Verdenhistorisk oversigt - Kronologi forløb

By facebooker_10205198157738320
  • Period: 750 BCE to 529

    Antikken

    Både kronologisk og geografisk er antikken en underinddeling af oldtiden og en betegnelse for de højkulturer, der kommer før middelalderen inden for den europæiske verdenshistorie og indbefatter den "klassiske" eller "græsk-romerske" oldtid. I sin oprindelse er begrebet mere litterært end historisk, og der er stort set enighed om at lade antikken begynde ca. 750 f.v.t.
  • Period: 275 BCE to 476

    Det romerske Imperium

    Ifølge en romersk legende blev Rom grundlagt i 753 f.v.t. af Romulus, der sammen med sin tvilingebror Remus var blevet opfostret af en hunulv. Den første tid levede romerne under etruskernes herredømme og overtog mange af deres varer og meget af deres teknik - for eksempel alfabetet.
  • Period: 200 to 700

    Folkevandringer

    I perioden fra ca. år 200 til ca. 700 blev Europa destabiliseret af folkeslag, der vandrede fra øst og mod Romerrigets civilisation og overskud i vest. Denne periode kaldes folkevandringstiden, og det var folkeslag som fx hunere, vandaler, gotere og longobarder, der vandrede ud fra deres hjemegn og drog mod vest.
  • Period: 500 to 1050

    Tidlig middelalder

    Middelalderen falder i 3 perioder: Tidlig middelalder frem til 1050; højmiddelalderen frem til 1300 og senmiddelalderen frem til ca. 1450. Den tidlige middelalder var præget af uro efter folkevandringerne, men i tilden frem til 1050 ekspanderede den romerske kristenhed østpå og nordpå.
  • Period: 600 to 750

    Islam

    Den arabiske halvø havde frem til islams udbredelse i årene efter Muhammeds død båret præg af indbyrdes strid og modsætninger, men disse splittelsestendenser formåede islams udbredelse at overvinde og derved skabe en fælles arabisk identitet. Der gik ikke mange år før islam havde vundet stor udbredelse og Middelhavet kom i store træk til at udgøre skellet mellem den kristne og den muslimske verden.
  • Period: 1050 to 1300

    Højmiddelalder

    I højmiddelalderen ca. 1050-1300 undergik Vesteuropa en kolossal udvikling og forvandling. På tærsklen til perioden var italienske byer som Firenze, Genova og Venedig ved at have oparbejdet så mange midler, at de kunne få stor magt og indflydelse i store dele af middelhavsområdet. I Frankrig tegnede konturerne af feudalsystemet sig - det system, der mest af alt kendetegner middelalderen, og som satte samfundet i system. I Rom var den katolske kirkes verdslige magtapparat ved at være stærkt.
  • Period: 1096 to 1254

    Korstogene

    Den østromerske kejser bad i 1095 paven om hjælp til at modstå presset fra det muslimske folk, seldjukkerne, der havde etableret et rige midt i Lilleasien. Pave Urban 2. (ca. 1035-1099, pave fra 1088) holdt derfor en tale, hvori han opfordrede kardinaler, bisper og adelsmænd til at gøre noget ved de "svinske og urene tyrkere der underkuer vore brødre." Det blev indledningen til 7 korstog, der blev gennemført fra 1096-1254. De havde alle til mål at befri Jerusalem og Det Hellige Land.
  • Period: 1300 to 1450

    Senmiddelalderen

    Omkring 1300 begyndte så en nedgangsperiode i Europa, da befolkningseksplosionen havde medført, at man havde taget mere, men også ringere jord under plov. Mange drog til byerne, fordi landbrugets udbytte var faldende. I starten af 1300 tallet led europæerne under dårlige høstår og oplevede fx 1314-1352 flere år med regn, oversvømmelser, misvækst og fejlslåen høst. Også perioden 1335-1352 ser ud til at have været år med tørre somre og fugtigt efterår, der medførte hungersnød. 1348-50: pest
  • Period: 1400 to

    Renæssancen

    Renæssancen er en betegnelse for både en historisk og kunstnerisk epoke. I de italienske bystater begyndte overklassen i 1400-tallet at investere dele af det økonomiske overskud i pragtbyggerier og udsmykninger, der havde antikkens kunst og videnssyn som forbillede. Derved opstod begrebet renæssancen, der betyder genfødsel, fordi man i kunsten og videnssynet tilstræbte at genskabe eller genføde antikken. Derved fik middelalderen også sit navn, fordi det var i perioden mellem antikken og renæssan
  • 1453

    Osmannerriget - Konstantinopel

    Osmannerriget var en muslimsk statsdannelse i Mellemøsten og Sydøsteuropa, der eksisterede fra 1300 til 1923 og var baseret på erobring af landområder. Storhedstiden lå netop i 1400-tallet, hvor erobringen af Konstantinopel i 1453 blev af stor symbolsk betydning for osmannerne og for deres kristne fjender.
  • 1492

    Columbus opdager Amerika

  • Period: 1492 to 1521

    Kulturmøder - Opdagelsesrejser og kolonisering

    Gennem flere hundrede år havde europæerne via handelsruter over land købt krydderier i Indien. Den lange og farefulde landtransport gjorde krydderierne til en kostbar handelsvare på de europæiske markeder, og der opstod derfor ranker om, at det måtte være muligt at finde en søvej til Indien.Det var netop denne søvej søfareren Columbus ønskede at finde, da han i 1492 sejlede ud fra Spanien og i stedet fandt Amerika.Som konsekvens lavede europæere handelsstationer langs Afrikas kyster og i Asien.
  • 1536

    Reformationen

    Martin Luther var en tysk munk, og han kritiserede den katolske kirke for deres store magt og griskhed samt deres umoralitet. Hvad skete der ved reformationen i DK i 1536? Christian d. 3. brød op med den katolske kirke, hvorefter han lod biskopperne fængsle og han gjorde sig selv til overhoved over kirken + tog kirkens jord. Hvad betød reformationen i DK for magtforholdende i landet? Det gjorde at det ikke var den katolske kirke der havde alt magten. Borgerskabet var knækket.
  • Period: to

    Enevælde og oplysningstid i Europa

    Gennem middelalderen havde kongens magt været begrænset af både kirkens og adelen, der havde udgjort kongens administrative og økonomiske rådgivere, officerer og diplomater. Disse folk stod nok i kongens tjeneste, men de havde styrke nok til at begrænse kongens magt over både militær, domstole og skatteopkrævning. Efter reformationen, der havde sat kirken ud af spillet, afhang kongens magt under stadig skiftende magtbalancer af opbakning fra adelen.
  • Period: to

    30-årskrigen

    Den længste og blodigste krig fra 1618-48, som så afsluttede krigsperioden og lagde de religiøse grænser fast i Europa til vore dage: England, Skotland, Holland, Nordtyskland og de nordiske lande blev protestantiske, mens Irland, Belgien, Frankrig, Sydtyskland, Polen og Sydeuropa forblev katolske.

  • Enevælde og Oplysningstid i Europa - Kongeloven i DK

    I DK sikrede Kongeloven fra 1665 Frederik d. 3 (1609-1670) og hans slægt enevældig magt helt frem til 1848.
  • Period: to

    USA's uafhængighed fra England

    Uafhængigheden fra England havde skabt en republik af stater, men borgerkrigen var medvirkende til at samle de meget forskellige enkeltstater til en amerikansk nation.

  • USA uafhængighedserklæring

  • Period: to

    Industrialiseringen

    Industrialiseringen vendte op og ned på magtbalancen mellem landene og det blev i løbet af 1800-tallet tydeligt, at det var de industrialiserede lande, der kom til at præge udviklingen. Og nationalismens idé om, at mennesker ikke først og fremmest var en konges eller kejsers undersåtter, men snarere tilhørte en nation defineret af entydige grænser, fælles sprog, religion og kultur udmøntede sig i løbet af 1800-tallets anden halvdel i etableringen af nye nationalstater.

  • Ophævning af stavnsbåndet

    Der stod stadig respekt om kongens person, men som følge af en hårdhændet linie over for enhver opposition begyndte også bønderne, der havde været meget kongetro siden kongens ophævelse af stavnsbåndet i 1788, at overveje andre løsninger på krisetiderne end den meget konservative enevælde
  • Period: to

    Den amerikanske borgerkrig

    Hvilke begivenheder i 1860 og 61 udløste borgerkrigen?
    Lincoln vand valget i 1860, og i løbet af få måneder løsrev sydstater sig fra unionen, fordi de var imod Lincoln’s tanker om slaveri. Lincoln og nordstaterne kunne ikke acceptere løsrivelsen fra unionen. I 1861 d. 12/4 udbrød krigen, da sydstaterne igangsatte et voldsomt bombardement på Fort Sumter. Det udløste 4 års borgerkrig.
  • Period: to

    Imperalismen

    I denne periode lykkedes det for europæerne, USA og Japan at underlægge sig stort set hele asien, Afrika og Latinamerika. Europæerne gjorde sig især gældende i Afrika og Asien, hvor store områder kom under indirekte og især direkte europæisk kontrol. I Afrika gjorde ikke mindst England og Frankrig sig gældende, men også europæiske lande som Belgien og Tyskland bidrog til, at Etiopien og Liberia ved indgangen af 1900-tallet var de eneste afrikanske lande, der ikke var domineret f europæisk land.

  • Udbruddet af første verdenskrig

  • Period: to

    1. Verdenskrig

    Med den tyske hærs indmarch i Belgien i august 1914 på vej mod det omfattende angreb på Frankrig var dét, der hurtigt skulle udvikle sig til Første Verdenskrig, en realitet. Krigen der kom til at vare i hele 4 år, foregik primært i Europa, hvor der blev kæmpet på to fronter: En vestfront i Frankrig og en østfront i Rusland. Ved østfronten bar krigen præg af det store Ruslands militære svaghed. Det blev hurtigt klart, at zarens Rusland ikke havde den fornødne slagkraft over for den tyske hær.

  • USA træder ind i første verdenskrig

  • Den russiske revolution

  • Første verdenskrig slutter

  • Versailles-traktaten

  • Folkeforbundet

  • Børskrakket

  • Hitler danner regering

  • Steinckes socialreform

  • Tyskland angriber Polen

  • Period: to

    2. Verdenskrig

    Efter en række brud på Versaillestraktatens bestemmelser, som de europæiske stormagter og USA modstræbende undlod at gribe ind over for, indledte Hitler med Tysklands angreb på Polen i 1939 en krig, der i løbet af få år udviklede sig til en verdenskrig. Krigen er den blodigste krig, menneskeheden endnu har oplevet: Man mener, at den kostede over 50 millioner mennesker livet, heraf 6 millioner jøder, der bl.a. omkom i udryddelseslejre som ofre for nazismens antisemitisme.

  • Tyskland angriber USSR

  • Pearl Habour

  • Anden verdenskrig slutter

  • Period: to

    Bipolaritetens tidsalder

    Ved indgangen til 2. Verdenskrig havde der været adskillige stormagter: Tyskland, Storbritanien/England, Frankrig, Italien, Japan, USA og Sovjetunionen/Rusland. Den stormagtspolitiske situation havde ændret sig til bipolaritet, hvilket betyder at der kun er to modpoler, som her var USA og Sovjetunionen, bl.a. pga. deres ideologiske forskelle. Sovjetunionen havde et etpartisystem og statsstyret økonomi (kommunisme), og USA havde demokrati og markedsøkonomi.

  • Indien bliver selvstændigt

  • Period: to

    Afkolonisering

    I stort set alle Frankrig og Englands kolonier opstod der i årene efter Anden Verdenskrig uafhængighedsbevægelser, der kæmpede for national selvstændighed. Flere steder forløb afkoloniseringen fredeligt, men ofte udbrød der krig mellem oprørsbevægelser, der typisk var støttet af Sovjetunionen og/eller Kina, og kolonistyret.
  • Period: to

    Den kolde krig - et demokratisk vesteuropa og et kommunistisk østeuropa

    Ikke kun de ideologiske forskelle udløste den spændingsfyldte tilstand mellem USA og Sovjetunionen. De vesteuropæiske lande tog imod USA's tilbud om økonomisk hjælp til genopbygningen efter krigen, Marshallhjælpen, og de blev knyttet til USA og det kapitalistiske system. De østeuropæiske lande blev af Sovjetunionen tvunget til at afslå Marshallhjælpen. I stedet blev der vha. den røde hærs tilstedeværelse etableret kommunistiske systemer og planøkonomi efter sovjetisk mønster.

  • FN's verdenserklæring om menneskerettigheder

  • Kina bliver kommunistisk

  • USSR udvikler atomvåben

  • NATO oprettes

  • Period: to

    Korea krigen

    I 2009 trak Nordkorea sig ud af Våbenstilstandstraktaten, og der er derfor de jure krigstilstand mellem de to lande.[5] Det var en væbnet konflikt imellem Nordkorea – støttet af Kina og Sovjetunionen – på den ene side, og Sydkorea – støttet af USA, Storbritannien og andre FN-lande – på den anden side. Krigen var den første store konflikt under den kolde krig og er en stedfortræderkrig mellem USA og Sovjetunionen.

  • Warszawa-pagten oprettes

  • EF

  • Period: to

    Højkonjunktur

    Skævhederne mellem industri- og udviklingslande blev ekstra synlige pga. den højkonjunktur, hele den vestlige industriverden oplevede fra begyndelsen af 1950erne til begyndelsen af 1970erne. Aldrig før havde verden oplevet så voldsom en økonomisk fremgang, som befolkningerne i Vesteuropa, Japan og USA havde i disse år. Produktionen voksede fra år til år, arbejdsløsheden var lavere end nogensinde før - overalt i de vestlige industrilande oplevede befolkningerne en aldrig tidligere set velstand.

  • Berlin muren opføres

  • Cuba-krisen

  • Danmark optages i EF

  • Olie krisen

  • Vietnam-krigen slutter

  • Berlinmurens fald

  • USSR opløses

  • EF bliver til EU

  • 9/11 - terrorangreb på USA

  • Irakkrigen

  • EU udvides med 10 lande

  • Trump bliver valgt til præsident