte kronen på velfærdsstatsværket. -
Period: to
1980-2000
Der var i første omgang tale om et skønsprincip, der i 1987 blev ændret til et retsprincip med faste takster for langt de fleste ydelser.