Fysikkens Verdensbillede

Demokrit

100

ca. 460-3670 f.kr
Han fremsatte en teori om at verden består af en masse små dele. Dem kaldte han atomos. Han postulerede, at atomerne udførte mekaniske bevægelser, at de hang sammen vha. kroge, og at de havde forskellige størrelser og omkredse.
(Julie)

Erathosthenes

100

276 -194 f.kr
Græsk astronom og matematiker, som bestemte jordens omkreds ved måling af solens højde i Alexandria og Syene på samme tid. Han var lever af biblioteket i Alexandria. Derudover fandt han en metode til at fastlægge primtallene.
(Stella)

Claudius Ptolemæus

101

Ptolemæus opdagede den geocentriske model der var accepteret i 1500 år. Vi kender ikke så meget til hans liv. Han lavede astonomiske observationer fra Alexandria i Egypten i årene 127-141. Vi ved at de observationer han brugte var lavet af Theon matematikeren.
(Julie)

Nicolaus Kopernikus

Feb 19, 1473

(19. februar 1473 - 24. maj 1543) var en embedsmand, astronom og læge. Da Pave Leo 10. i 1514 opfordrede teologer og astronomer til at bidrage til en præcis fastlægning af påsken, blev Nicolaus Kopernikus involveret i arbejdet med at "måle" året og månederne præcist ud fra observationer af himmellegemer, navnlig planeter.
(Stella)

Tycho Brahe

Dec 14, 1546

(14 december 1546 - 24 oktober 1601) Dansk astronom der betragtes som grundlæggeren af den moderne observerede astronomi. Tycho er en latinisering af det danske Thyge. Han mest betydningsfulde indsats var at han indså at fremskrift i astronomien forudsatte systematiske observationer nat efter nat, og at det krævede instrumenter med den størst mulige nøjagtighed. Med dette for øje opførte han ovbservationerne Uranienborn og Stjerneborg på øen Hven i Øresund.
(Stella)

Galileo Galilei

Feb 15, 1564

(15. februar 1564 – 8. januar 1642) var en italiensk filosof, fysiker og astronom. Han var en af pionererne inden for astronomi. Galileo var, ligesom sin far, også en ferm lutspiller.
Galilei blev født i Pisa, Italien. Han studerede medicin ved universitetet i Pisa, og blev senere professor i matematik i Padova. Her forbedrede han universitetets teleskop og opdagede månens kratere og Jupiters måner.
(Julie)

Johannes Kepler

Dec 27, 1571

(27. december 1571 – 15. november 1630) var en tysk matematiker, astronom og astrolog og en af nøglefigurerne i det 17. århundredes naturvidenskabelige revolution. Han er bedst kendt for sine eponyme love om planetarisk bevægelse, kodificeret af senere astronomer på basis af hans værker Astronomia nova, Harmonices Mundi og Epitome Astronomiae Copernicanae. De dannede også en del af grundlaget for Isaac Newtons Newtons tyngdelov.
(Stella)

Parallakse

Feb 29, 1572

Parallakse er det fænomen, at sigtelinjen til et stationært mål ændrer sig når man ser målet fra forskellige vinkler. Dette udnyttes såvel af dyr som af mennesker til at bedømme afstande. Samme metode bruges i stor skala indenfor for eksempel astronomien til at måle afstande til stjerner tæt på Jorden.
(Stella)

Isaac Newton

Dec 25, 1642

(4. januar 1643 – 31. marts 1727) Engelsk matematiker, fysiker og astronom, som blandt andet formulerede love omkring tyngdekraften, massetiltrækning, og legemers bevægelse. I sit værk (på latin) Philosophiae Naturalis Principia Mathematica, som regnes for et af de mest betydningsfulde videnskabelige værker nogensinde, gav han en matematisk beskrivelse af de love som styrer himmellegemers bevægelse, det vil sige månens bevægelse om jorden og planeternes bevægelse om solen.
(Stella)

Alesandro Volta

Feb 18, 1745

Grev Alessandro Giuseppe Antonio Anastasio Volta (18. februar 1745 i Como, Lombardiet, Italien – 5. marts 1827 i Como, Lombardiet, Italien) var en italiensk fysiker, som er internationalt kendt for især at have udviklet det elektriske batteri.
(Stella)

John Dalton

Sep 6, 1766

(6. september 1766 – 27. juli 1844) var en engelsk naturvidenskabsmand og lærer, født i Eaglesfield, nær Cockermouth i Cumberland.
Hans far, Joseph Dalton, var en fattig væver, som sammen med sin kone Deborah Greenup var medlem af the Religious Society of Friends (kvækerne). Forældrene havde tre børn, Jonathan, John og Mary.
John Dalton beskrev som den første farveblindhed i 1794, og blev kendt som atomteoriens fader efter sin offentliggørelse af denne teori i 1808.
(Julie)

Ole Christiansen Rømer

Sep 25, 1766

(25. september 1644 – 19. september 1710) var en dansk astronom, ingeniør og politidirektør.
I 1675 påviste Rømer – som den første – at lyset ikke, som det hidtil var formodet, udbreder sig øjeblikkeligt, men med en endelig hastighed, og han målte denne hastighed til ca. 220.000 km/sec. Da lysets hastighed er ca. 300.000 km/sec, er det noget af en regnefejl.
(Stella)

André Marie Ampára

Jan 20, 1775

(20 Januar 1775 - 10 Juni 1836) Fransk fysiker og matematiker der var en af videnskabens stiftere indenfor klassisk elektromagnetisme, som han elektrodynamikken. Det internationale system for enheder for en elektrisk storm, Amp er navngivet efter ham.
(Stella)

Hans Christian Ørsted

Aug 14, 1777

(14. august 1777 - 9. marts 1851) var en dansk fysiker, kemiker og farmaceut. Han var bror til politikeren og juristen A.S. Ørsted. Han udgav naturfilosofiske afhandlinger m.m. og stiftede Selskabet for Naturlærens Udbredelse i 1824 og Den Polytekniske Læreanstalt i 1829. Endvidere var han stifter af forløberne til Meteorologisk Institut og Patentdirektoratet. H.C. Ørsted var en nær ven af H.C. Andersen.
(Stella)

Cepheide

Feb 28, 1784

En cepheide er en stjerne med en pulserende lysstyrke, der er afhængig af stjernens størrelse. Jo større stjernen er, jo længere varer perioden. Perioden er så fast, at man kan stille sit ur efter det, derfor er en cepheide god til at bruge som et standardlys til at beregne afstanden til dens galakse. Den første cepheidestjerne blev opdaget i 1784 af John Goodricke. Stjernen var nr. 4 stjerne i stjernebilledet Cepheus og hed delta-cephei, deraf navnet cepheidestjerner. m-M=5*log(D)-5
(Stella)

Michael Faraday

Sep 22, 1791

(22. september 1791 – 25. august 1867), var en britisk fysiker og kemiker, der gjorde banebrydende opdagelser inden for elektromagnetisme. Han blev født i London og blev ansat som lærling hos en bogbinder, da han var 14 år. I løbet af de syv års læretid fik han interesse for naturvidenskab. Derfor tog han notater om sine fysiske og kemiske iagttagelser, og disse notater sendte han til Humphry Davy, én af datidens førende videnskabsmænd.
(Stella)

Atom

Oct 21, 1803

Et atom defineres som den mindste kendte kemiske bestanddel, der stadig har stoffets egenskaber.
Ordet atom stammer fra det græske ord atomos der betyder udelelig: Grækerne forestillede sig atomet som en absolut "mindste" enhed som materien kan opdeles i.
(Stella)

Molekyler

Jan 1, 1808

I kemi som alle andre steder er et molekyle en sammensætning af to eller flere atomer.
For eksempel er vand (H2O) et molekyle, der består af 2 hydrogenatomer og 1 oxygenatom. Og O2 er et molekyle der består af to oxygenatomer. Et molekyle er karakteriseret ved, at alle atomerne i molekylet er bundet sammen ved hjælp af kovalente bindinger, dvs. at atomerne deler et eller flere elektronpar imellem sig, i modsætning til salte, der kun hænger sammen ved hjælp af elektrostatiske kræfter.
(Stella)

James Clerk Maxwell

Jun 13, 1831

(13. juni 1831 – 5. november 1879) var en skotsk matematiker og teoretisk fysiker. Blandt hans vigtigste resultater kan nævnes opstillingen af Maxwells ligninger, inklusive en vigtig modifikation af Amperes lov. Disse var den hidtil mest samlede beskrivelse af elektromagnetisme. Med ligningerne forudsagde Maxwell, at der findes elektromagnetiske bølger, der bevæger sig med lysets hastighed og at lys er sådanne bølger.
(Stella)

Dimitri Ivanovitj Mendelejev

Feb 8, 1834

(8. februar 1834 – 2. februar 1907) var en russisk kemiker, som startede udviklingen af det periodiske system til klassificering af grundstofferne. I sin tabel fra 1871 efterlod han "huller": Disse "hullers" placering i forhold til de da kendte grundstoffer indsnævrede "søgefeltet" for de kemikere, der ledte efter de da ukendte grundstoffer, og følgelig opdagede man i årene derefter en lang række "nye" grundstoffer.
(Julie)

Spiral Nebula opdaget

Jan 1, 1845

Lord William Parsons opdagede i 1845 Spiral galaxen den første spirale struktur i M51 (the wirldpool galaxy) hans tegninger ligner de moderne billeder af galaxen.
(Stella)

Joseph John Thomson

Dec 18, 1856

(18. december 1856 – 30. august 1940), også kendt som J.J. Thomson, var en engelsk fysiker, som opdagede elektronen i 1897. Han fik nobelprisen i fysik i 1906.
Thomson blev født i 1856 nær Manchester, England af forældre med skotske rødder. Han studerede på Owen's College i Manchester og senere på Trinity College i Cambridge. I 1884 blev han fysikprofessor. I 1890 blev han gift med Rose Paget som han fik to børn med.
(Stella)

Henrietta Swan Leavitt

Jul 4, 1868

(July 4, 1868 - December 12, 1921) En Amerikansk astromnom der opdagede relationen mellem klart lysende stjerner og perioden mellem Cepheide stjerner. Hun arbejdede på Harvard Universitet som en "Computer" hvor hun undersøgte fotografiske plader i order for at kunne måle og katagorisere deres lysstyrke. Det var hendes opdagelse der først gsv nogle astronomer lov til at måle afstanden mellem jorden og andre galaxer.
(Stella)

Arnold Sommerfeld

Dec 5, 1868

Sommerfield diagrammet
5 December 1868 - 26 April 1951) en tysk teoretisk fysiker der benede vejen for udvikling i atom og kvante fysik, og som en uddannet man var han også mentor for den nye æra af theoretisk fysik. Han introducerede Sommerfelds konstant og banede vej for rønten bølge teori.
(Stella)

Ernest Rutherford

Aug 30, 1871

(30. august 1871 – 19. oktober 1937) Ernest Rutherford er en engelsk atomfysiker. Han fik sin universitetsgrad fra Canterbury Universitet. Han tog derefter til England for at fortsætte sine studier hos Cavendish Laboratoriet ved Cambridge. Han opdagede og navngav Alfa og Beta stråling. Han blev ansat som professor i fysik i Canada, hvor han beviste at radioaktivitet var den spontane spaltning af atomer. Denne opdagelse gav ham Nobelprisen i kemi i 1908. Han bestemte også jordens alder.
(Stella)

Albert Einstein

Mar 14, 1879

(14. marts 1879 – 18. april 1955)
Einstein var grundlæggeren af den specielle og den almene relativitetsteori. Han var med til at informere USA om Tysklands (måske) prøver med atombomben. Han var med til at lave "The Manhattan Project" hvor USA og lavede atom bomber for at komme verden til undsætning mod Tyskland.
(Stella)

Niels Bohr

Oct 7, 1885

(7 October 1885 – 18 November 1962) Han var med til at forstå atom strukturen og kvante fysikken, for hvad han modtog Nobel Prisen indenfor Fysik i 1922. Han var også en filosof og en fremskynder af videnskabelige undersøgelser. Han lavede Bohr modellen af atomen hvor han forslog at energi niveauerne af diskrete og at elektronerne kredser i stabile baner omkring atomkernen men sagtens kan springe fra en bane til en anden.
(Stella)

Harlow Shapely

Nov 2, 1885

(November 2, 1885 – October 20, 1972) Han brugte RR Lyræ til at bestemme størrelsen på Mælkevejen og solen position inden i den. I 1953 afslørede han hans "lydende vandbælte teori" nu kendt som koceptet om en habitabel zone.
(Stella)

Alexandr Friedmann

Jun 16, 1888

(16 juni 1888 - 16 september 1925) En russisk-sovjetisk kosmolog, fysiker og matematiker. Friedmann regnes som at være en af grundlæggerne af den dynamiske meteorogi. Fra 1913 arbejde han på det aerologiske observatorium i Pavlovsk, hvor han kort tid efter blev specialist i meteorologi. Han blev i 1920 ansat ved observatioriet i Petrograd. Kort før sin død blev han leder af observatoriet.
(Stella)

James Chadwick

Oct 20, 1891

(20. oktober 1891 i Cheshire – 24. juli 1974 i Cambridge) var en engelsk fysiker, der modtog Nobelprisen i fysik i 1935. Han opdagede neutronen i 1932, en partikel magen til protonen, men uden elektrisk ladning. Han hjalp med fremstillingen af atombomben i USA, som senere blev udløst over Hiroshima.
(Julie)

Radioaktivitet

Jan 1, 1896

Radioaktivitet er omdannelse af ustabile atomkerner under udsendelse af ioniserende stråling i form af partikler og/eller elektromagnetisk stråling. Radioaktivitet danner bl.a. grundlag for kernekraft og kernevåben. Ioniserende stråling er i visse former skadelig for levende organismer. Den ioniserende stråling kan bestå af alfastråling, betastråling, protonstråling, neutronstråling, røntgenstråling eller gammastråling.
(Stella)

Elektron

Feb 28, 1897

Opdaget af J.J Thomson i 1897. En elektron er en subatomarelementpartiken. Den har en negativ elektrisk ladning på cirka. -1,6 x 10^19 coulomb og en masse på 9,109 x 10^-31 kg (0,51 MeV/c^2) eller 0.000549 u (unit) Elektronen bliver almindeligvis betegnet e. Elektronens antipartikel er positronen (e+) som er identisk med elektronen, men har en positiv elektrisk ladning.
(Stella)

George Gamow

Mar 4, 1904

(4. marts 1904 i Ukraine – 19. august 1968) en ukrainsk fysiker og kosmolog. Hans vigtigste bedrift var opdagelsen af kvantetullering. Hans arbejdsfelt omfattede i øvrigt radioaktivt henfald af atomkerner, stjerners dannelse, stjernenukleosyntese, Big Bang-nuklosyntese, nukleokosmogenese og genetik.
(Stella)

Proton

Feb 28, 1917

Opdaget af Ernest Rutherford. En proton er en positivt ladet sub atomar partikel som findes i atomkerner. I brintatomer er der én proton i kernen. Inden for astrofysik betegnes neutral brint (1 proton + 1 elektron) med HI og ioniseret brindt (et brintatom, som har mistet sin elektron) HII, hvir I og II er romertal. Protonens masse er 1.672621154 x 27^-27 kg, hvilket svarer til 938,271742 MeV/c^2, eller 1,007276 U (unit) dens elektriske ladning er 1,602 x 10^19 coloumb.
(Stella)

Edwin Hubble

Nov 23, 1924

(20. november 1889 – 28. september 1953) var en amerikansk astronom. Hubble er kendt for opdagelsen af, at galakser bevæger sig væk fra hinanden, og dermed at universet er dynamisk frem for statisk. Denne opdagelse medførte nogle grundlæggende ændringer i Einsteins relativitetsteori og til at kassere Den Kosmologiske Konstant. Hubble beregnede også hastigheden galakserne bevæger sig væk fra hinanden, og formulerede Hubbles lov, der siger at hastigheden er proportional med afstanden.
(Stella)

Robert Wilson

Jan 10, 1936

en amerikansk astonom, i 1978 modtog han Nodelprisen i fysik. Ham og Arno Allan Penzias opdagede i 1964 kosmisk mikrobølge baggrund stråling. Da de arbejdede på en ny slags antenne i "Bell Labs" i Holmdel Township, New Jersey. De fandt en kilde af lyd i atmosfæren de ikke kunne forklare. Efter at have fjernet al baggrunds støj fandt de ud af at det var kosmisk mikrobølge baggrund stråling der stammede helt tilbage fra Big Bang.
(Stella)

Manhatten Project

Aug 13, 1942

Manhattan Project eller Manhattanprojektet var et forsknings- og udviklingsprogram, som under amerikansk ledelse og med deltagelse af Storbritannien og Canada førte til fremstillingen af de første atombomber under 2. verdenskrig. Undervejs opslugte Manhattanprojektet dens tidligere britiske modpart, som kaldtes Tube Alloys. Blandt de fysikere, som bidrog til atombombens skabelse, var Albert Einstein og danske Niels Bohr.
(Stella)

Den beboelige zone

May 7, 1953

Den beboelige zone er et begreb der bruges i astronomien og astrobiologien til at betegne et område omkring en stjerne, hvor der er betingelser for liv, som vi kender det på Jorden. Disse betingelser er, næst efter en eller flere energikilder, at vand findes i flydende form, og at der er grundstoffer tilstede til opbygning af levende organismer, samt tilstrækkelig energi til at opretholde stofskifte.
(Stella)

Liquid Water belt

May 7, 1953

For at flydende vand kan være til stede, forudsætter man en planet, der er jord-lignende og af jord-størrelse med en lignende sammensætning og et lignende atmosfærisk tryk. Faktorer, som bidrager til at liv er opstået og opretholdes på Jorden, er afstanden fra Solen, omløbsbanens excentricitet, rotationshastigheden, aksehældningen, den geologiske historie, en beskyttende atmosfære og magnetfeltet.
(Stella)

Arno Allan Penzias

Jan 1, 1964

Arno Allan Penzias opdagede sammen med Robert Wilson kosmiske mikrobølge baggrund.
Kosmisk Mikrobølge Baggrund er det resterende varme stråling fra Big Bang.Han fik arbejde hos Bell labs i Holmdel, New Jersey, hvor han sammen med Robert Woodrow Wilson arbejdede med meget følsomme kryogeniske mikrobølgemodtagere til radioastronomiske observationer. Efter i 1964 at have bygget deres hidtil mest følsomme modtager stødte parret på noget radiostøj som de ikke kunne forklare.
(Stella)

Nutrino

Nov 13, 1970

En Nutrino er en elektrisk neutral subatomar partikel. Alt tyder på at en nutrino har en masse men den er så lille, selv indenfor de subartomariske partiklers standarter. Nutrino har ingen elektrisk ladning, hvilket betyder de ikke er påvirket af den elektromagnetiske kræft.der gælder for partikler der har en elektrisk ladning, så som elektroner og protoner. De fleste nutrinoer går igennem jorden og stammer fra solens stråler.
(Stella)

Stephen Hawking

Jan 1, 1974

Hans hovedområder er forskningen af kosmos og kvante-tyngdekraft. Hans største bidrag til forskningsområderne omfatter hans afhandlinger om forbindelsen mellem sorte huller og termodynamikken. Hans forskning indikerer, at sorte huller ikke eksisterer for evigt, men snarere "fordamper" langsomt ved den såkaldte Hawkingstråling. Han blev i en alder af 21 (kort før sit første bryllup) diagnosticeret med den nervesvækkende sygdom Amyotrofisk lateral sklerose -ALS.
(Stella)

Hubble teleskopet

Apr 24, 1990

Det er opkaldt efter astronomen Edwin Hubble, der på grundlag af rødforskydningen fastslog, at galakser bevæger sig væk fra hinanden, og med Hubbles lov fra 1929 afsluttede diskussionen om hvorvidt universet var statisk eller dynamisk.
Opsendt med rumfærgen Discovery. Et super kamera lavet til at tage billeder af planeter, galakser og steder i rummet. Et vigtigt instrumet i rumopdagelsen.
(Stella)

Variable stjerner (LINK)

May 8, 2015

Variable stjernerHer er nogle eksempler på forskellige variable stjerner.
(Stella)

Lysår

May 8, 2015

Lysår er en længdeenhed der bruges inden for astronomi. 1 lysår er den afstand lyset tilbagelægger på et år, dvs. cirka 9,46 × 1015 m eller 9,46 Pm. Per definition er et lysår lysets hastighed i vakuum (= 299.792.458 m/s) ) gange længden af et juliansk år (= 365,25 dage à 86.400 sekunder). Heraf kan et lysår beregnes til 9.460.730.472.580.800 meter (≈9,5 billioner km).
(Stella)

Rødforskydning

May 8, 2015

Rødforskydning opstår når fænomenet når lys der ses kommende fra et objekt er proportionalt forøget i bølgelængden, eller forskudt til den røde ende af spektret. Rødforskydning kan henføres til Dopplereffekten, der mest kendes som forandringerne i den tilsyneladende tone af sirener og frekvensenaf lyd bølger der udsendes af fremad kørende køretøjer; en observeret rødforskydning, på grund af Dopplereffekten, opstår når en lys kilde bevæger sig væk fra en observatør.
(Stella)