Romeriget

By astridknakkergaard
  • Period: 753 BCE to 476

    Romeriget

    Romerriget eksisterede fra 753 f.v.t. til 476 e.v.t.
  • Period: 750 BCE to 550 BCE

    Den græske koloniseringsperiode

    Under den græske koloniseringsperiode bosatte mange grækere sig i den sydlige del af Italien og på Sicilien.
    Dette førte til, at der i det område opstod stærke, velstående bystater som Napoli, Syrakus og Tarent.
  • 509 BCE

    Romerriget bliver en republik

    I 600-tallet f.v.t var Rom under Etruskisk kontrol, og kongen over Rom var etrusker. Ifølge romersk sagnhistorie gjorde romerne oprør dræbte den sidste etruskiske konge i 509 f.v.t. hvor efter rom blev en republik.
  • Period: 509 BCE to 31 BCE

    Den romerske republik

  • 494 BCE

    Plebejernes egen folkesamling

    Her fik plebejerne lov til på deres egen folkesamling at vælge 2 "folketribuner", der fik magt til at nedlregge veto
    mod beslutninger taget af embedsmand, senat og folkeforsamling.
  • 340 BCE

    Latium under Roms lederskab

    omkring 340 f.v.t. var Latium blevet samlet under Roms lederskab
  • 300 BCE

    Samnitiske bjergstammer i Appenninerne besejret

    Efter at Rom fik magten over Latium, førte Rom kampe mod de samnitiske bjergstammer i Appenninerne, som de besejrede omkring 300 f.v.t., hvilket gjorde Rom til stormagten i Italien.
  • 267 BCE

    Romersk herredømme over Syditalien

    Rom kom i konflikt med nogle af de græske bystater i Syditalien, og i 267 f.v.t. fik Rom også magten over Syditalien.
  • Period: 264 BCE to 241 BCE

    Den første puniske krig

    Rom begyndte at vise interesse i at underlægge sig det østlige Sicilien, hvilket gjorde, at de bevægede sig ind på Karthagos interesseområde, hvilket førte til de puniske krige om herredømmet, ikke bare på Sicilien, men over den vestlige del af middelhavet.
    Rom vandt den første krig, og Karthago måtte forlade Sicilien, Korsika og Sardinien.
    Karthago udvidede derefter deres herredømme i Spanien, som erstatning for tabt territorie.
  • Period: 264 BCE to 146 BCE

    De puniske krige

    Tre krige mellem den nye stormagt Rom og den gamle stormagt Karthago. Romerne kaldte karthagerne "punerne", deraf navnet, 'De puniske krige'
    Karthago var en bystat i Nordafrika, hvor byen Tunis ligger i dag, og omkring år 260 f.v.t. hærskede Karthago over det nordafrikanske kystområde, det sydøstlige Spanien og den vestlige del af Sicilien.
  • Period: 218 BCE to 201 BCE

    Den anden puniske krig "Hannibals tog over Alperne"

    Karthagernes feltherre, Hannibal, gik til angreb på romerne fra Spanien, og bringe krigselefanter med sig. Hannibal og hans hær opholdte sig 15 år i Rom, men havde ikke ressourcer til at indtage selve Rom.
    I år 202 f.v.t. havde Romerne sendt en hær til Afrika, og Hannibal blev kaldt tilbage til Karthago, hvor han blev besejret i et afgørende slag.
    Rom sejrede også i denne krig, og ved fredslutningen i 201 f.v.t. måtte Kartago opgive Spanien, og love ikke gå i krig uden Roms tilladelse.
  • 168 BCE

    Rom besejrer Makedonien

    Rom var efter 200 f.v.t. den største magt i middelhavsområdet, og forsøger især at holde Makedonien i skak, for at sikre sig, at der ikke er nogen der kan true Rom. I 168 f.v.t. besejrer rom den Makedonske konge. I de følgende årtier blev også selve Grækenland og den vestlige del af Lilleasien underlagt Rom.
  • Period: 149 BCE to 146 BCE

    Den tredje puniske krig

    Rom var ikke tilfreds med, at Karthago ikke længere var en stormagt, de ville have dem udslættet. De romerske legioner går derfor igen i land i Nordafrika, hvor de besejrer Kartagos hær og jævner byen med jorden. Kartago er nu også under romersk magt.
  • Period: 133 BCE to 121 BCE

    Gracchus-brødrene kæmper for jordløse romerske borgere

    Staten ejede en masse jord, som de velhavende sad på, mens mange borgere ikke havde noget.
    Plebejertribunen Tiberius Gracchus fik på plebejernes folkesamling vedtaget en lov om, at offentligt eget jord skulle udstykkes til de jordløse borgere. Dette syntes overklasserne ikke om, og Tiberius blev drabt under politiske uroligheder.
    Jordudstykningen fortsatte og efter 10 år forsøgte Gaius Gracchus at viderføre politiken, men lader sig dræbe af slave, da det fører til borgerkriglignende tilstand.
  • Period: 107 BCE to 14

    Republikkens undergang

    Republikken holdte ikke til, at Rom pludselig blev en stormagt, og efter næsten 100 år konflikter og borgerkrige blev republikken erstattet af kejserdømmet.
    Hæren ændrede sig også, og nu var det ikke længere vernepligt, men mere et erhverv, hvor fattige kunne sværge lydighed til en hærfører, som ofte havde stor politisk magt, ikke mindst på grund af sin status som hærfører, men når en hærfører havde også politisk støtte fra deres pensionerede soldater, der efter pension blev deres klienter.
  • 89 BCE

    Forbundsfæller får statsborgerskab

    Forbundsfællerne er de Italienske bystater, som Rom erobrede. (De erobrede områder uden for Italien blev kaldt provinser.) Disse forbundsfæller skulle stille til hæren, modsat provinserne, og få særligt fortjenstfulde forbundsfæller fik statsborgerskab. De andre forbundsfæller ville også have statsborgerskab, men det var Rom ikke indstillet på, og først efter regulær krig mellem Rom og forbundsfællerne, fik alle forbundsfæller statsborgerskab i år 89 f.v.t.
  • Period: 60 BCE to 44 BCE

    Triumviratet og Cæcars diktatur

    -60: de 3 stærkeste politikere og hærfører i Rom, Pompeius, Crassus og Cæsar, indgik en alliance kaldet triumviratet (tremandsgruppen) og har magt nok til at styre rom
    -53: Crassus dør under krig i Mellemøsten, alliancen mellem de to andre vakler.
    -59 - -49: Cæcar gennemførte korstog og bragte Frankrig og Belgien under Rom, Pompeius og senatet slår sig sammen, så Cæsar ikke får magten i Rom, dette mislykkedes
    -47: Cæcar udnævnes diktator
    - 44: Cæsar selvudnævntes diktator for livet, dræbes 5/3
  • Period: 59 BCE to 17 BCE

    Numa Pompilius romersk konge

    Numa Pompilius forsøgte at skabe et godt grundlag af lov, orden og moral. Det var dog svært under krigstilstand, og han byggede derfor et tempel for guden Janus. Stod templet åbent var Rom i krig, når det var lukket var der fred. Efter Numa Pompilius' regeringstid var templet kun lukket to gange.
  • 44 BCE

    Cæsar dræbes

    Cæsar dræbes ved attentat af en sammensværgelse af senatorer, da han har fået for meget magt, og der er mistanke om, at han vil gøre sig selv konge
  • 31 BCE

    Octavian/Augustus/Cæsar

    efter Cæsar var magten i Rom delt mellem Antonius i øst, som allierede sig med Cleopatra fra Egypten, og Octavian, Cæsars fostersøn.
    Efter et stort søslag i Actium vest for Grækenland, hvor Antonius og Cleopatra tabte og begik selvmord, stod Octavian i år 31 f.v.t som enehersker over Rom.
    han lod republikken fortsætte, selvom han var den egentlige hersker, og kaldte sig Cæsar. Han fik hædersnavnet Augustus (den ophøjede) og døde i år 14. Rom havde opgivet republikken og Cæsar blev titlen: kejser
  • Period: 14 to 193

    Kejsertiden

    Augustus udpegede sin stedsøn Tiberius til sin efterfølger og i år 14-68 var magten i Augustus' slægt.
    der var dog ikke stabil tradition for tronskifte og mange kejsere blev dræbt eller tvunget til at begå selvmord.
    Fra år 96 foregik det sådan, at den siddende kejser valgte sin efterfølger og adopterede denne. efterfølgeren skulle godkendes af senatet (adoptivkejsersystem)
  • 42

    Mauretanien

    Det nuværende Marikki (Mauretanien blev en del af Rom
  • 43

    England

    England blev del af det romerske imperium efter invasion i år 43
  • 64

    Første kristenforfølgelse

    Kejser Nero anklager de kristne for at sætte Rom i brænd, og starter en forfølgelse
  • 107

    Roms højdepunkt

    Rom opnåede sit største areal, da det i 107 undertvang Dacien i det nuværende Rumænien
  • Period: 193 to 285

    Soldaterkejserne

    I 193 var adoptivkejsersystemet brudt sammen, og det var nu hærene der udvalgte en kejser.
    De militære opgaver voksede også, da Roms grænser i 230'erne blev truet meget udefra.
    At skulle styrke militæret mod truslerne udefra, samt truslerne i sig selv, betød forværret økonomisk situation, og skabte nød og elendighed, især i vestlige dele af riget.
    Lejesoldater udefra blev mere almindeligt, og der var ofte flere kejsere på én gang.
    Gennemsnitlig regeringstid var 2,5 år.
  • 200

    Systematisk kristenforfølgelse

    Omkring år 200 bliver kristenforfølgelser mere systematiske og omfatter hele riget
  • 202

    Kejseren forbyder at konvertere til kristendommen

  • 212

    Romersk statsborgerskab

    Alle i det romerske imperium fik statsborgerskab i 212
  • 258

    Straffe for at nægte at ofre

    Der indføres strenge straffe for folk der nægter at deltage i ritualer og ofringer til guderne
  • Period: 285 to 476

    Stabilisering og sammenbrud

    Situationen stabiliseres slut 200tallet
    284 hærfører Diocletian (fra Dalmatien) udnævnes enekejser. Han deler riget i 4, 2 styres af sideordnede kejsere (Augustus), 2 af underordnede medkejsere (Cæcar)
    Systemet bryder sammen da han trækker sig som kejser. Dette fører til borgerkrig. Systemet videreføres af sejrhæren Konstantin
    Situationen i Rom er kritisk. I løbet af de næste århundrede mister folk mere frihed, statens økonomi bliver værre og kejserne ophæver sig selv som guder.
  • Period: 300 to 392

    Kristendommen accepteres

    I 311 og 313 kom der love om religionsfrihed
    Konstantin den Store (306-337) blev kristen og døbtes på sit dødslege.
    Kristendommen bliver mere udbredt i de følgende år, og i 391 og 392 forbød kejser Theodosius (347-395) alle andre religioner.
  • Period: 350 to 476

    Det vestromerske rige opløses

    (350 er ikke præcise start for denne periode)
    I de sidste årtier af 300-tallet begynder germanerne at trænge ind i det vestlige Romerrige, og i løbet af de næste årtier overtager de langsomt det vestromerske rige mere og mere, og bosætter sig.
    Fra 476 er der ikke længere en Kejser i Rom.
    Det østromerske rige lever videre som rent græsk kejserdømme til 1453 da hovedstaden Konstantinopel overtages af tyrkerne og omdøbes til Istanbul.
  • 395

    Permanent opdeling af riget

    Opdelingen i et vest- og østromersk rige bliver permanent