Verdensbilledets udvikling- vigtige personer og tidspunkter

Aristoteles (384-322 f.v.t)

100

Aristoteles verdenbillede dannede grundlag for verdenbilledet mange år frem. Han mente at universet var opbygget efter det geocentriske verdensbillede, hvor jorden er i centrum, illustreret på billedet. Han troede også på at der i universet var uigennemtrængelige sfære.

Kopernikus (1473-1534)

Jun 1, 1534

Kopernikus påstod meget lig Aristoteles at universet var bygget op med et centrum, men i modsætning til Aristoteles mente han at centrummet var solen- også kaldet det heliocentriske verdensbillede. Men i hans samtid stred det imod kirkens idealer, og Kopernikus teser og bøger blev derfor skjult fra offentligheden.

Tycho Brahe (1546-1601)

Nov 1, 1572

Tycho Brahe var en dansk atronom, han opdagede i efteråret 1572 en supernova, som stred imod Aristoteles verdensbillede. Og i 1577 opdagede han også en komet, som bevægede sig i det supranulare område, det strider også imord aristoteles teori om uigennemtrængelige sfære i universet. Tycho Brahe blev senere i sit liv smidt ud af Denmark, og han rejste til prag hvor han mødte Johannes Kepler.

Johannes Kepler (1571-1630)

Jan 1, 1600

Johannes Kepler studerede hos Tycho Brahe. Efter hans død opskrev han 3 love baseret på Brahes teorier:
1) Alle planeter følger baner med facon som en ellipse, med Solen i det ene af ellipsens to brændpunkter.
2) Indenfor to vilkårlige, men lige lange tidsrum, vil linjen mellem Solens og en planets centrummer altid passere et konstant areal.
3) Hvis en planet med omløbstiden t følger en ellipseformet bane, hvis halve storakse er a, så vil t2 være ligefremt proportional m

Galileo Galilei (1564 – 1642)

Jan 1, 1632

Galileo var den første til at udvikle en mere avanceret kikkert, som han brugte til at kige på nattehimlen med. Han kunne se stjerne og planeter så langt øjet rækte. Dette stred imod Aristoteles verdensbillede, men understøttede på den anden side Kopernikuses verdensbillede. Selvom han aldrig nåede at danne en reel teori/tese om det frie fald, så dannede hans forskning grundlag for senere teorier.

Sir Isaac Newton (¨1643 – 1727)

Jan 1, 1687

Isaac Newton opskrev i 1687, baseret på bla Brahes forksnign og Keplers love om planetnernes baner en gravitiionslov. Historien bag har de fleste hørt før, men i hovedtræk fik han ideen da et æble faldt ned i hovedet på ham. Han kom frem til at det måtte være den samme kraft som holdt planeterne i deres bane som også galdt for andre legemer. Han lavede derefter matematiske love for tyngdekraften, massetiltrækning, og legemers bevægelse i sin bog Naturfilosofiens matematiske principper.

Albert Einstein og Niels Bohr

Jan 1, 1915

På baggrund af Einsteins relativitetsteorier og Bohrs kvantefysik udvides Newtons klassiske fysik
voldsomt, det betyder at man nu kan gå helt i dybt og forske på et atomart niveau.