Den astronomiske udvikling

Antikken og Aristoteles

384 BCE

I Aristoteles tid - altså det gamle Grækenland, fandt man ud af at der var planeter, som var anderledes end stjernerne.
Aristoteles mente, at planeterne bevægede sig i cirkulære baner. Men alle planeterne bevægede sig rundt om Jorden og ikke Solen

Copernicus: Solen i centrum

1500

Frem til 1500-tallet så man verdensbilledet, som Aristoteles skabte. Men så kom Nicolaus Copernicus. Han havde samme opfattelse med at planeterne bevægede sig i cirkler. Dog mente han at Solen var i centrum og ikke jorden

Tycho Brahe: Banerne er ikke cirkler

1580

I slutningen af 1500-tallet, kom Tycho Brahe frem. Han var uenig med Copernicus, men at banerne var i cirkler. Derudover, var han også uenig i verdensbilledet. Brahe mente at ja, planeterne bevægede sig rundt om Solen, men Solen bevæger sig altså rundt om Jorden. Jorden er for tung til at bevæge sig rundt

Johannes Kepler

1606

Kepler var Tycho Brahes elev, og fulgte til at starte med hans verdensbillede. Dog var det Kepler der forklarede banerne som vi kender idag: De elliptiske baner. Der var også ham der påpege at universet ikke var guddommeligt. Senere hen fastlægger Kepler så at, Copernicus havde ret. Alle planeter bevæger sig om Solen. Selv jorden

Isaac Newton og tyngdekraften

1687

Efter at alt det med hvordan planeterne bevægede sig, fandt Newton ud af noget nyt. Han sad ved et æbletræ og lige pludselig faldt et æble i hovedet på ham. Her tænkte han at der måtte være en grund til at ting falder på jorden, men stjernerne og planeterne svæver i universet.

Mælkevejen som skive

1785

William Herschel forslog i omkring 1785 at Mælkevejen var skiveformet. Han mente så også at vores sol i solsystemet, lå i midten af Mælkevejen. Skiveformen blev bekræftet af Harlow Shapley i omkring 1917. Dog fandt han så ud af, at vores sol ikke lå i midten af Mælkevejen. Faktisk lægger vi ude fra midten. Eller gør vi nu det?